Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Proaktiv og processikker generalist til Center for Digitalisering og Innovation i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-02-2021

Hvem er vi?

Center for Digitalisering og Innovation (CDI) er en dynamisk stabsfunktion i Kultur- og Fritidsforvaltningen, der sikrer god digital service til byens borgere og brugere. Vi er ca. 90 medarbejdere fordelt på fire kontorer, der arbejder med digitaliseringsprojekter og drift af digitale løsninger både inden for Kultur- og Fritidsforvaltningens område og på tværs af kommunens syv forvaltninger. I centeret gør vi en dyd ud af at arbejde tværfagligt, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores innovationsmetoder, projektværktøjer og driftsprocesser.

 

Hvad tilbyder vi?

Vi har brug for en dygtig generalist til at understøtte vores mange processer og digitale projekter. Du vil indgå i et digitaliseringsmiljø, hvor idéer vokser frem hele tiden og skaber et forretningsområde i konstant udvikling. Stillingen er placeret i Tech og Data, hvor vi er ca. 25 medarbejdere, der løser en lang række opgaver eksempelvis større digitaliseringsprojekter, telefoni- og kontaktcenterløsninger til hele kommunen, og så varetager vi forvaltningens automatiseringsindsats. Derudover kommer du til at indgå i et generalistteam på tværs af fire kontorer, hvor I arbejder tæt sammen om understøttelsen af resten af CDI og den øvrige forvaltning.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen er en arbejdsplads i en kompleks og spændende organisation, hvor der er højt til loftet, frie rammer og en uformel omgangstone. Der er fleksible og stabile arbejdsforhold samt arbejdsopgaver, hvor du kan være med til at gøre en forskel.

 

Stillingen som generalist i CDI

Du bliver en del af et team, som består af dedikerede, effektive og professionelle kollegaer. Du vil fungere som bindeled mellem de forskellige faglige eksperter og specialister, ledelse og de politiske kredse, som du vil arbejde tæt sammen med. CDI rummer stor faglighed, og du bliver en del af et miljø, der arbejder for at skabe en fælles strategisk retning for den videre udvikling af innovation på tværs af forvaltningen.

 

For at lykkes i stillingen er du især god til at indgå i en kompleks, politisk styret organisation. Du formår at samle input fra de forskellige faglige eksperter og specialister og omdanne det til konkret information til ledelsen eller til konkrete beslutningsoplæg. Du yder en høj service og har en proaktiv tilgang til opgaveløsningen, hvor du bliver ved, indtil produktet ligger på direktionsbordet. Du formår at holde CDIs strategi for øje i alle processer og kan koble konkrete indsatser til strategiske mål.

 

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse, fx cand.scient.pol., offentlig administration el.lign.

  • har 2-3 års erfaring fra en lignende stilling i en politisk styret organisation

  • har erfaring med ledelsesbetjeningsprocesser og har kendskab til politiske beslutningsprocesser

  • har erfaring med business cases og gevinstrealisering

  • kan arbejde selvstændigt, proaktivt og er god til at strukturere samarbejde med andre

  • har en generel interesse for at arbejde med IT og digitalisering

  • kan holde mange bolde i luften samtidig

  • er en god kollega

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid og arbejdsstedet er Kultur- og Fritidsforvaltningen i Nyropsgade. Tiltrædelse ønskes den 1. maj 2021 eller snarest muligt.

 

Vi tilbyder løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Eske Kock Pedersen på 2992 6366 eller på mail: p62p@kk.dk og specialkonsulent Karina Skov Lisberg på 4048 6255 eller på mail: nk8a@kk.dk.

 

Læs mere om Københavns Kommune på www.kk.dk.

 

Søg via nedenstående link senest onsdag den 10. marts 2021

 

Første korte screeningssamtaler og anden samtaler afholdes i henholdsvis uge 11 og 12.

 

Der vil være en mindre opgave i forbindelse med anden samtale.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Adresse 1
Nyropsgade 3
1602 København V
Danmark
Adresse 2
Nyropsgade 3
1602 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-02-2021
Udløber
10-03-2021
Kviknummer
LJA-81720066
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kontor og administration, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Adresse
Nyropsgade 3
1602
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-02-2021
Ansøgningsfrist
10-03-2021
Kviknummer
LJA-81720066
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Kontor og administration, Strategi og udvikling
Beliggenhed