Gem annonce

Praktikant i PFA: Brænder du for politik og samfundsansvar?

PFA

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-11-2019

Brænder du for politik og samfundsansvar? Er du skarp til analyse, koordination og formidling? Og vil du have unik viden om og erfaring med public affairs, Corporate Responsibility og samfundsansvar i Danmarks største pensionsselskab? Så er du måske den praktikant, vi leder efter.

Vi søger en praktikant, der ønsker at tilbringe forårssemestret i vores team for Eksterne Relationer, som dækker over Public Affairs og Corporate Responsibility. I Eksterne Relationer bidrager vi til at styrke PFAs position og omdømme. Vi arbejder med PFA's rolle og mulighed for at skubbe samfundet i en mere ansvarlig retning. Det gør vi ved at varetage PFA's politiske interesser, samle PFA strategi på området for Corporate Responsibility og rådgive PFAs koncerndirektion om politiske sager. Vi koordinerer desuden PFAs interessevaretagelse og laver strategisk kommunikation og har kontakt til politikere, embedsværk, NGOer og andre samfundsrelevante interessenter.

Dine opgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil blive at bistå teamet med opgaver så som udarbejdelse af notater, præsentationer, mødereferater og analyser, informationssøgning, projektstyring, udarbejde debatindlæg og administrative/praktiske opgaver. Da PFA deltager i Folkemødet i juni måned, vil du få en stor rolle i at assistere og drive opgaver i relation til PFAs deltagelse i Folkemødet, og du vil ligeledes skulle deltage i Folkemødet på Bornholm. Du vil have indflydelse på dine arbejdsopgaver, og du vil indgå i teamet på samme måde som andre kollegaer. Du får mulighed for at udvikle faglige kompetencer inden for et attraktivt arbejdsområde med gode fremtidsmuligheder. Praktikstillingen er fuld tid og er ulønnet, da det forudsættes at dit uddannelsessted anerkender forløbet som meritgivende og dermed en del af din uddannelse. Du vil kunne aftale tid til at skrive den studieopgave, der vil være meritgivende.

Dine kvalifikationer

Du er sandsynligvis i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvor du er på overbygningen af dit studie. Du interesserer dig for samfundsudviklingen, har en politisk forståelse, stærke analytiske kompetencer og måske allerede erfaring fra en NGO, et politisk parti, en politisk organisation eller et ministerium. Da vi arbejder med forskellige stakeholders, er det vigtigt, at du kan opbygge relationer og besidder gode kommunikationsevner i skrift og tale. Du arbejder selvstændigt og struktureret er ansvarsfuld og arbejdsom, samtidig med at du også er en teamspiller med godt humør, der vil bidrage til fællesskabet.

Afdelingen

Teamet Eksterne Relationer består at 5 medarbejdere, hvor Public Affairs og arbejdet med Corporate Responsibility er fordelt mellem os. Vi er en del af direktørområdet Koncernkommunikation & Eksterne Relationer, der har ansvaret for PFAs interne og eksterne kommunikation. Afdelingen består af i alt 19 medarbejdere, ambitionsniveauet er højt og stemningen i afdelingen er på én gang professionel, uformel og engageret og der er en humoristisk omgangstone blandt kollegaerne.

Vil du være en del af holdet?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Janne Bram Hemphrey Jensen, der er direktør for Eksterne Relationer, på tlf. +45 61 20 90 78Ring op: +45 61 20 90 78 eller jje@pfa.dk. Send din ansøgning inkl. CV og eksamenskarakterer hurtigst muligt og senest den 13. december 2019. Vi holder samtaler løbende. #LI-MA1

Arbejdsstedet er på PFAs hovedkontor på Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

PFA

Adresse
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-11-2019
Udløber
13-12-2019
Kviknummer
LJA-77908937
Jobtype
Fuldtid
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

PFA

Adresse
Sundkrogsgade 4
2100
København Ø
Danmark
Tlf 39 17 50 00
Praktisk information
Indrykket
29-11-2019
Ansøgningsfrist
13-12-2019
Kviknummer
LJA-77908937
Jobtype
Fuldtid
Praktikant/trainee
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce