Har du lyst til at se, hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder indefra, og er du klar til at bruge fem måneder på at omsætte din viden fra studiet og få praktisk erfaring?
Lige nu tilbyder Sundhedsstyrelsen fire spændende praktikforløb til kandidatstuderende på en relevant videregående uddannelse til besættelse - ét i Strålebeskyttelse, ét i Uddannelse, ét i Primære sundhedsvæsen, og ét i Sygehusplanlægning.
Om os
Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og sætte rammer og retning for sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen varetager en række opgaver inden for evidens, strålebeskyttelse, uddannelse, sundhedsplanlægning, forebyggelse, ældreområdet, sundhedsberedskab, smitsomme sygdomme med videre.
Din hverdag hos os
Hos os får du en unik mulighed for at komme helt tæt på arbejdet i landets øverste sundhedsfaglige myndighed. Som praktikant vil du blive tilknyttet et eller flere områder, hvor du arbejder tæt sammen med kollegaer med blandt andet sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund.
Du vil indgå i forskellige typer af opgaver som for eksempel at:
-
deltage i større udviklingsprojekter og relevante faglige projekter
-
deltage i relevante møder internt i huset og eksternt, herunder forberedelse af og opfølgning på møderne
-
rådgive departementet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål eller bidrage til faglige notater med videre.
Vi er en velfungerende arbejdsplads, og vores arbejdsklima er energisk, positivt, anerkendende, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.
Vi garanterer, at du får rig mulighed for at udvikle dig og lære nyt, og som praktikant i Sundhedsstyrelsen kan du forvente at blive udfordret, få ansvar og prøve dig selv af med forskellige typer af arbejdsopgaver.
Vores nuværende praktikanter siger følgende om at være i praktik hos os i Sundhedsstyrelsen:
-
Jeg er blevet taget rigtig godt imod her, hvor der prioriteres fleksibilitet i en travl hverdag, så det er muligt at balancere både studieaktiviteter og arbejdsopgaver.
-
Det er relevant for mig at være i praktik i Sundhedsstyrelsen, da det giver mig mulighed for at se hvordan landets øverste sundhedsfaglige myndighed arbejder. Praktikken giver indblik i de mange forskellige arbejdsopgaver, som enheden arbejder med. Dertil indblik i en mangfoldig og tværprofessionel arbejdsplads.
-
Praktikken giver mulighed for at udfordre sig selv og give sig i kast med mange forskellige typer af arbejdsopgaver, hvor der er plads til undring og sparring blandt ens kollegaer. Det giver mulighed for at anvende den teoretiske viden fra studiet i praksis.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er kandidatstuderende på en relevant sundheds-, naturfaglig- eller samfundsvidenskabelig uddannelse (fx folkesundhedsvidenskab, statskundskab, sociologi, antropologi eller lignende).
Vi forventer derudover, at du:
-
er interesseret i sundhedsområdet og har et højt fagligt niveau
-
er en stærk kommunikator både på skrift og i tale
-
har lyst til at indgå i et tværfagligt miljø med flere forskellige faggrupper
-
tager selvstændigt ansvar, er initiativrig og har lyst til at lære.
Praktiske oplysninger
Praktikperioden løber fra 1. februar 2025 til 30. juni 2025.
Det er afgørende, at du kan få merit og optjene ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.
Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge, men vi er fleksible i forhold til eventuel undervisning, eksamensperioder eller studiejob. Angiv gerne i din ansøgning, hvor mange ECTS-point du optjener samt hvor mange timer om ugen, som du ønsker og har mulighed for at være i praktik i.
Praktikken er ulønnet.
Du vil blive tilknyttet én af Sundhedsstyrelsens enheder. Hvis du har særlig interesse for én eller flere enheder, kan du angive dette i din ansøgning.
Enheder
Strålebeskyttelse
Hver dag arbejder mange mennesker i Danmark med stråling. I sundhedsvæsenet bruger man ioniserende stråling fra f.eks. røntgenapparater, scannere, strålekanoner og radioaktive lægemidler, og også i en række andre sektorer bruges ioniserende stråling til at løse opgaver, fx i fødevareindustrien, i lufthavne og i retssale. Alle borgere i Danmark kan derfor komme i kontakt med stråling af den ene eller anden slags.
I Strålebeskyttelse arbejder vi for at sikre, at arbejdstagere, patienter og befolkningen som helhed samt dyr og miljø beskyttes mod skader fra ioniserende stråling. Vi fører tilsyn ved fx hospitaler og andre virksomheder, der bruger strålekilder, med henblik på at kontrollere, at strålebeskyttelseslovgivningen overholdes. Vi leverer også løsninger til dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere og tilbyder forskellige former for måling af radioaktivitet, og vi kontroller instrumenter, der bruges til at detektere stråling i industrien og i sygehusvæsnet.
Vil du være med til at udbrede viden og rådgive om ioniserende stråling i dagligdagen, herunder også stråling fra radon og kosmisk stråling? Så er et praktikophold i Strålebeskyttelse helt sikkert noget for dig!
Vi er cirka 40 medarbejdere i Strålebeskyttelse, primært med naturvidenskabelig baggrund, som arbejder i og på tværs af tre sektioner og i samarbejde med Sundhedsstyrelsens andre enheder samt med andre myndigheder, f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed, Trafikstyrelsen og Arbejdstilsynet. Strålebeskyttelse | Fagperson | Sundhedsstyrelsen
Uddannelse
Dygtige sundhedspersoner er centrale for et velfungerende sundhedsvæsen, og i Uddannelse arbejder vi med kvalitet og udvikling på uddannelsesområdet. Vores indsats omfatter blandt andet projekter relateret til den lægelige videreuddannelse, sygeplejerskers special- og videreuddannelse samt uddannelsen til specialtandlæge. Vi behandler også ansøgninger om eksperimentel behandling og højt specialiseret behandling i udlandet samt udfører datamonitorerings- og analyseopgaver fx i forbindelse med nationale massevaccinationsprogrammer.
Du bliver en del af en enhed på 25 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, blandt andre sygeplejersker, jurister, læger, sekretærer, dataspecialister og samfundsfaglige. Vi løser opgaverne på tværs af enheden og i samarbejde med Sundhedsstyrelsens andre enheder.
Som praktikant hos os vil du blive en integreret del af vores team og samtidig få en unik mulighed for at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver inden for projektarbejde, drift, formidling og databehandling. Opgaverne kan spænde fra mødedeltagelse i forskellige råd/udvalg, udformning af dagsordener og referater til udarbejdelse af opgørelser og notater. I Uddannelse vil du også få tilpasset arbejdsopgaver til din faglighed og interesseområder, så du får mest muligt ud af din praktiktid hos os.
Primære sundhedsvæsen
I denne enhed har vi nu to væsentlige opgaver, der har stor faglig og politisk opmærksomhed: Kræftplan 5 og opgaver relateret til regeringens sundhedsreform. Med et praktikophold i enheden vil du kunne forvente at prøve kræfter med opgaver relateret til disse to områder.
Enhed for Primære sundhedsvæsen har overordnet fokus på sundhedstilbud, der varetages af kommuner og praksissektor, samt på kroniske sygdomme, kræft- og hjerteområdet. Vi har et stort fokus på et styrket tværsektorielt samarbejde gennem fx tværsektorielle anbefalinger og sundhedsaftaler.
Vi forventer i den kommende tid at få mange nye opgaver, der relaterer sig til en generel omstilling af sundhedsvæsenet med henblik på at flere opgaver - i takt med de demografiske ændringer - kan håndteres uden for sygehusene. I den sammenhæng skal vi understøtte arbejdet med de nye forslag til nye modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, der kan understøtte at flere opgaver i fremtiden kan varetages uden for sygehusene.
Vi er cirka 20 medarbejdere i enheden med både sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige baggrunde.
Sygehusplanlægning
Vil du være med til at sætte rammer og retning for sygehusvæsenet? Enhed for Sygehusplanlægning varetager en række opgaver i forhold til den nationale sygehusplanlægning, og enheden står som afsender på en række skælsættende opgaver over de seneste år, eksempelvis det faglige oplæg til en 10-års plan for psykiatrien, anbefalinger til den fremtidige organisering af fødeområdet, anbefalinger til organisering af den akutte indsats de næste 10 år, initiativer under LGBT+ handlingsplanen og håndtering af sygehuskapacitet under coronaepidemien.
Vi søger en praktikant som har lyst til særligt at arbejde med to af enhedens områder. Det ene område er indsatsen til mennesker med psykiske lidelser. Det andet område er specialeplanlægning, hvor Sundhedsstyrelsen i henhold til sundhedsloven har til opgave at fastsætte specialfunktioner og deres placeringer på sygehuse for at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Aktuelt er vi i gang med store udviklingsprojekter inden for begge områder, hvor vi inden for psykiatri bl.a. arbejder med beskrivelser af forløb for specifikke målgrupper, mens vi inden for specialeplanlægning er ved at se på, hvordan Sundhedsstyrelsen fremtidigt kan understøtte høj faglig kvalitet i forhold til specialfunktioner på sygehusene.
Dine arbejdsopgaver kan for eksempel være mindre analyser og dataopgaver, notater til Folketinget eller bistand på større projekter. Vi prioriterer din udvikling, og at du får indsigt i, hvordan staten arbejder gennem møder og varierende opgaver. Der kan også være mulighed for opgaver inden for enhedens øvrige områder, som for eksempel sjældne sygdomme, fødeområdet, funktionelle lidelser med videre.
Vi er cirka 25 medarbejdere i enheden, som løser opgaver på tværs af hele enheden.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte:
-
sektionsleder Annette Holm Fik på tlf. 44543499, Strålebeskyttelse
-
specialkonsulent Alma Jensen på tlf. nr. 93590211, Uddannelse
-
chefkonsulent Morten Bundgaard på tlf. nr. 93518489, Primære sundhedsvæsen
-
fuldmægtig Emilie Sofie Esbirk på tlf. nr. 21289734, Sygehusplanlægning
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 9.-13. december. Du kan læse mere om os på sst.dk.
Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.