Gem annonce

Politisk interesseret kommunikationsstudent på kultur- og erhvervsområdet i KL

KL - Kommunernes Landsforening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-01-2022

Er du dygtig til kommunikation? Interesserer du dig for politik, og har du lyst til at arbejde i en af Danmarks største interesseorganisationer med stor indflydelse på samfundsudviklingen? Så søg en stilling som student hos Team Kultur og Erhverv i KL.

 

I Team Kultur og Erhverv varetager vi kommunernes interesser på både kultur- og fritidsområdet, erhvervs- og turismeområdet og FNs Verdensmål. Inden for kultur- og fritid arbejder vi bl.a. med kommunernes folkebiblioteker, museer, teatre, musikskoler, idrætsanlæg, aftenskoler, foreninger og frivillige mm. Inden for erhverv arbejder vi med erhvervsindsatsen i kommunerne og de tværkommunale erhvervshuse samt innovation og turisme.

 

Hvis det lyder interessant i dine ører, søger vi nu en student, der har en god politisk forståelse og interesserer sig for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger på kultur- og erhvervsområdet. Vi er seks konsulenter og fire studentermedhjælpere i teamet, der har et godt samarbejde på tværs. Flere opgaver vil skulle deles mellem dig og de øvrige tre studenter, men I vil også have hver jeres faste arbejdsområder. Du vil få mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver, men vi forestiller os, at du hovedsageligt kommer til at arbejde med kommunikation primært på kultur- og fritidsområdet.

 

Opgaver

Som student med fokus på kommunikation vil du bl.a.:

  • Udarbejde artikler, nyheder og tekster til KLs hjemmeside og bidrage til div. publikationer

  • Udarbejde teamets nyhedsbreve, der udsendes fire gange årligt

  • Producere videomateriale til hjemmeside, nyhedsbreve, arrangementer og sociale medier

  • Planlægge, gennemføre og deltage i konferencer, temadage og netværksmøder

  • Bidrage til kontorets interessevaretagelse

  • Diverse ad hoc og administrative opgaver

 

Kompetencer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en skarp pen og evt. erfaring med at skrive artikler, nyheder, notater mm.

  • Kan formidle komplekse tekniske og politiske budskaber på tværs af platforme

  • Er struktureret og grundig

  • Er hurtig til at sætte dig ind i ny viden

  • Tager ansvar, er selvstændig, opsøgende og initiativrig

  • Er en fleksibel holdspiller, der er åben over for alle slags opgaver

 

Vi ser helst, at du er studerende på en relevant lang videregående uddannelse med fokus på kommunikation, journalistik, kulturformidling, offentlig forvaltning, statskundskab eller andet, og det er en fordel, hvis du har minimum 1,5 år tilbage på studiet.

 

Det en fordel, hvis du har erfaring med produktion og redigering af video. Ligeledes er interesse for og kendskab til kultur- og fritidsområdet evt. i form af frivilligt arbejde eller andet en fordel, men ikke et krav.

 

Center for Klima og Erhverv

Team Kultur og Erhverv indgår i KLs Center for Klima og Erhverv, der består af ca. 40 medarbejdere, som fordelt på fire teams bl.a. dækker fagområder som klima, erhverv, FNs verdensmål, turisme samt kultur og fritid. Centeret skal skabe handling bag ordene om, at fremtidens lokalsamfund skal være bæredygtige både i land og by selvom forudsætningerne og virkemidlerne kan være forskellige. Centeret beskæftiger sig bl.a. med interessevaretagelse, politikformulering og projekter samt at udvikle og afholde webinarer, netværksarrangementer og konferencer.

 

Som student vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores 6 konsulenter på kultur- og erhvervsområdet og derudover indgå i et stærkt studenterteam bestående af 12 studenter fra hele centeret.

 

KL tilbyder

Som medarbejder i KL vil du blive en del af en interesseorganisation med stor politisk gennemslagskraft og med konkret indflydelse på samfundsudviklingen. Som student i KL får du både ansvar og gode udviklingsmuligheder. Du vil bl.a. have mulighed for at deltage i diverse faglige kompetencetilbud og blive oplært i vores hjemmeside-CMS, Access og Conference Manager. KL har et godt studentermiljø og desuden en række medarbejderaktiviteter samt et fitnessrum.

 

Løn og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen og kan tilpasses i forhold til dit studie. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

 

Det praktiske

Vi forventer at afholde samtaler i uge 8. Vi ansætter med opstart hurtigst muligt.

 

KL opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

OM JOBBET

Stillingstype:

Student

 

Arbejdstid:

15 timer om ugen

 

FØLG OS

http://www.kl.dk/Om-KL/  

http://www.kl.dk/Job/   

 

KONTAKT

Jennifer Lehmann

Konsulent

E-mail

3370 3968

 

SØG JOBBET

Ansøgningsfrist:

10-02-2022

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse 1
Weidekampsgade 10
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Weidekampsgade 10
2300 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-01-2022
Udløber
10-02-2022
Kviknummer
LJA-83228741
Jobtype
Fuldtid
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse
Weidekampsgade 10
2300
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-01-2022
Ansøgningsfrist
10-02-2022
Kviknummer
LJA-83228741
Jobtype
Fuldtid
Studenterjob
Kategori
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce