EjendomDanmark er ejendomsbranchens samlende organisation. Branchen understøtter mere end 137.000 danske job og spiller en afgørende rolle i den bæredygtige omstilling af Danmark. Vi søger en politisk konsulent til et stærkt team, der fortæller om ejendomsbranchens bidrag til samfundet og arbejder for at påvirke rammerne for denne bæredygtige omstilling.
Ejendomsbranchen spiller en afgørende rolle i den bæredygtige omstilling af det danske samfund. Og det er blot en blandt mange betydningsfulde samfundsdagsordener, hvor branchen har en nøglerolle. Vi søger nu en politisk konsulent, der bl.a. skal være med til at varetage denne dagsorden og vores medlemmers interesser.
I EjendomDanmark taler vi nemlig vores medlemmers sag, og du skal derfor have lyst til at sætte dig ind komplekse stofområder - selvfølgelig med gode kolleger ved din side. Som vores nye politiske konsulent bliver du en del af vores Public- Affairs-afdeling, der blandt andet står for politikudvikling i samarbejde med medlemmerne og dialogen med branchens mange stakeholdere.
Vi tilbyder
-
et job i spændingsfeltet mellem branche, politik og medier
-
et samarbejde med branchens stakeholdere og vores nordiske søsterorganisationer
-
selvstændigt ansvar inden for rammerne af EjendomDanmarks strategi
-
gode udviklingsmuligheder
Vores ønsker til den kommende politiske konsulent
-
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse
-
Du har nogle års erfaring i det politiske system - det kunne være fra interesseorganisationer, ministerier eller partierne
-
Du brænder for politikudvikling, interesserevaretagelse og kan tage ansvaret for at omsætte faglighed og holdninger i høringssvar og på møder
-
Du kan formidle komplekse sager og har en vis forståelse for branchen
-
Du er struktureret, målrettet og udviser initiativ
Vores ønsker til vores nye kollega
Lyder jobbet interessant? Så send en kort ansøgning og dit cv til os senest den 16. juni på job@ejd.dk. Samtaler afholdes i uge 25 og 26. Vil du gerne vide mere om jobbet, eller hvilken profil vi søger, så kontakt underdirektør Jan Ellebye på 20 33 38 76 eller je@ejd.dk.