Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Personalejurist til HR

Københavns Professionshøjskole

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-02-2020

Har du lyst til et alsidigt og afvekslende arbejde? Vil du gerne arbejde med både håndtering af personalesager, udvikling af retningslinjer samt planlægning og koordination af organisationsændringer? Så har vi måske en stilling til dig. Som personalejurist i Københavns Professionshøjskole (KP) bliver du en del af en stor, spændende arbejdsplads, der ligger i hjertet af Vesterbro.

 

Om jobbet

Som personalejurist refererer du til HR-chefen og indgår i et team bestående af tre jurister, der deler ansvaret for at rådgive og bistå KPs fakulteter og områder på det personalejuridiske område. Teamet samarbejder tæt med især Løn- og Personalenheden, men også med HRs øvrige medarbejdere.

 

I det daglige bistår du vores ledere med rådgivning og sparring. Dette kan f.eks. være i forhold til konkrete personalesager eller som generel rådgivning i forhold til forståelse af overenskomster, professionshøjskolernes stillingsstruktur og lovgivning på området.

 

Du sparrer også med vores personalekonsulenter om besvarelse af henvendelser fra ledere og medarbejdere på de fakulteter/områder, som du har ansvar for.

 

Derudover har du sammen med resten af teamet en vigtig opgave i at udarbejde og opdatere KPs personalepolitiske rammer og retningslinjer samt at sikre en god kommunikation herom på vores Intranet.

 

Du vil blive del af jura-netværket, der består af jurister fra alle danske professionshøjskoler, og du vil løbende have kontakt med relevante ministerier og styrelser. Ud over de juridiske specialistfunktioner får du en vigtig rolle i at sikre god kontakt til KPs chefer og ledere, og et tæt samarbejde med de kollegaer, der arbejder med samme fakultet/område, som dig.

 

Om dig

Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med eller interesse for det personalejuridiske område. Vi forestiller os, at du: 

  • har stærke samarbejdsevner og er løsningsorienteret

  • er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt

  • kan og vil bidrage til positive kollegiale samarbejdsrelationer og arbejdsfællesskaber

  • er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og -mængder

  • synes, at uddannelsessektoren er spændende, og du har interesse for at forstå og bidrage til udviklingen af organisationen.  

Erfaring fra uddannelsessektoren vil være et plus, men er ikke påkrævet.

 

Din arbejdsplads

HR består af godt 30 medarbejdere, der understøtter hele Københavns Professionshøjskole. En arbejdsplads med over 100 ledere og godt 1800 medarbejdere.

HR er ansvarlig for KPs personalepolitik og de underliggende rammer og retningslinjer. Vi er en professionel sparringspartner for lederne, når det gælder personalesager, rekruttering, onboarding, organisationsudvikling og arbejdsmiljø. Derudover løser vi en række opgaver inden for løn- og personaleadministration, ledelsesinformation og kompetenceudvikling, som understøtter god ledelse på KP.   

 

Vi kan tilbyde

  • et spændende arbejdsmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner, samt et stærkt arbejdsfællesskab

  • en mulighed for at være med til at præge det fremtidige HR, som en integreret del af ressourceområdet og med fingeren på pulsen i forhold til fakulteternes udvikling og udfordringer

  • mulighed for at få en god indsigt i det personalejuridiske område, hvor vi som selvejende institution følger de statslige overenskomster og regler, samt et godt kendskab til professionssektoren

  • en arbejdsplads med god beliggenhed, tæt på Carlsberg Station og med gode muligheder for at have tid til både et godt arbejds- og privatliv. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. maj 2020. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.

 

Du bliver ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til den gældende overenskomst for Akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle løntillæg i henhold til dine kvalifikationer.

 

Dit daglige arbejdssted bliver Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V.

 

Vil du vide mere?

Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning Fælles om fremragende undervisning på www.kp.dk.

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Jette Lund på telefon 4189 7250.

 

Interesseret?

Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgningsknappen senest søndag den 1. marts 2020.

 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 11 og 12. Vi forventer at holde første og anden samtaler. Til anden samtale vil der være en case.

 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Professionshøjskole

Adresse 1
Humletorvet 3
1799 København V
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
06-02-2020
Udløber
01-03-2020
Kviknummer
LJA-79251331
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Professionshøjskole

Adresse
Humletorvet 3
1799
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-02-2020
Ansøgningsfrist
01-03-2020
Kviknummer
LJA-79251331
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Forskning og undervisning, Jura, HR og personale
Beliggenhed