Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Personalejuridisk chef til Aarhus Universitet

Aarhus Universitet, AU HR - Personalejura

Aarhus, Østjylland

Indrykket
02-12-2022

Ansøgningsfrist

4. jan 23:59 CET

 

Forventet start

1. mar

 

AU HR - Personalejura

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Aarhus C

Fuldtidsstilling

ID: 10734

 

Vil du være med til at lede og udvikle HR-området på Aarhus Universitet (AU) med et personalejuridisk perspektiv og bidrag? Har du lyst og evne til at sikre de personalepolitiske forhold og gode arbejdspladser i tæt samarbejde med universitetets ledere? Aarhus Universitet søger en personalejuridisk chef, som med faglig og ledelsesmæssig tyngde kan støtte og rådgive ledere og HR-kolleger i ansættelsesretlige situationer.

 

Opgaven og ansvaret

Du bliver vores chefjurist og faglige fyrtårn på det personalejuridiske område og samtidig afdelingsleder for et hold dygtige og engagerede medarbejdere. Du kommer til at være med i AUs HR-ledergruppe, som har ansvar for det HR-faglige arbejde på universitetet, og sammen med de øvrige HR-chefer er det din opgave at bedrive god ledelse i et udviklende, ambitiøst og tillidsfuldt arbejdsmiljø.

 

Som personalejuridisk chef har du blandt andet ansvar for

  • faglig retning for afdelingen og sparring med medarbejderne, herunder strategi og organisationsudvikling

  • ledelsessparring og rådgivning til øverste ledelse om personalepolitiske og ansættelsesmæssige forhold

  • godt samarbejde om opgaverne med fakulteternes HR-chefer og -afdelinger

  • enkle og velfungerende arbejdsgange inden for det personalejuridiske område til gavn for brugerne

  • relationer og samarbejde med øvrige danske universiteter, sektoren og myndigheder

  • dialog og forhandling med de faglige organisationer og lokale tillidsrepræsentanter i principielle sager

 

Den rette person

Vi lægger vægt på, at du er uddannet cand.jur. og har et indgående kendskab til det personalejuridiske område og offentlig forvaltning. Du er vant til at arbejde i en stor og kompleks organisation, hvor du har erfaring og gode resultater med både rådgivning og ledelse. Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i og forståelse for universitetets rammevilkår, struktur og kultur, men det er ikke et krav.

 

Du har en inddragende, tillidsskabende og dialogbaseret ledelsesstil - og kommunikerer tydeligt og troværdigt i en organisation, hvor det er de gode argumenter, der tæller. Du har god organisatorisk forståelse, kan begå dig og navigere i forskellige sammenhænge på alle organisatoriske niveauer.

 

Du forstår både faglige, ledelsesmæssige og administrative perspektiver og kan binde dem sammen og finde nødvendige kompromisser. Det betyder, at du arbejder løsningsorienteret og kan formidle fagligt komplekse problemstillinger på en let forståelig og anvendelig måde.  Som person har du en høj integritet og bevarer roen og overblikket, også i vanskelige situationer.

 

Om AU HR Personalejura

AU HR Personalejura har til opgave at fortolke og implementere overenskomster og lovgivning på personaleområdet, udarbejde fælles retningslinjer på universitetet og forhandle tværgående lokalaftaler med de faglige organisationer. Afdelingens 10 medarbejdere yder også sparring og bistand til fakulteternes HR-afdelinger samt løser HR-partneropgaver for fællesadministrationen. Universitetets personalepolitik danner sammen med strategien og god forvaltningsskik baggrund for afdelingens arbejde. Læs mere om AU HR Personalejura her.

 

Aarhus Universitet og AU HR er en attraktiv, fleksibel og dygtig arbejdsplads. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har et godt fagligt samarbejde og kollegialt fællesskab. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og ser det som en forudsætning for universitetets fortsatte succes, at alle talenters perspektiver, kompetencer og nysgerrighed sættes i spil. Både ledere og medarbejdere skal derfor have evne og vilje til at skabe inkluderende miljøer med diversitet og ligestilling.

 

Om ansættelsesprocessen

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2023 eller snarest muligt derefter og i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikerne med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse. Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Anne Lindholm Behnk på mail albe@au.dk for yderligere information om stillingen.

 

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder, og kandidater, som går videre til anden runde, deltager i en ledervurdering. Samtaler forventes afholdt hhv. den 10. januar 2023 (1. runde) og 19. januar 2023 (2. runde). Samtalerne gennemføres af et bredt sammensat ansættelsesudvalg med vicedirektøren som formand.

 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

 

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Spørgsmål til stillingen?

Anne Lindholm Behnk

Vicedirektør, AU HR

+4529425990

albe@au.dk

 

Spørgsmål til ansøgning og proces?

AU HR - Personalejura

+4529454108

emply.fa.hr@au.dk

 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 4. jan 2023 kl. 23:59 CET

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Aarhus Universitet, AU HR - Personalejura

Adresse 1
Jens Chr. Skous Vej 9
8000 Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-12-2022
Udløber
04-01-2023
Kviknummer
LJA-84307510
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Aarhus Universitet, AU HR - Personalejura

Adresse
Jens Chr. Skous Vej 9
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-12-2022
Ansøgningsfrist
04-01-2023
Kviknummer
LJA-84307510
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed