Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikant til politisk betjening og vidensarbejde i Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-03-2023

Er du i gang med en videregående uddannelse og skal i praktik i efteråret 2023? Har du lyst til at komme helt tæt på arbejdet med politikudvikling i et ministerium, der varetager udviklingen af et af de mest centrale områder i velfærdssamfundet? Og vil du prøve kræfter med politisk betjening og vidensarbejde i centraladministrationen? Så er du måske den praktikant, vi søger til Center for Grundskoler i Børne- og Undervisningsministeriets departement.

Om Center for Grundskoler

I Center for Grundskoler arbejder vi med politikudvikling og politisk betjening af minister og Folketing på grundskoleområdet, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer. Centret har en central funktion i forhold til idéudvikling og igangsættelse af nye initiativer på grundskoleområdet. Derudover har vi ansvaret for folkeskoleloven, friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler. Grundskoleområdet fylder meget både politisk og i medierne, og derfor får du som praktikant mulighed for at arbejde med mange ad hoc-opgaver som f.eks. bidrag til ministersager og besvarelse af borgerhenvendelser.

Samlet er vi i centret knap 40 medarbejdere og tre kontorchefer fordelt på tre kontorer.

Om praktikforløbet

Du vil indgå i Kontor for Særlige Grupper og Trivsel, der består af 14 medarbejdere, heriblandt 2 studenter. I kontoret arbejder vi med trivsel, inklusion, specialundervisning, udsatte elevgrupper og lignende emner af største væsentlighed for grundskoleområdet. Du vil dog også kunne bidrage til opgaver i resten af centret. Som vores praktikant får du erfaring med politisk betjening og politikudvikling på et område, der berører stort set alle danskere. Herudover arbejder kontoret med en række større undersøgelser. Gennem opgaverne får du et bredt indblik i arbejdet i centraladministrationen og i et departement. Opgaverne vil variere og kan både være med længere aftræk og dag til dag-sager, som bl.a. kan omfatte:

  • research og bearbejdning af materiale til brug for centrets løbende ministerbetjening, politikudvikling og implementering af politiske beslutninger
  • udarbejdelse af udkast til besvarelse af henvendelser fra borgere og organisationer
  • udarbejdelse af materiale til brug for afdelingens løbende sager som f.eks. mødemateriale og baggrundsnotater
  • udarbejdelse af vidensnotater mv. til brug for undersøgelser
  • diverse ad hoc-opgaver

Om dig

Du studerer på en relevant kandidatuddannelse, f.eks. statskundskab, sociologi, uddannelsesvidenskab el.lign. Vi forventer, at du har interesse for politik og samfundsforhold, gerne uddannelsespolitik, søger faglige udfordringer og har lyst til at udvikle dine kompetencer i arbejdet i et departement. Herudover forventer vi, at du:

  • har gode skriftlige formidlingsevner og blandt andet er god til at formidle kompliceret stof på en læsevenlig måde til notater, rapporter, pressemeddelelser mv.
  • har interesse for politiske processer samt grundskoleområdet
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også i tæt samarbejde med andre
  • trives med afveksling mellem rutineprægede og komplekse arbejdsopgaver
  • er god til at bevare overblikket, også når det til tider går stærkt

Vilkår for praktikforløbet

Praktikforløbet er ulønnet, og det er en forudsætning, at praktikforløbet hos os er meritgivende på dit studie. Praktikforløbet løber som udgangspunkt fra september 2023 til og med januar 2024.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men der er naturligvis fleksibilitet i forbindelse med f.eks. praktikrapport og eksamensperioder.

Arbejdsstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Magnus Kulmsee Hagmann på telefon 2459 6646 eller på mail Magnus.Hagmann@uvm.dk. Du kan læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest mandag den 10. april 2023 kl. 23.59. Du søger praktikopholdet ved at klikke på Søg stillingen i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Vi forventer at holde samtaler i uge 15. Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalerne for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund. Vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 25
1015 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-03-2023
Udløber
10-04-2023
Kviknummer
LJA-84631788
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 25
1015
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-03-2023
Ansøgningsfrist
10-04-2023
Kviknummer
LJA-84631788
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Forskning og undervisning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed