Gem annonce

Økonomisk administrativ leder til Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse

Odense Kommune

Odense, Fyn

Indrykket
16-11-2020

Brænder du for økonomi, strategisk ledelsessparring, kvalitet/effekt samt udvikling og ledelse af administration? Ikke mindst ønsker du at være med til at præge dagsordenerne på børne og ungeområdet?

 

Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse er en vigtig samarbejdspartner, både internt i Børn- og Ungeforvaltningen, på det tværgående sundhedsområde i hele Odense Kommune og ift. til andre sektorer. Til at imødekomme de mange dagsordener søger vi en ny økonomisk administrativ leder med funktion som stedfortræder for centerchefen for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse.

 

Om os

Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse er en sammensat enhed i Børn- og Ungeforvaltningen med tilbud til gravide, børn, unge og familier på almen- og specialområdet. Børn- og Ungeforvaltningens vision er, at flere børn og unge oplever et sammenhængende børne- og ungeliv med mere sundhed, læring og deltagelse. Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse bidrager aktivt til udmøntningen og oversættelsen til praksis af Børn og Ungeforvaltningens strategiske fokusområder, særligt tidlig indsats, sprog, dannelse og chancelighed.

 

Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse består af sundhedsplejersker, psykologer på almen og specialområdet, familiebehandlere, ergo-/fysioterapeuter på almen og specialområdet, tale-/høre-/sprogkonsulenter, kostvejledere, specialpædagogiske konsulenter, socialrådgivere samt administrationen. I alt rummer Centeret ca. 235 medarbejdere, der samarbejder tværfagligt internt som eksternt med samarbejdspartnere i de øvrige afdelinger i Børne og Ungeforvaltningen, og i Odense Kommune.

 

Om jobbet

Stillingen er bygget op omkring 4 primære arbejdsområder:

 

Økonomi

Du vil få ansvaret for økonomistyringen i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse. Du skal bl.a. sammen med de øvrige økonomimedarbejdere skabe detaljeret indblik i hver enkelt faggruppe og heraf skabe overblik over den overordnede ressourcefordeling i afdelingen.

 

Strategisk understøttelse og stedfortræder-funktion

Centret er medvirkende til og på nogle områder ansvarlig for en række større strategiske og organisatoriske opgaver på tværs af forvaltning, kommune og sektorer. Samtidig er det et center med mange fagligheder og driftsnære opgaver som skal løses på daglig basis.

 

En væsentlig opgave for dig bliver derfor sparring med centerchefen særligt om strategiske, økonomiske, organisatoriske og personalemæssige forhold og prioriteringer. Du vil tillige i perioder skulle varetage opgaver for centerchefen.

 

Kvalitet og Effekt

Du vil være ansvarlig for at drive udviklingen af den kontinuerlige kvalitet- og effektdagsorden i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse. Gennem meningsfuld brug af aktivitetsstyring, data og digitalisering skal du være med til at styre en effektfuld udvikling i afdelingen, så vores børn og unge får præcis den hjælp de hver især har brug for, på det rigtige tidspunkt.

 

Administrationsledelse

Du vil blive personaleleder for en veldrevet administration bestående af 8 medarbejdere, som understøtter fagpersonale og ledelse i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse. Administrationen håndterer borgerhenvendelser, journalstyring, planlægning af kurser, kommunikation med andre kommuner, korrespondancer fra regionen, bogføring og meget andet. Du vil blive drivkraft for den løbende udvikling af administrative arbejdsgange i Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, fx ifm. ny lovgivning og effektivisering.

 

Derudover vil du være ansvarlig for arbejdsmiljøledelsen for hele Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse.

 

Du vil få reference til centerchef for Tværfaglig Sundhed- og Forebyggelse, som du også vil understøtte i forhold til en række ledelsesopgaver som fx rekrutteringsarbejde på tværs af hele afdelingen.

 

Om dig

Du har en længere, videregående uddannelse fx indenfor økonomi eller samfundsfag eller alternativt en kontoruddannelse med efterfølgende relevant master-/diplomuddannelse.

 

Vi ønsker os derudover at du:

  • Er skarp på detaljen i en kompleks økonomistyring

  • Erfaring med ledelse gerne fra en offentlig forvaltning

  • Engageret i personaleledelse og arbejdsmiljø

  • Kan give kvalificeret sparring til centerchef

  • Arbejder systematisk og analytisk med henblik på at opnå de fastsatte mål

  • Er skarp til at få inddraget og samle forskellige perspektiver og deraf frembringe præcise beslutninger, som alle kan se sig ind i

  • Er tydelig i din kommunikation såvel mundtligt som skriftligt

  • Har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation

  • Udviser følgeskab for de organisatoriske mål og evner til at arbejde proaktivt ift disse. 

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads som vægter gode relationer

  • At du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam

  • Indflydelse på udmøntningen af en relevant politisk dagsorden

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling

  • Mulighed for at skabe forandring for børn i Odense, herunder børn i udsatte positioner, gennem nærheden til daglig drift og samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

 

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat senest den 1. februar 2021.

 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Trine Bülow Vadum, centerchef tbs@odense.dk tlf. 2147 0283 hvis du har spørgsmål i forhold til stillingen. Din henvendelse bliver behandlet fortroligt.

 

Det praktiske

Ansøgningsfristen er 2. december. Vi forventer at holde 1. samtale den 8. december 2020, med mulighed for 2. samtale den 15. december 2020.

 

Kandidater, som inviteres til anden samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler, præsentere referencer samt arbejde med en case ved anden samtalerunde.

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Odense Kommune

Adresse 1
Flakhaven 2
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-11-2020
Udløber
02-12-2020
Kviknummer
LJA-81389354
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Odense Kommune

Adresse
Flakhaven 2
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
16-11-2020
Ansøgningsfrist
02-12-2020
Kviknummer
LJA-81389354
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce