Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikant til kultur- og fritidsområdet (foråret 2024)

KL - Kommunernes Landsforening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-11-2023

Interesserer du dig for kultur- eller idræts-/fritidsområdet? Vil du understøtte indsatsen med at udbrede kultur, fritid og idræt for alle? Og har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en af landets største interesseorganisationer? Så bliv vores nye praktikant hos KL!

 

I KLs kontor for Tværkommunalt Samarbejde har vi i den kommende periode særligt fokus på at udbrede vores indsats vedr. Kultur, fritid og idræt for alle, via en række aktiviteter og formidlingstiltag. Vi afholder bl.a. KLs Kultur- og Fritidskonference i maj 2024 med deltagelse af politikere og embedsfolk fra kommunerne samt repræsentanter fra kultur- og fritidslivets institutioner, foreninger og organisationer og øvrige aktører på området. Her vil du få en stor rolle ift. planlægning, afvikling og evaluering. 

 

Derudover kommer vi til at sætte fokus på udviklingen af vores kulturpolitiske indsatser, økonomi, data og analyser på kulturområdet, frivillighed og fællesskaber i idræts- og fritidslivet mv., hvor du også kan få en central rolle ift. koordinering, kommunikation og analyser, alt efter hvor dine interesser ligger.  

 

Din hverdag i KL

Som praktikant hos os får du praktisk erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Du får et indblik i KLs strategiske interessevaretagelse i forhold til Folketinget, statslige myndigheder samt øvrige interessenter på forskellige politiske områder. Derudover får du kendskab til kommunernes arbejde for udvikling og stærke lokalsamfund i hele Danmark.

 

Du bliver tilknyttet kontoret for Tværkommunalt samarbejde, hvor vi bl.a. arbejder med kulturpolitik, idræts- og fritidsområdet, erhvervs- og turismeudvikling og kommunalt samarbejde. Du kommer til at have primært fokus på kultur- og fritidsområdet og koblinger herfra til fx dannelse, trivsel og læring hos børn og unge, social- og sundhedsområdet, bæredygtighed og grøn omstilling mv.

 

Dine arbejdsopgaver vil afspejle konsulenternes daglige arbejde og omfatter blandt andet:

  • Bidrage til notater, research og præsentationer

  • Udarbejdelse af fx analyser eller publikationer

  • Møder med eksterne samarbejdspartnere

  • Medlemsaktiviteter såsom planlægning og afvikling af netværksarrangementer, konferencer, workshops, kurser og webinarer

  • Kommunikationsopgaver såsom debatindlæg og nyheder

 

Det er vigtigt for os, at du lærer noget, mens du er i praktik. Du kommer derfor til at arbejde med flere forskellige typer af opgaver og vil desuden få god sparring og vejledning undervejs.

 

Dine arbejdsopgaver tilrettelægges i høj grad efter dine kompetencer, interesser og dit mod på at lære. Udover opgaver på kultur- og fritidsområdet, vil du også få mulighed for at snuse til de øvrige opgaver, der ligger i teamet inden for erhvervsudvikling, grøn omstilling, turisme mv. Vi sørger naturligvis for oplæring i de systemer og programmer, vi arbejder i. 

 

Praktikant med en levende interesse for samfundet

Vi ser gerne, at du er motiveret for at lære og er engageret i samfundet omkring dig. Din studiebaggrund kunne fx være kultur, idræt, statskundskab, kommunikation, antropologi eller noget helt sjette.

 

Vi forventer, at du har:

  • Lyst til at oparbejde en god politisk forståelse 

  • Interessere for aktuelle samfundsmæssige spørgsmål, som fx kultur- og fritidslivets betydning for borgere og samfund

  • Interesse i potentialerne i at arbejde med social, økonomisk og klimamæssig bæredygtighed

  • Mod på et travlt arbejdsmiljø og kan arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at spørge om hjælp, når der er brug for det

  • Stærke skriftlige evner til at formidle information kort og præcist og/eller har erfaring med analysearbejde af forskellig karakter

 

Bliv en del af et dynamisk og inkluderende center med den politiske dagsorden i fokus

Som praktikant i Kontoret for Tværkommunalt Samarbejde kommer du til at dele din hverdag med 45 gode kollegaer i Center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde, som er et dynamisk center, hvor den politiske dagsorden hele tiden er omdrejningspunktet.

 

Vi arbejder på mange forskellige dagsordner. De forskelligartede opgaver gør, at du har mulighed for at udvikle en bred vifte af kompetencer gennem din praktik. Samtidig er vi i centeret inkluderende og værdsætter nye, innovative input, hvilket vi håber du kan bidrage med. 

 

Du kommer desuden til at indgå i et velfungerende studenter- og praktikantnetværk med god mulighed for både at socialisere og netværke på tværs af huset.

 

Det praktiske 

Praktikperioden løber fra januar/februar til juni 2024.

 

Send os din ansøgning senest tirsdag den 28. november 2023.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 48. Som udgangspunkt foregår samtalerne i KL-Huset på Islands Brygge, alternativt på Teams, hvis du er bosat et andet sted i landet. 

 

Arbejdstiden er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men kan tilrettelægges, så det passer til de krav, dit studie stiller. Der er ligeledes mulighed for at afsætte tid til at skrive praktikrapport mod slutningen af forløbet, hvis det er nødvendigt. 

 

Det er et krav, at du er aktiv studerende. Praktikantstillingen er ulønnet, men kan meritoverføres.

 

Der vil være mulighed for efterfølgende at samarbejde om anvendelse af data til dit speciale, hvis det er relevant.

 

Vil du vide mere?

Kontakt chefkonsulent Tina Kristensen på tikr@kl.dk eller 33 70 36 34, hvis du vil vide mere om praktikstillingen.

 

Søg stillingen

Ansøgningsfrist

28-11-2023

 

Tiltrædelsesdato

01-01-2024

 

Arbejdstid

37 timer om ugen

 

Kategori

Praktikant

 

Hjemmeside

www.kl.dk/Om-KL/

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse 1
Weidekampsgade 10
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Weidekampsgade 10
2300 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
17-11-2023
Udløber
28-11-2023
Kviknummer
LJA-85103515
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse
Weidekampsgade 10
2300
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
17-11-2023
Ansøgningsfrist
28-11-2023
Kviknummer
LJA-85103515
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed