Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Politisk chefkonsulent til sekretariatsbetjening og interessevaretagelse i rådgiverbranchen

Dansk Erhverv

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-09-2021

Dansk Erhverv søger en chefkonsulent til politisk interessevaretagelse i rådgiverbranchen og sekretariatsbetjening af tilknyttede brancheforeninger.

Jobbet                     

Dansk Erhverv repræsenterer store dele af den danske rådgiverbranche og arbejder for at sikre branchen optimale rammevilkår samt relevant viden og netværk, som understøtter dem forretningsmæssigt.

Som del heraf samarbejder Dansk Erhverv med en række tilknyttede brancheforeninger. Vi sekretariatsbetjener foreningerne og understøtter deres politiske arbejde.

Som politisk chefkonsulent forventer vi, at du arbejder selvstændigt og offensivt med at udvikle og skabe resultater, som understøtter vores fælles mål, samt at du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med driften og den politiske interessevaretagelse i regi af tilknyttede brancheforeninger.

Opgaver

Som chefkonsulent bliver du en central medarbejder i Dansk Erhvervs Rådgivningsmarked, som repræsenterer store dele af den danske rådgiverbranche, herunder bl.a. it-rådgivere, revisorer, advokater, managementrådgivere og rådgivere inden for public relations, kommunikation, reklame og design.

I Rådgivningsmarkedet arbejder vi efter fælles mål, som fastsættes i samarbejde med Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg og vores øverste ledelse. Din opgave bliver at understøtte dette arbejde gennem konkrete dagsordensættende indsatser og politisk interessevaretagelse; Herunder:

  • Sekretariatsbetjening af Rådgivningsudvalget og nedsatte arbejdsgrupper i regi af Rådgivningsudvalget, fx vedr. innovation og digital forretningsudvikling, samarbejde med den offentlige sektor og ansvarlighed i rådgiverbranchen.

  • Politisk interessevaretagelse på konkrete dagsordener i både Danmark og EU; herunder også med fokus på både medlemskommunikation og ekstern kommunikation i bl.a. pressen.

  • Afholdelse af en årligt tilbagevendende større konference målrettet rådgiverbranchen samt løbende afvikling af relevante medlemsarrangementer, herunder BUSINESSTALKS.

  • Sekretariatsbetjening af brancheforeninger; Herunder med bistand til foreningsdrift, medlemskommunikation og løbende politiske interessevaretagelse. Dette i tæt dialog med brancheforeningernes medlemmer og øverste ledelse.

Med i bagagen har du:

  • Relevant kandidatuddannelse og solid erfaring med politisk interessevaretagelse fra organisation, virksomhed eller myndighed.

  • Stort engagement og evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med projekter og opgaver. Dygtig til skriftlig såvel som mundtlig formidling. 

  • Gode formuleringsevner og en skarp pen, når der skal skrives høringssvar, beslutningsoplæg, nyhedsbreve og debatindlæg m.m.

  • Relevant erfaring og evne til struktureret at drive arbejdsgrupper og foreninger med bestyrelsesmøder, udvalgsmøder og årlige generalforsamlinger.

Godt arbejdsmiljø 

Du ansættes i Dansk Erhvervs Rådgivningsmarked og indgår her i et team af fagligt dygtige konsulenter. Her lægger vi vægt på friheden til selv at planlægge og tilrettelægge vores arbejde. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom vi har gode muligheder for personlig og faglig udvikling. 

Løn efter aftale og pensionsordning. 

Ansøgningen

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger hos markedschef Louise Riisgaard på tel. 3374 6282, lri@danskerhverv.dk

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket Ansøg her på siden senest den 10. oktober. Der indkaldes løbende til samtaler. Forventet tiltrædelse 1. december 2021.

 


Dansk Erhverv handler på vegne af vores medlemmer og samfundet
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Det er vores vision. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden

 


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Dansk Erhverv

Adresse 1
Børsen
1217 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-09-2021
Udløber
10-10-2021
Kviknummer
LJA-82696911
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dansk Erhverv

Adresse
Børsen
1217
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-09-2021
Ansøgningsfrist
10-10-2021
Kviknummer
LJA-82696911
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed