Tænder du på at nørde samfundstendenser og dialog på tværs af interesser - og drømmer du om at skubbe til politiske dagsordener? Så er du måske vores næste public affairs-praktikant. Vi er et kommunikationsbureau med 45 nysgerrige, skarpe og selskabelige kolleger i hjertet af Nørrebro, og lige nu søger vi praktikanter til forårsholdet 2025.
Om praktikstillingen
Hos Lead Agency søger vi lige nu studerende til vores nøje tilrettelagte praktikforløb, Curious, med opstart den 1. februar 2025 og seks måneder frem.
Som public affairs-praktikant kommer du til at hjælpe virksomheder og organisationer med interessevaretagelse over for beslutningstagere og øvrige samfundsaktører. Du vil bidrage med din analytiske sans, dit blik for samfundstendenser og viden om, hvordan beslutninger træffes. Og du kommer til at bruge dit kendskab til politik og samfundsforhold til at bygge alliancer, sætte dagsordener og finde de fællesnævnere, der gør kundernes budskaber relevante i en bredere politisk kontekst.
Sammen med resten af husets public affairs- og kommunikationsfolk kan du blandt andet komme til at lave interessentanalyser og udvikle politiske events og dagsordensættende kampagner. Du vil komme helt tæt på maskinrummet på Christiansborg, stifte bekendtskab med nogle af de største interesseorganisationer og få et indblik i, hvordan dansk politik fungerer i praksis.
Der er ord og skriftlig formidling i alt, hvad vi laver, så du kommer stensikkert til at svinge pennen i forskellige sammenhænge. Det kan være i analyser, researchopgaver, issues management, udviklingen af policy papers, formuleringen af politiske budskaber og oversættelser, men også i præsentationer og tilbud, kundemails og meget mere.
Kort fortalt vil du som praktikant komme til at arbejde tæt sammen med husets specialister (dine kollegaer) og løse opgaver tilsvarende deres, men på det niveau, der passer til dig. På hvert projekt arbejder vi som team mod et fælles mål, og her løfter du - ligesom alle andre - de opgaver, du kan og har mod på. Og intet arbejde havner i skuffen.
Et tværfagligt forløb
Du vil blive tilkoblet vores strategiteam, som du løbende sparrer og udvikler sammen med - men som praktikant hos os kommer du til at arbejde på tværs og i løbet af dit praktikforløb løse opgaver inden for alle husets store fagområder. Det betyder, at du også kommer i berøring med PR og strategisk kommunikation, der i øvrigt ofte er en del af vores arbejde med public affairs. Vi er jo et kommunikationshus.
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse som statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller noget helt tredje, har lyst til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og føler dig hjemme på en arbejdsplads med skarpe hjerner og et uformelt miljø.
Det er en forudsætning, at du kan formulere dig på skrift, har gode engelskkundskaber, interesserer dig for politik, og at du kan være i praktik hos os i alle seks måneder. Vi beskæftiger os meget med sundhed i PA-sammenhæng, så hvis du har erfaring med eller interesse i sundhedsområdet, er det en fordel.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnisk baggrund eller handicap til at søge hos os.
Det praktiske
Praktikperioden er med opstart 1. februar 2025, arbejdstiden udgør 37 timer/ugen, og praktikstillingen er som udgangspunkt lønnet.
Ansøgning: Hvis du er interesseret i stillingen som praktikant inden for public affairs, bedes du hurtigst muligt sende en kortfattet ansøgning og CV til lead@leadagency.dk. Vi holder samtaler og ansætter løbende.
Vigtigt før du søger: Vi anvender blind praktikantrekruttering, og du bedes derfor undlade identitetsmarkører som navn, alder, billede, etnicitet, bopæl/fødeby og modersmål i ansøgning, CV og øvrige dokumenter. Dit navn må udelukkende fremgå af din mail.
Spørgsmål: Kontakt talentchef Louise Bendixen | louise@leadagency.dk | +45 26464685
Om Curious
Vores praktikforløb, Curious, er for studerende, der er nysgerrige på at rådgive virksomheder og organisationer. For videlystne, der ønsker en alsidig hverdag, hvor man sammen med +45 skarpe, sjove og selskabelige kollegaer lærer noget nyt hver eneste dag. For dig, der stræber efter mere - også selvom du endnu ikke helt ved, hvad det er. Læs meget mere om Curious via linket nedenfor.
Ansøg via link: https://leadagency.dk/curious/
Hvem er vi?
Vi er et bureau med politisk blik, strategisk instinkt og kreativ generøsitet. Vi tror på, at vedkommende kommunikation sker i brudfladerne mellem det lokale og det globale, mellem holdninger og handlinger og når polarisering mødes med samtale.
Hvert Ord Tæller er vores motto. Det betyder, at vi tager vores métier, ordet, alvorligt. Ordets magt kan flytte mennesker, magt og markedsandele. Og ordene skal bruges til at ændre vores samfund til det bedre.
De bedste løsninger og den høje kvalitet opstår i godt selskab. Når nysgerrige og skarpe mennesker samles, og når fagligheden stortrives i kærlige og professionelle rammer.
Ansøgningsfrist
30-11-2024 - men hurtigst muligt. Vi ansætter løbende.
Jobtype
Praktikant
Kategori
Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Kommunikation og medier, Sundhed, Strategi og udvikling