Vi søger en dygtig og analytisk praktikant i Aarhus til efteråret 2021
Som praktikant hos Silverbullet Research arbejder du i en nystartet virksomhed der allerede er stærkt etableret på markedet. Vores projekter inkluderer evalueringer, markedsundersøgelser, forretningsudvikling og business intelligence-projekter samt store tracking-undersøgelser. Projekterne gennemfører vi for både små, mellemstore og store kunder inden for forskellige sektorer som den offentlige sektor, turisme og attraktioner, luftfart, transport og meget mere.
Vi leder nu efter en praktikant til efterårssemestret 2021 til vores team i Aarhus bestående af højt kvalificerede og erfarne medarbejdere.
Den ideelle kandidat
Du vil blive involveret i vores projekter fra A-Z. Opgaverne inkluderer flere af følgende elementer, og tilpasses dine præferencer og kompetencer:
- Kundemøder og tilbudsskrivning på både mindre ad hoc projekter og store tracking-undersøgelser.
- Udvikling af projektdesign inklusive løsningsforslag, spørgeskemaer og interviewguides.
- Gennemførelse af desk-research, kvalitative interviews og styring af kvantitative dataindsamlinger face-to-face, online, telefonisk etc.
- Kvalitetssikring og analyse af kvantitative og kvalitative data.
- Rapportering i PowerPoint, Word og Business Intelligence systemer.
- Kommunikation og præsentation af resultater og indsigter til vores kunder.
Vi leder efter en person, der er i gang med kandidaten på en samfundsfaglig uddannelse og som kan sige ja til de fleste, eller alle, af følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Kan håndtere store datasæt og har erfaring med statistisk analysesoftware (f.eks. SPSS, Stata, R eller SAS).
- Velbevandret indenfor gængse metoder til statistisk analyse (frekvenser, krydstabeller, signifikanstest, regressionsanalyse) og databehandling (recodings, berigelse med eksterne data, vægtning).
- Eventuelt erfaring med kvalitative tilgange inkl. dybdeinterviews, fokusgrupper, workshops og lignende.
- Analytisk og ønsker at levere høj kvalitet i alle aspekter af projektløsningen.
- Systematisk, pligtopfyldende og løsningsorienteret.
Hvad vi tilbyder
Du vil være en del af et lille firma, der har høje vækstrater og store ambitioner. Du vil blive et vigtigt aktiv for teamet og være en indflydelsesrig del af at levere stærke løsninger og indsigter til vores kunder.
Du kommer til at arbejde med mange interessante kunder, indenfor en bred sammensætning af forskellige brancher i såvel indland som udland. I samarbejde med erfarne kolleger fra branchen, kommer du til at levere spændende ydelser og indsigter til vores kunder, alt sammen i et uformelt miljø med højt til loftet.
Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og selvtilrettelæggelse i jobbet. Du vil have din daglige gang i vores kontor i Navitas. Vi har god kaffe, kantineordning samt en af ??de bedste udsigter over havet, havnen og byen.
Praktikken er lønnet.
Ansøg nu
Send din ansøgning, CV og karakterudskrifter til Bjarke Bøgeskov på bb@silverbullet-research.dk. Du kan også kontakte Bjarke for mere information i tilfælde af spørgsmål, enten på ovenstående e-mail eller telefon 40192060. Du kan desuden læse mere om os på vores hjemmeside www.silverbullet-research.dk.
Ansøgningsfristen er 20. marts, men vi kalder ind til samtaler løbende.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!