Gem annonce

Praktikant til Kooperationens sekretariat

Kooperationen

Storkøbenhavn

Indrykket
21-03-2019

Kooperationen søger en engageret praktikant, der kan hjælpe os i vores arbejdet for at skabe bedre vilkår for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Som praktikant i en værdibaseret arbejdsgiver- og interesseorganisation får du en unik mulighed for at prøve kræfter med interessevaretagelse på national- og lokalpolitisk niveau. Samtidig får du indsigt i det virkelige liv, som det udspiller sig i vores medlemsvirksomheder. 

Vi er åbne over for ansøgere med forskellige uddannelsesbaggrunde og profiler, gerne med viden og kompetencer inden for kommunikation, samfundsvidenskab, analyse og virksomhedsudvikling. 

Hvem er vi?
Kooperationen er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder og organisationer med et kooperativt, socialøkonomisk og/eller almennyttigt grundlag. Vi er et værdibaseret fællesskab af virksomheder, der på tværs af brancher og selskabsformer har det til fælles, at vi arbejder ud fra værdier om demokratisk deltagelse og samfundsmæssig bæredygtighed.

Som praktikant bliver du en del af vores sekretariat i København, der består af 12 engagerede medarbejdere.  I sekretariat leverer vi dybdegående juridisk rådgivning, vejledning og uddannelse til vores medlemmer. Samtidig bedriver vi fortalervirksomhed for den kooperative og socialøkonomiske virksomhedsform, og arbejder målrettet for at udbrede kendskabet til potentialerne i at drive virksomhed baseret på principper om bl.a. demokratisk deltagelse og samfundsmæssig bæredygtighed.

Dine arbejdsopgaver
Som praktikant vil du blive en integreret del af sekretariats daglige arbejde, der i høj grad bestemmes af vores medlemmers behov samt af en omskiftelig omverden. Det overordnede fokus for dine arbejdsopgaver vil tage udgangspunkt i dine interesser og kompetencer.  

Konkrete arbejdsopgaver vil bl.a. kunne indbefatte:

  • Politisk kommunikation og interessevaretagelse

  • Udarbejdelse af nyheder, artikler og tekster samt varetagelse af vores tilstedeværelse på de sociale medier

  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af arrangementer, workshops, konferencer mv.

  • Dataindsamling, databasevedligeholdelse og analysearbejde

  • Udvikling af informationsmateriale

Praktikperioden
Praktikperioden vil i udgangspunktet være fra august 2019 til januar 2020 med en ugentlig arbejdstid på 34 timer. Vi er åbne for at tilpasse perioden efter dit studies praktikforhold. Stillingen er ulønnet. Du har mulighed for at søge merit for praktikopholdet og optjene ECTS-point, men det er op til dig at sikre dig med din uddannelsesinstitution, i hvilket omfang at praktikperioden hos os vil være meritgivende.

Din profil
Du læser på overbygningen af en relevant videregående uddannelse (fx inden for kommunikation, samfundsvidenskab eller virksomhedsstudier), og er glad for, og dygtig til, at indsamle, analysere og formidle viden. Du er initiativrig, engageret og trives i et travlt og uformelt miljø med tæt samarbejde. Endelig er det en fordel (men ikke en forudsætning), hvis du har kendskab til socialøkonomiske og/eller kooperative virksomheder.

Vi tilbyder
Du vil i praktikperioden få erfaring med arbejdet i en arbejdsgiver og interesseorganisation, inklusiv gode muligheder for at få udvidet dit professionelle netværk til fx virksomheder, politikere, praktikere og embedsværk.  Herudover vil du få en unik indsigt i, hvad det vil sige at drive socialøkonomisk og kooperativ virksomhed.

Vi har en masse spændende og fagligt udfordrende opgaver, som du kan prøve kræfter med, og vi tilbyder et stærkt kollegialt netværk og hjælp og sparring til din praktikopgave.

Kontaktperson
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Boe Kjeldsen på tlf. 3355 7747 eller på ubk@kooperationen.dk.

Du søger jobbet ved at skrive en ansøgning inkl. motivation for at søge stillingen. Send ansøgningen inkl. cv, referencer og andre relevante bilag til ubk@kooperationen.dk senest tirsdag den 23. april (vi gennemser ansøgninger løbende).

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Reventlowsgade 14, 2. 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 kontakt@kooperationen.dk www.kooperationen.dk

Kooperationen er en arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Vi rådgiver vores medlemmer, varetager deres interesser og arbejder aktivt for at skabe bedre rammer for at drive kooperativ og socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Kooperationen blev stiftet i 1922, og vi er i dag ca. 120 medlemsvirksomheder.

 

 

 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Reventlowsgade 14
1651 København V
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
21-03-2019
Udløber
23-04-2019
Kviknummer
LJA-71781868
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Administration, Analyse, IT og web, Kommunikation og medier, Politik og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kooperationen

Adresse
Reventlowsgade 14
1651
København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-03-2019
Udløber
23-04-2019
Kviknummer
LJA-71781868
Jobtype
Praktikant/trainee
Fag
Administration, Analyse, IT og web, Kommunikation og medier, Politik og samfund
Beliggenhed
Gem annonce