Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikant til KL's kontor i Bruxelles i foråret 2023

KL - Kommunernes Landsforening

Bruxelles-Ville / Stad Brussel

Indrykket
16-11-2022

Drømmer du om at arbejde med interessevaretagelse i hjertet af EU? Har du lyst til at arbejde et halvt år i Bruxelles i krydsfeltet mellem EU og kommunalpolitik? Kunne du tænke dig at arbejde i et internationalt miljø, og opleve EU-politik fra en lidt anderledes vinkel? Så er jobbet som praktikant på KLs EU-kontor i Bruxelles noget for dig!

KLs EU-team koordinerer KLs interessevaretagelsesindsats over for EU-institutionerne. KLs interessevaretagelse dækker over en række forskellige politikområder, herunder, den grønne omstilling, klima-, miljø og energipolitik, den digitale omstilling og sundhedspolitik alle områder, der berører kommunernes ansvarsområder og interesser.

EU-teamet betjener KLs Internationale udvalg og assisterer KLs politikere i forhold til deres mødeaktiviteter bl.a. i Det Europæiske Regionsudvalg.

Vil du arbejde med interessevaretagelse over for EU's institutioner? 

Som praktikant hos os får du erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Du vil få din dagligdag i et internationalt miljø med spændende arbejdsopgaver, hvor du vil få et indblik i KLs strategiske interessevaretagelse over for EUs institutioner. Desuden får du et indblik i, hvordan KLs arbejde i Bruxelles hænger tæt sammen med KLs nationale dagsorden overfor bl.a. folketinget og de statslige myndigheder.

Du vil få en afvekslende hverdag med faglige udfordringer, som udover et solidt indblik i EUs institutioner, og EUs påvirkning på de danske kommuner, vil give dig praktisk erfaring med strategisk interessevaretagelse og politisk sekretariatsbetjening.

Som en del af KLs EU-team vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå af:

  • Strategisk interessevaretagelse for at fremme KL og de danske kommuners dagsordner på EU-området
  • Bidrage til notater, analyser og præsentationer
  • Forberede mødemateriale til KLs politikere
  • Bistå KLs politikere ved diverse møder
  • Deltage i møder med eksterne samarbejdspartnere
  • Skabe synlighed omkring KLs EU-arbejde fx gennem udarbejdelse af webartikler og nyhedsbreve

Du bliver en del af et engageret og dynamisk team, som har mange bolde i luften. Det er vigtigt for os, at du lærer noget, mens du er i praktik. Du kommer derfor til at arbejde med flere forskellige typer af opgaver. Dine arbejdsopgaver tilrettelægges i høj grad efter dine ønsker, kompetencer - og dit mod på at lære.

Kan du arbejde i krydsfeltet mellem EU og Kommunalpolitik? 

Vi forestiller os, at du:

  • er samfundsvidenskabelig studerende (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lign.). Du skal have bestået 3. år af studiet inden start.
  • har interesse for/kendskab til EU-politik og/eller kommunalpolitik.
  • er grundig og struktureret, og har sans for detaljen samt evne til at bevare overblikket.
  • kan både arbejde i teams og selvstændigt.
  • har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.
  • har gå-på-mod og er villig til at løse både små og store opgaver.
  • behersker engelsk i skrift og tale.

Det praktiske

Vi søger en praktikant til perioden d. 1. februar 2023 - 31. juli 2023.

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 37 timer om ugen. Der vil periodevist være længere arbejdsdage, som kompenseres i perioder med mindre travlhed. Derudover tages der hensyn til eksamensperioder.

Stillingen som praktikant er ulønnet, men KL betaler for dit logi ved at stille et kollegieværelse til rådighed i Den Danske Kirkes kollegium i Bruxelles, hvor du kommer til at bo sammen med andre praktikanter. Kollegiet giver dig gode muligheder for at skabe et socialt netværk med praktikanter fra de andre organisationer og ligger i et dejligt område i gåafstand til KLs Bruxelleskontor.

KL dækker dine udgifter til din ud- og hjemrejse samt betaler én ekstra ud- og hjemrejse i praktikperioden fx ifm. med påskeferien. Hvis du har lyst at lære fransk, så betaler KL for din franskundervisning, og giver dig også mulighed for et besøg til Europa-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg efter nærmere aftale.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte EU-konsulent Jacob Hansen på +32 471 95 15 03 eller e-mail jhan@kl.dk eller EU-konsulent Rasmus Axen lAnglois-Nordgren på +32 477 17 83 29 e-mail rano@kl.dk

Er du interesseret send os din ansøgning hurtigst muligt og senest den 4. december 2022.

Bemærk at vi holder samtaler løbende online via Microsoft Teams.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse 1
Weidekampsgade 10
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Weidekampsgade 10
2300 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-11-2022
Udløber
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84255757
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse
Weidekampsgade 10
2300
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-11-2022
Ansøgningsfrist
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84255757
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Forskning og undervisning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed