Gem annonce

Praktikanter til kommunikation og formidling i Sundhedsministeriet

Sundhedsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
05-09-2022

Har du skrivelyst og flair for god formidling? Og har du lyst til at få erfaring med arbejdet i et departement? Så er du måske vores nye kollega i Presse og Kommunikation eller Enheden for Borgerhenvendelser, som begge søger praktikanter til forårssemesteret 2023.  

 

Om Sundhedsministeriets departement

I Sundhedsministeriets departement er vi med til at skabe grundlaget for ministerens og regeringens beslutninger på sundhedsområdet. Vi vil gerne bidrage afgørende til udviklingen af et sundt Danmark. Derfor arbejder vi dagligt på at sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen med borgeren i centrum.

 

Din hverdag hos os

Praktikstillingerne er placeret i henholdsvis Presse og Kommunikation og Enheden for Borgerhenvendelser. Til begge stillinger er vi på udkig efter dig, der går op i god kommunikation og formidling. Herunder kan du se, hvad stillingerne indeholder. Skriv gerne i din ansøgning, hvis du er særligt interesseret i den ene af stillingerne.

 

Presse og Kommunikation

I Presse og Kommunikation arbejder vi med både intern og ekstern kommunikation, og det arbejde bliver du en del af som praktikant. Vi søger vi to praktikanter én som primært arbejder med presse, og en som primært arbejder med SoMe, web og intern kommunikation.

 

Typiske opgaver på presseområdet kunne være:

  • Pressehåndtering og dialog med journalister

  • Udarbejdelse af pressemeddelelser

  • Indsalg af pressehistorier

  • Udvikling af presseberedskaber og forberedelse af interviews og pressemøder

  • Bidrage til udarbejdelse af taler

  • Indhold til Sundhedsministeriets Twitter-profil

 

Typiske opgaver kunne være:

  • Udarbejde indhold til ministeriets LinkedIn-profil

  • Redigering af hjemmeside og intranet

  • Overvågning af sociale medier

  • Udarbejdelse af nyheder

  • Udarbejde kommunikationsplaner og interne kampagner

  • Visuelt indhold (video, foto og grafik) til sociale medier og intranet

  • Bidrag til den strategiske udvikling af sociale medier, intranet og hjemmeside.

 

Som praktikant får du indblik i dagligdagen i et departement, i den sundhedspolitiske dagsorden og i de arbejdsgange, der ligger bag både politikudvikling og implementering af politiske aftaler og lovgivning.

 

Du bliver en del af departementets faglige og sociale liv, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaerne i huset både i Presse og Kommunikation og i vores fagkontorer. Du får desuden et netværk af andre praktikanter, som du kan dele erfaringer og viden med.

 

Presse og Kommunikation søger 2 praktikanter.

 

Enheden for Borgerhenvendelser

I Enheden for Borgerhenvendelser er vi ansvarlige for departementets borgernære kontakt. Vi er placeret i Ministersekretariatet og arbejder tæt sammen med både fagkontorer og Presse og Kommunikation. Enheden fokuserer på at styrke den skriftlige kommunikation med den enkelte borger og formidle svært stof i et tilgængeligt og imødekommende sprog.

 

Departementet er derudover ved at implementere en ny metode for skriftlige fremstillinger af sager, der skal ensrette og effektivisere arbejdsgangene i huset. Enheden for Borgerhenvendelser har ansvaret for denne implementering, og vi koordinerer udrulningen og vejleder departementets kontorer i brugen af metoden.

 

Som praktikant i Enheden for Borgerhenvendelser kommer du til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i enheden. Samtidig får du en bred kontaktflade i hele departementet samt et unikt indblik i fagkontorernes arbejde, da svar og standardskrivelser udarbejdes i tæt samspil med departementets fagkontorer. Koordinering, proces og dialog vil derfor fylde meget i din arbejdsdag.

 

Du skal blandt andet være med til at:

  • skrive og afsende svar til borgere, organisationer og virksomheder, der har henvendt sig skriftligt til ministeriet og ministeren

  • arbejde sprogligt med tekster rettet mod forskellige typer af modtagere

  • udarbejde svar i samarbejde med fagkontorer og styrelser.

 

Enheden for Borgerhenvendelser søger 1 praktikant.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er studerende på en kommunikationsuddannelse eller en anden uddannelse, hvor formidling og kommunikation er en vigtig faktor. Du behøver ikke have erfaring med hele kommunikationspaletten, men du skal kunne lide at skrive, formå at tænke i målgrupper og budskaber og ikke mindst have lyst til at lære nyt.

 

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har god politisk forståelse

  • har gode skriftlige og grammatiske evner

  • er fagligt og analytisk stærk

  • er grundig og effektiv og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet

  • arbejder selvstændigt og udviser initiativ

  • er en holdspiller med godt humør også på travle dage.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et unikt indblik i det politiske maskinrum og et fagligt udviklende miljø. Vi besidder stor holdånd, og vi sætter en ære i at skabe et både udviklende og trygt læringsmiljø for vores praktikanter. Du kan derfor forvente en dagligdag med udfordringer, ansvar og mange forskellige arbejdsopgaver i et rart miljø med et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.

 

Praktiske oplysninger

Praktikperioden løber primo februar 2023 til medio juni 2023.

 

Det er afgørende, at praktikforløbet er meritgivende, og at du optjener ECTS-point under praktikperioden. Vi er fleksible i forhold til at opfylde kravene i din studieordning.

 

Arbejdsstedet er departementet i Sundhedsministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K. Det ugentlige timetal er som udgangspunkt 30-37 timer. Praktikken er ulønnet.

 

Som praktikant vil der være mulighed for at blive ansat som studentermedhjælper 7 timer om ugen sideløbende med praktikperioden.

 

Ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

 

Der kan være mulighed for at fastholde studiejob efter praktikperiodens udløb.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til kommunikationsrådgiver Line Resting på tlf. 2139 4540 eller fuldmægtig i Enheden for Borgerhenvendelser Christoffer Koch på tlf. 2339 9741.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning inkl. eksamensbeviser, karakteroversigt og CV. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41. Du vil i forbindelse med ansættelsesprocessen blive bedt om at indsende et eksempel på en tekst, du har skrevet.

 

Du kan læse mere om os på www.sum.dk.

 

Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 02-10-2022

Ansættelsesdato: 01-02-2023

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-09-2022
Udløber
02-10-2022
Kviknummer
LJA-83999144
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
05-09-2022
Ansøgningsfrist
02-10-2022
Kviknummer
LJA-83999144
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce