Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Personalejurist til Rigspolitiet

Rigspolitiet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-01-2025

Motiveres du af at arbejde med personalejura, og vil du være med til at rådgive politikredsene og Rigspolitiets områder i håndtering af personalesager - så har du mulighed for at blive en del af Rigspolitiet - en arbejdsplads med en stærk holdånd og et højt fagligt niveau.

 

Om jobbet

Personalejura søger en ny jurist til behandling af individuelle arbejdsretlige sager.

 

Opgaverne i Personalejura varierer og kan være alt fra mindre komplicerede sager om utilfredsstillende forhold i tjenesten til komplicerede afskedssager og klagesager. Hvis en sag kræver det, er du også med til at forhandle sagen med den faglige organisation. Derudover skal du fungere som rådgiver og sparringspartner for ledere samt vejlede og understøtte politikredsene og Rigspolitiets områder i håndteringen af alle typer af personalesager.

 

Alt efter dine ønsker og kompetencer kan der også være opgaver med at udarbejde retningslinjer, actioncards og guidelines til ledere, undervisning på interne kurser eller deltagelse i projekter på tværs af organisationen inden for det personalejuridiske område. Her vil det være din opgave at sikre det juridiske perspektiv og hjælpe med at finde løsninger på de udfordringer, politiet som organisation står overfor.

 

Din kontaktflade bliver stor, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

 

Der er mulighed for hjemmearbejde afhængig af dine ønsker og behov under hensyntagen til opgavevaretagelsen.

 

Om os

Personalejura er vidensbanken inden for ansættelsesret i politiet, og vi har ansvaret for at håndtere alle personalesager for polititjenestemænd i hele politiet, fx disciplinærsager og sygesager. Derudover behandler Personalejura personalesager for alle personalegrupper i Rigspolitiet samt politiet på Færøerne og i Grønland. Opgaverne varierer inden for personalejuraen og kan fx være en personalejuridisk vurdering af, om der er tale om en væsentlig stillingsændring eller håndtering af de personalejuridiske spørgsmål, der følger af politiske aftaler, fx en flerårsaftale eller en ressortomlægning. Aktindsigt i personalemappen enten egen eller tredjemands er også en opgave, som Personalejura varetager.

 

Vi arbejder i faglige teams, som understøtter kompetenceudvikling og den faglige sparring, og vi sætter en ære i effektiv opgaveløsning af høj kvalitet. Vi hjælper hinanden og har et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø med plads til grin og sociale arrangementer.

 

Personalejura er en del af Center for Personalejura og Data i Rigspolitiets Koncern HR. Rigspolitiets Koncern HR varetager HR-opgaver for hele politiet, herunder politiet i Grønland og på Færøerne. Vi har bl.a. det overordnede ansvar for løn- og personaleadministrationen af politiets mere end 17.000 ansatte, hvoraf ca. 11.000 er polititjenestemænd.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet jurist fx cand.jur. Du kan være nyuddannet eller have erfaring med personalesager og/eller ansættelsesret fx fra et departement, en styrelse, en faglig organisation eller lignende. Har du erfaring med tjenestemandsloven eller individuel arbejdsret, vil det være en fordel.

 

Du har gode analytiske evner og er hurtig til at gennemskue komplekse problemstillinger. Du løser dine opgaver med høj kvalitet og er god til at omsætte din faglige viden til konkrete resultater. Du er velformuleret og evner at tilpasse både din skriftlige og mundtlige kommunikation til den konkrete modtager. Du arbejder struktureret, effektivt og selvstændigt og sikrer fremdrift i opgaveløsningen. Du er god til at samarbejde og hjælper dine kolleger, når de har brug for det. Du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen og er i stand til at tænke ud over egne opgaver.

 

Løn- og ansættelsesvilkår   

Du bliver ansat på den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du bliver indplaceret på baggrund af din erfaring og kvalifikationer fx som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent. Er du anklager, kan du fortsætte på Justitsministeriets vilkår.

 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14 , 1780 København V.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

 

Kontakt og ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Personalejura Line Thornbjerg på 33 14 88 88, som er Rigspolitiets hovedtelefonnummer. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

 

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

 

Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamens- og karakterbevis.

 

Ansøgningsfrist: mandag den 3. februar 2025

 

Vi forventer at indkalde løbende til samtaler.

 

Ansøgningsfrist:  03.02.2025

Arbejdsgiver:  Rigspolitiet

Jobsted (langt):

København V

 

Deltid / fuldtid: Fuldtid

 

Læs mere om politiet som arbejdsplads

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Rigspolitiet

Adresse 1
Polititorvet 14
1780 København V
Danmark
Adresse 2
Polititorvet 14
1780 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-01-2025
Udløber
03-02-2025
Kviknummer
LJA-85905497
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rigspolitiet

Adresse
Polititorvet 14
1780
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-01-2025
Ansøgningsfrist
03-02-2025
Kviknummer
LJA-85905497
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed