Gem annonce

Praktikant Folkeret og Politik

Den danske ambassade i Haag

Indrykket
30-08-2019

Har du lyst til at arbejde med folkeret og politik i et internationalt miljø?  Drømmer du om at arbejde med mange af de spændende internationale organisationer og domstole, der er placeret i Haag? Så er denne praktikantstilling på ambassaden i Haag muligvis noget for dig.

Den danske ambassade i Haag tilbyder et studierelevant, spændende og udfordrende praktikantophold i perioden 1. februar 2020 til 31. juli 2020.

Du bliver som praktikant en del af en mindre ambassade og inddraget i ambassadens daglige virke. Du vil få en enestående mulighed for at beskæftige dig med de internationale domstole og tribunaler, som kun ambassaden i Haag kan tilbyde. Du kommer således til at prøve kræfter med en række spændende opgaver med hovedvægt på international straffe- og folkeret. Derudover vil meget af dit daglige virke også være centeret omkring kemivåbenorganisationen OPCW, mens enkelte opgaver vil have fokus på EU-forhold.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Kontakt med de internationale organisationer, der har hovedsæde i Haag. Særligt den Internationale Straffedomstol (ICC), Den Internationale Domstol (ICJ), Tribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY) samt Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW);

  • Tilstedeværelse ved retssager, høringer samt deltagelse i møder i ICC, ICJ, ICTY og OPCW;

  • Udarbejdelse af indberetninger til især Udenrigsministeriet i København, rapportudkast samt research;

  • Løbende opdatering ift. de internationale organisationernes aktiviteter i øvrigt

Hvem er du?
Vi søger en dygtig og selvstændig praktikant. Du skal kunne arbejde struktureret, bevare overblikket og have interesse for og kendskab til folkeret og politik. Du skal desuden have stærke dansk- og engelskkundskaber og et godt kendskab til Office-programmer. Vi er åbne over for din uddannelsesmæssige baggrund, men du skal kunne forklare os, hvorfor du er interessant for os. Vi ser helst, at du er indskrevet på overbygningsdelen af din uddannelse.

Interesseret?
Send os en motiveret ansøgning på dansk (maks. én side), CV og kopi af relevante eksamensbeviser i en samlet PDF-fil til haaamb@um.dk senest den 22. september 2019 og skriv Praktikant (FP) i emnefeltet.

Du modtager en bekræftelse, når ambassaden har modtaget din ansøgning. Der afholdes samtaler snarest muligt, og du kan forvente et endeligt svar på din ansøgning ca. en måned efter ansøgningsfristen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Læs mere om den danske ambassade i Haag på vores hjemmeside.

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Praktisk information
Oprettet
30-08-2019
Udløber
22-09-2019
Kviknummer
LJA-75213241
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Den danske ambassade i Haag

Den danske ambassade i Haag

Del dette job

Virksomhedsinformation

Den danske ambassade i Haag

Praktisk information
Indrykket
30-08-2019
Ansøgningsfrist
22-09-2019
Kviknummer
LJA-75213241
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce