Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Politisk konsulent til Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-12-2018

Drømmer du om at kæmpe for en vigtig sag? Ser du uddannelse og livslang læring som afgørende for at skabe vækst og velfærd i hele Danmark? Og er du optaget af, hvordan fremtidens medarbejdere i private virksomheder, i børnehaven og på sygehuset bliver så dygtige som muligt? Så er du måske den kollega, vi søger i Danske Professionshøjskoler.

Om stillingen

Vi søger en ambitiøs og analytisk stærk politisk konsulent, der vil være med til at arbejde for, at professionsuddannelserne kommer højere op på den politiske dagsorden både nationalt og regionalt, og som brænder for at arbejde med interessevaretagelse på den brede uddannelses- og forskningspolitiske arena.

Vores nye politiske konsulent skal være med til at drive Danske Professionshøjskolers interessevaretagelse og skal i tæt dialog med vores medlemsorganisationer især arbejde med at udfolde og implementere ambitionen om, at de professions- og erhvervsrettede uddannelser skal være kendetegnet ved fremragende undervisning til de studerende. Du skal være dygtig til projektledelse og til at nå dine mål. Derudover skal du have en skarp pen med blik for klare og enkle budskaber og modtagerorienteret kommunikation.

Du vil få en bred vifte af samarbejds- og kontaktflader til først og fremmest professionshøjskolerne, men også til de andre uddannelsesområder og institutioner, til ministerier, politikere, interesseorganisationer og fagforeninger, så du skal kunne skabe relationer i både faglige og politiske miljøer.

Du vil få kolleger både i Danske Professionshøjskoler og i hele professionshøjskolesektoren, som har et højt fagligt ambitions- og aktivitetsniveau, og som brænder for at lave fremragende uddannelser, der gør en forskel for både velstand og velfærd i hele Danmark.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en relevant akademisk uddannelse fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.scient.adm.
  • har gode kommunikationsevner og kan formidle klart og præcist både mundtligt, skriftligt og visuelt
  • har flair for gode processer og er en erfaren projektleder
  • har kendskab til uddannelses- og forskningspolitik
  • har solid erfaring med politikudvikling, udarbejdelse af beslutningsoplæg og analyser fra fx centraladministrationen, konsulentbranchen eller organisationsverdenen
  • tager ansvar og arbejder proaktivt med blik for politiske muligheder og løsninger
  • er metodisk velfunderet og arbejder struktureret, analytisk og strategisk
  • drives af at skabe resultater sammen med andre og gøre en forskel

 

Om os

Danske Professionshøjskoler er en interesseorganisation for de seks professionshøjskoler i Danmark, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen København. Medlemsorganisationerne uddanner til stærke professioner, der både i offentlig og privat virksomhed skaber vækst og velfærd. Vi udbyder grunduddannelser i 38 byer og uddanner 72.000 studerende.

Vores fem største uddannelser er lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut, og 80 pct. af de studerende uddannes til det offentlige og 20 pct. til det private arbejdsmarked.

Vi er 12 ansatte i sekretariatet, som har til huse i Ny Vestergade i hjertet af København. Vi løfter i flok, og professionalisme, nysgerrighed og udsyn er centrale pejlemærker i vores daglige arbejde både internt i organisationen, i relation til vores kolleger på professionshøjskolerne og til samarbejdspartnere.

Læs mere om Danske Professionshøjskoler på www.danskeprofessionshøjskoler.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af din erfaring og kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via nedenstående link senest den 13. januar 2019.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til specialkonsulent Sofie Seidenfaden på mail sose@uc-dk.dk  eller telefon 3173 0591 eller direktør Inge Friis Svendsen på mail ifs@uc-dk.dk eller telefon 3137 5981.

Vi forventer at afholde første ansættelsessamtaler i uge 3 og anden samtaler i uge 4.

Del dette job

Kontakt
Danske Professionshøjskoler
Ny Vestergade 17, st.tv
1471 København K
Kontakt
Ny Vestergade 17, st.tv
1471 København K
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
21-12-2018
Udløber
13-01-2019
Kviknummer
LJA-69028247
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse, Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Projektledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danske Professionshøjskoler

Adresse
Ny Vestergade 17, st.tv
1471
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-12-2018
Udløber
13-01-2019
Kviknummer
LJA-69028247
Jobtype
Fuldtid
Fag
Analyse, Konsulent og rådgivning, Politik og samfund, Projektledelse
Beliggenhed