Gem annonce

Pressechef til Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-07-2019

Børne- og Undervisningsministeriet søger en pressechef til at lede Presse- og Kommunikationssekretariatet (PKS) i departementet. Er du skarp på presserådgivning og politisk betjening, og har du samtidig erfaring med strategisk kommunikation, er denne stilling måske noget for dig.

 

PKS varetager pressebetjening af undervisningsministeren og koncernens interne og eksterne kommunikationsopgaver. Sekretariatet beskæftiger cirka 15 medarbejdere, heraf tre studenter og er organisatorisk placeret i Afdeling for Analyse og Rådgivning.

 

Arbejdsområde

Undervisningsområdet har stort offentlig og politisk fokus og mange interessenter til at præge dagsordenen. Vi kan derfor tilbyde en varierende arbejdsdag med spændende opgaver og et højt tempo.

 

Som pressechef får du ansvaret for:

  • daglig betjening af ministeren i forhold til presse og kommunikation

  • ledelsen af sekretariatet

  • proaktiv presseindsats i samarbejde med den ledende pressesekretær og tre øvrige pressesekretærer

  • koordinering af daglige henvendelser fra journalister

  • sikre at ministeriets kommunikation er strategisk og professionel navnlig i forhold til vores hjemmesider og sociale medier.

 

Om dig

Det er afgørende, at du har stærke kompetencer inden for pressearbejde, og at du har blik for den gode historie og den interessante vinkel, der kan få historierne udover rampen.

 

Vi lægger også vægt på, at du har:

  • flere års erfaring med presseopgaver i en lignende organisation

  • kendskab til centraladministrationen og politiske beslutningsprocesser

  • evne til at arbejde hurtigt og under pres, når det er nødvendigt

  • gode samarbejdsevner imødekommende og med fasthed efter behov

  • evne til skabe et godt arbejdsmiljø

 

Du har formodentlig en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation eller journalistik, men din erfaring kan vægte højere end uddannelse. Erfaring med personaleledelse og professionel brug af sociale medier vil være en fordel.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er klassificeret i lønramme 37/løngruppe 1. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten og på åremål. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse på tjenestemandsvilkår være en mulighed. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen. 

 

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingschef Rasmus Vanggaard Knudsen på telefon 4131 5521 eller partner Eva Zeuthen Bentsen fra Zeuthen og Storm på telefon 2086 0325. 

 

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis til os via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest den 12. august 2019, kl. 12. Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Dronningen. Undervisningsministeriet samarbejder med konsulentfirmaet Zeuthen Storm i forbindelse med rekrutteringen, og der kan forekomme test i forbindelse med samtalerne. Du får flere oplysninger om testen, hvis det bliver aktuelt.

 

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

I Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-07-2019
Udløber
12-08-2019
Kviknummer
LJA-74377857
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Ledelse, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-07-2019
Ansøgningsfrist
12-08-2019
Kviknummer
LJA-74377857
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kommunikation og medier, Ledelse, Politik og samfund
Beliggenhed
Gem annonce