Har du lyst til at arbejde et halvt år i Bruxelles i krydsfeltet mellem EU og kommunalpolitik? Synes du, at EU-politik er spændende, og kan du begå dig i et internationalt miljø? Kunne du tænke dig at opleve EU-politik fra en lidt anderledes vinkel?
Så er jobbet som praktikant på KLs EU-kontor i Bruxelles noget for dig!
KLs kontor Jura og EU koordinerer KLs interessevaretagelsesindsats over for EU-institutionerne, betjener KLs Internationale udvalg og assisterer KLs politikere i forhold til deres mødeaktiviteter bl.a. i Det Europæiske Regionsudvalg.
Vi tilbyder:
En dagligdag i et internationalt miljø med spændende arbejdsopgaver og faglig læring om, hvordan man arbejder med politisk sekretariatsbetjening og interessevaretagelse. Du får gode muligheder for at netværke med unge studerende fra andre EU-medlemsstater. Du vil få en afvekslende hverdag med faglige udfordringer, hvor du får et indblik i KLs lobbyindsats samt forståelse for, hvordan EU-institutionerne påvirker de danske kommuner.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Forberede mødemateriale til KLs politikere
- Bistå KLs politikere ved diverse møder
- Udarbejde webartikler til KLs hjemmeside
- Følge og analysere sager, som er højt prioriteret for KL
- Praktisk forefaldende arbejde.
Din profil:
- Samfundsvidenskabelig studerende (fx cand.scient.pol. eller cand.scient.adm). Du skal have bestået 3. år af studiet inden start.
- Du har interesse for EU-politik og/eller kommunalpolitik.
- Du er grundig og struktureret, og har sans for detaljen samt evne til at bevare overblikket.
- Du kan både arbejde i teams og selvstændigt.
- Du har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.
- Du er udadvendt, har gå-på-mod og er villig til at løse både små og store opgaver.
- Du behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale. Det er en fordel med kendskab til fransk, men det er ikke krav.
Praktiske oplysninger
Kontoret søger to praktikanter. Én til perioden den 1. september 2022-31. januar 2023 og én praktikant til perioden 1. februar 2023-1. august 2023.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 37 timer om ugen, men der vil periodevist være længere arbejdsdage, som kompenseres i perioder, med mindre travlhed.
Stillingen som praktikant er ulønnet, men KL stiller et kollegieværelse i Bruxelles til rådighed i praktikperioden. Herudover betaler KL ud- og hjemrejse samt én ekstra ud- og hjemrejse i praktikperioden. Der vil desuden være mulighed for franskundervisning i praktikperioden samt et kort besøg til EU-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg efter nærmere aftale.
Der forventes afholdt samtaler i uge 6.
Angiv venligst i ansøgningen, om du ønsker et praktikophold fra d. 1. september 2022 og/eller d. 1. februar 2023.
KL opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.
OM JOBBET
Stillingstype:
Praktikant
Arbejdstid:
37 timer
FØLG OS
http://www.kl.dk/Om-KL/
http://www.kl.dk/Job/
KONTAKT
Annemette Frost
EU-teamleder
E-mail
3370 3477
Jacob Hansen
EU-konsulent
E-mail
+32 471 95 15 03
SØG JOBBET
Ansøgningsfrist:
30-01-2022