Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Porteføljekonsulent til Danmarks største center for sundhedsteknologi

Region Hovedstaden

København, Storkøbenhavn

Indrykket
04-10-2018

Del dette job

Kontakt
Region Hovedstaden
Center for It, Medico og Telefoni (CIMT)
Borgervænget 7
2100 København Ø
Praktisk information
Oprettet
04-10-2018
Udløber
17-10-2018
Kviknummer
LJA-66253325
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning

Har du erfaring inden for, eller har du blot stor lyst til at arbejde med digitaliseringsprojekter og porteføljestyring? 

 

Vil du være med til at forme fremtidens projekter til gavn for regionens hospitaler og være med til at sikre resultater i porteføljestyringen og i projekterne? Så har vi måske jobbet til dig. 

 

Om stillingen

Organisatorisk vil du blive ansat i sektionen for Porteføljestyring i Center for It, Medico og Telefoni (CIMT). Sektionen er på ca. otte medarbejdere. 

 

Vi har store ambitioner og højt til loftet og tit mange bolde i luften. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og en flad struktur, hvor vi løfter i flok og glæder os til at komme på arbejde. 

 

Vi stiller krav til dig og din udvikling, men understøtter dig også i din vej til resultater. Porteføljestyring følger og kvalificerer projekterne i CIMT, fra de er registreret som projekt-idé i pipeline, til de er endeligt afsluttet. I denne proces arbejdes der tæt sammen med både fagsektionerne i CIMT, projektledere, programledere og den overordnede ledelse for at sikre kvalificerede styrings- og beslutningsgrundlag. En væsentlig del af arbejdet er samarbejdet med Region Sjælland om Sundhedsplatformen og med de andre regioner om de fællesregionale projekter. 

 

En vigtig del af jobbet er sparring med projektledere og kvalitetssikring af projekterne, rapportering på porteføljen samt videreudvikling af CIMTs evne til at gennemføre projekter og programmer. 

 

Dit arbejde vil især have fokus på: 

 

  • projektporteføljestyring, herunder pipelinestyring, prioritering af projekter og den løbende eksekvering af porteføljen 

  • tæt sparring med relevante projektledere- og ejere på forretningskritiske projekter 

  • støtte til projektorganisationen med projektmetoder og projektværktøjer 

  • udarbejdelse af sagsmateriale til porteføljens beslutningsfora som f.eks. direktion og porteføljestyregruppen 

  • porteføljerapportering med økonomi, ressourcer, projektfremdrift mv. til beslutningsorganer, herunder koncerndirektion 

  • udvikling og vedligeholdelse af projektmetoder og projektværktøjer 

 

 

Derudover vil dine arbejdsopgaver også indebære rådgivning af projektledere og styregrupper samt ressource controlling inklusiv rapporteringer og analyser. Ligeså vil du skulle vedligeholde data af projekter i vores PPM-værktøj og databehandle PPM-data herunder rapportgenerering og analyser.

 

Om dig

Vi forventer, du har en relevant videregående uddannelse. Du bliver motiveret af at være med til at levere sundhedsteknologi til gavn for udviklingen af et sundhedsvæsen i international topklasse. 

 

Vi forventer yderligere, at du: 

 

  • har erfaring i porteføljestyring og/eller i projekt- og programledelse og derved har indsigt i udfordringerne gennem et projektforløb

  • har erfaring fra større offentlige eller private virksomheder og gerne med større It-projekter 

  • er analytisk stærk, ansvarsbevidst, en god formidler og omhyggelig i dit arbejde 

  • kan støtte, vejlede og sætte retning - og selv levere og producere 

  • evner både at være detaljeorienteret og kunne skabe overblik 

  • er vant til at arbejde struktureret med interessentvaretagelse og kan navigere i et komplekst landskab af interessenter i en stor organisation 

  • gerne har relevante certificeringer som f.eks. Prince2, MSP, MoP, MoR, P3O, IPMA eller PMI 

  • kan se dig selv i Region H's værdier, tillid, åbenhed og helhedssyn 

 

 

Vi forestiller os du har nogle års erfaring, men nyuddannede med den rette profil og interesse for it-projekter opfordres også til at søge.  

 

Vi tilbyder

Hos os får du et spændende job med en central placering i organisationen. Du vil få mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Endvidere vil du få dygtige kolleger og et stærkt fællesskab og mulighed for at være med til at gøre en forskel i sundhedssektoren i Danmarks største region.

 

Om os

Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) er med cirka 900 ansatte Danmarks største offentlige center for Sundhedsteknologi. Vi løser en kerneopgave i velfærdssamfundet. CIMT driver, supporterer og udvikler it, medico-udstyr og telefoni på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre. CIMT servicerer i alt ca. 40.000 ansatte i Region Hovedstaden og har et årligt budget på ca. 1,5 mia. kr. 

 

Endvidere har CIMT ansvar for drift og videreudvikling af Sundhedsplatformen på vegne af både Region Hovedstaden og Region Sjælland. 

 

CIMTs projektportefølje er varieret og rummer både store og små projekter og programmer, tværregionale projekter samt sundhedsplatformsprojekter, der gennemføres i samarbejde med Region Sjælland.

 

Vi har et samlet årligt projektbudget på et større trecifret millionbeløb, og flere hundrede medarbejdere fra hele centeret arbejder på projekterne. 

 

Vi har et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder og en arbejdsplads præget af holdånd og engagement. 

 

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt.   

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kim Michael Hansen på telefon 20 42 72 88 eller på mail: kim.michael.hansen@regionh.dk.

 

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Hvis du har de rette kvalifikationer, kan ansættelsen ske som specialkonsulent eller chefkonsulent. 

 

Dit nye arbejdssted vil være Center for It, Medico og Telefoni, Borgervænget 7, 2100 København Ø.

 

Tiltrædelse forventes at ske hurtigt muligt eller per 1. december 2018.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 17. oktober 2018.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.  

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden

Adresse
Center for It, Medico og Telefoni (CIMT)
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-10-2018
Udløber
17-10-2018
Kviknummer
LJA-66253325
Jobtype
Fuldtid
Fag
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan