Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomisk konsulent med interesse for socialområdet

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
24-05-2022

Har du lyst til at arbejde med økonomisk tilsyn på det specialiserede socialområde? Så søger Socialtilsyn Hovedstaden en dygtig kollega med solid økonomisk baggrund

Det økonomiske tilsyn med tilbud under lov om socialtilsyn udvikler sig løbende, og vi har derfor brug for en dygtig medarbejder til at indgå i vores voksende økonomiteam. Socialtilsyn Hovedstaden søger en medarbejder med revisions- eller regnskabsbaggrund til ansættelse pr. 1. september 2022.

Vi kan tilbyde dig en stilling, hvor du sammen med resten af teamet skal være med til at føre tilsyn med, om midlerne i bo- og behandlingstilbuddene anvendes efter hensigten til gavn for borgerne og samfundet. og vil kunne give dig indsigt i, hvordan vi arbejder som offentlig myndighed i tilsynsopgaven. Det er et meningsfyldt job, hvor samarbejdet med tilsynskonsulenterne står centralt i vurderingen af, om der er et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet i de sociale tilbud.

Kernen i det økonomiske tilsyn handler om at sikre, at tilbuddenes økonomi udviser et fornuftigt forhold mellem bæredygtighed, gennemsigtighed og ansvarlig forvaltning af de offentlige midler.

Som økonomikonsulent skal du bl.a. beskæftige dig med at føre økonomisk tilsyn med private og offentlige botilbud, herunder:

  • Godkende tilbudsbudgetter
  • Gennemgå private tilbuds årsregnskaber og påse, at årsrapporten afspejler virksomhedens/tilbuddets status, og at revisor har opfyldt kravene til god revisionsskik og god offentlig revisionsskik
  • Nøgletalsanalyser og benchmarking
  • Samarbejde med tilsynskonsulenterne om sammenhængen mellem den økonomiske kvalitet og den socialfaglige kvalitet i tilbuddet.
  • Deltage i dialogmøder i kritiske sager

Vi har et spændende arbejdsmiljø, hvor du skal være med til at løfte mange alsidige økonomiopgaver i din funktion som økonomisk konsulent i en offentlig myndighed. Du vil få høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet og mulighed for at påvirke udviklingen af økonomifunktionen.

Som økonomikonsulent er det vigtigt at have lyst til at arbejde med tilsyn og rådgivning og vil gøre det gennem praktisk anvendelig, professionel vejledning og sparring med fokus på tilbuddenes situation. Derudover skal du være målrettet, analytisk og har lyst til at formidle problemstillinger.

Som økonomikonsulent forventer vi en af følgende baggrunde:

  • Du har en relevant uddannelse, f.eks. HA i erhvervsøkonomi eller diplomuddannelse i økonomi og regnskab, kontoruddannelse med erfaring inden for budget og regnskab eller anden relevant uddannelse, og har praktisk erfaring med økonomi og regnskab
  • Du har en relevant uddannelse f.eks. HD-R eller lignende med flere års praktisk erfaring med revision, eller du er uddannet cand.merc.aud.

Vi har store forventninger til kvaliteten af arbejdet og vi lægger vægt på gode samarbejds- og formidlingsevner, selvstændighed, at man er struktureret og er interesseret i at lære nyt og ikke er bange for at gå nye veje. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet med økonomi inden for det specialiserede socialområde, og at du har kendskab til, hvad det vil sige, at være en offentlig myndighed, der er underlagt forvaltningsloven.

Om Socialtilsyn Hovedstaden

Du vil blive en del af staben, som består af jurister, økonomer, udviklingskonsulent, administrativt personale, og studentermedhjælpere. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel tone i et storrumskontor. Arbejdsopgaverne løses både selvstændigt og i et tæt samarbejde med andre fagpersoner, så som vores jurister eller tilsynskonsulenter.

Socialtilsyn Hovedstaden blev etableret i 2014 i forbindelse med vedtagelse af tilsynsreformen for at styrke kontrollen med og udviklingen af de sociale tilbud. Vi arbejder efter lov om socialtilsyn med det overordnede formål at understøtte kvaliteten i såvel offentlige som private tilbud. Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med ca. 500 sociale tilbud og ca. 1000 plejefamilier. Vi er et ambitiøst socialtilsyn, der lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, og at vores tilsyn har borgeren i centrum.

Organisatorisk har Socialtilsyn Hovedstaden til huse på Frederiksberg Rådhus og er en del af Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune. Socialtilsyn Hovedstaden består af ca. 70 medarbejdere. Vi er organiseret med 3 sektioner fordelt på fagområder og derudover en stab. Stabens specialister inden for jura, økonomi og kommunikation bistår fagsektionernes tilsynskonsulenter, sektionsledere og tilsynschef i opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale tilbud og plejefamilier.

Løn og ansættelsesvilkår, som fuldmægtig, økonomisk- eller specialkonsulent aftales med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om lokal løndannelse og efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Vi skal modtage din ansøgning senest den 17. juni 2022 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler holder vi den 22. juni og evt. den 24. juni 2022. Du kan læse mere om stillingen og de ønskede kvalifikationer i Job- og personprofilen her

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabsleder Kristina Vang Jensen på tlf. 9133 3204, økonomikonsulent Frank Pedersen på tlf. 9133 8852 eller økonomikonsulent Mette Villinger på tlf. 9133 8853.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Adresse 1
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-05-2022
Udløber
17-06-2022
Kviknummer
LJA-83647252
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Frederiksberg Kommune - Socialtilsyn Hovedstaden

Adresse
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
24-05-2022
Ansøgningsfrist
17-06-2022
Kviknummer
LJA-83647252
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed