Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Praktikant til efteråret 2020

Konradi

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-04-2020

Konradi liv i og mellem husene søger en praktikant til efteråret 2020.

 

Har du lyst til at arbejde med opgaver og projekter med fokus på udvikling af boligområder, fællesskaber, demokrati og sociale forhold i den almene boligsektor? Og har du erfaring med kommunikations-, analyse- og/eller administrative opgaver, så er du måske den praktikant, Konradi liv i og mellem husene har brug for.

 

Om Konradi liv i og mellem husene

Konradi liv i og mellem husene er en lille specialistvirksomhed, der beskæftiger sig med sociale, demokratiske og organisatoriske aspekter af den almene boligsektor. Vi arbejder ud fra en politologisk og sociologisk vinkel, og vores metoder er fokuseret omkring en høj grad af inddragelse af opgavernes berørte parter. Visionen er at bidrage til at fremme demokrati, fællesskaber og bæredygtighed, så den almene boligsektor fremstår som en handlekraftig deltager i det danske velfærdssamfund. I Konradi liv i og mellem husene ved vi, når der er brug for andre. De rigtige folk sættes sammen i et tværgående samarbejde for at være skarpe på hver enkelt opgaves særlige forhold, og nu er der brug for DIG!

 

Om dig

Du studerer fx på en samfundsvidenskabelig uddannelse som statskundskab, sociologi, antropologi og har kompetencer og/eller interesse indenfor kommunikation, brugerinddragelse samt sociale forhold, særligt i forhold til den almene boligsektor. Du har minimum gennemført 2 års studier, har gode kommunikations- og skrivekompetencer, arbejder analytisk, kan løse almindelige administrative opgaver og har en god arbejdskapacitet. Vi lægger samtidig vægt på personligt engagement, høj faglighed og evnen til både at arbejde selvstændigt og som en del af et hold.

 

Om praktikken

Du vil blive involveret i mange forskellige arbejdsopgaver. De vil fx omhandle kommunikation, research, analyse, idéudvikling, planlægning og administrative opgaver. Erfaring med Excel og PowerPoint er en fordel. Vi kan tilbyde en afvekslende og spændende praktikantstilling med kontakt til mange forskellige og dygtige samarbejdspartnere. Samtidig er jobbet præget af en stor grad af personligt ansvar og indflydelse på egne opgaver. Derfor får du også mulighed for i høj grad selv at planlægge din praktikperiode og -opgaver. Vi holder til i et hyggeligt kontorfællesskab i Indre By med en uformel omgangstone og højt til loftet.

 

Det praktiske

Praktikperioden kan løbe fra september til december 2020. Den konkrete periode og timeantallet fastsætter vi i fællesskab, så vi tilpasser det eventuelle eksamensfrister og studiejob, du måtte have. Praktikken er ulønnet, og det er en betingelse, at du kan få merit for forløbet på din uddannelse.

 

Send senest onsdag den 20. maj 2020 en kort motiveret ansøgning med CV og eksamensresultater samt øvrige relevante dokumenter til praktikant@konradi.nu. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Niels Kristian Bjerg på 2113 0383. Du kan også læse mere om os på www.konradi.nu.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Konradi

Adresse 1
Valkendorfsgade 30, 3. sal
1151 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-04-2020
Udløber
20-05-2020
Kviknummer
LJA-80133679
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Konradi

Adresse
Valkendorfsgade 30, 3. sal
1151
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-04-2020
Ansøgningsfrist
20-05-2020
Kviknummer
LJA-80133679
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration
Beliggenhed