Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent til forsknings- og udviklingsprojekter

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Vejle, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
05-05-2021

Vil du være med til at sikre, at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole fortsat har styr på økonomien i forsknings- og udviklingsprojekter på et højt professionelt niveau? Stortrives du med at hjælpe de budgetansvarlige med at styre økonomien og at udarbejde og formidle budgetter, perioderegnskaber samt økonomiske analyser?

 

Vi søger en topmotiveret og kompetent kollega til en kombinationsstilling som forsknings- og projektøkonom for et antal projekter samt som økonomikonsulent for et af UCLs 5 uddannelsesområder.

 

Hvem er vi?

Du bliver en del af Økonomiafdelingen, der varetager en bred vifte af opgaver vedr. indkøb og økonomistyring, herunder budgetlægning, perioderegnskaber, årsregnskab, økonomianalyser, ad hoc-prægede opgaver i tæt samarbejde med institutionens kerneaktiviteter.

 

Projektteamet består af en leder og 6 økonomimedarbejdere, der varetager alle økonomiopgaver i forbindelse med UCLs forsknings- og udviklingsprojekter.

 

Som økonomikonsulent bliver du, sammen med kolleger, økonomi-partner for et af UCLs uddannelsesområder og skal i tæt kontakt med lederne bidrage til budgetlægning, løbende økonomisk opfølgning samt ad hoc-opgaver.

 

Stillingsbeskrivelse

Som projektøkonom lægger vi vægt på at få en medarbejder med en solid budget- og regnskabsmæssig erfaring, som kan hjælpe vores forskere med økonomimæssigt at styre komplekse projekter sikkert fra ansøgning til slutafrapportering. Rollen som projektøkonom kræver, at man er i stand til at omsætte en løbende dialog med forskere og bevillingsgivere til konkrete budgetter og regnskaber. Vi forventer derfor, at du er i stand til at håndtere kompleksitet og kan danne overblik over projekter i en økonomisk styring/afrapportering.

 

Derudover skal du kunne prioritere henvendelser, og oversætte økonomi for ikke-økonomer. Dette kræver både fleksibilitet og engagement samt vilje til at tage udfordringer op. Arbejdspresset kan være højt, især ved ansøgnings- og regnskabsaflæggelsesdeadlines, hvilket både stiller krav til dig som person, men også din evne til at hjælpe - og modtage hjælp - fra resten af teamet.

 

Som økonomikonsulent er du sparringspartner for lederne af et uddannelsesområde. Et område omfatter en række beslægtede uddannelser, der er samlet under en direktør og har en omsætning på 150 200 mio. kr. årligt og ca. 200 medarbejdere. Sparringen vedrører systematiske opgaver som budgetlægning og aflæggelse af periode- og årsregnskab, men i høj grad også ad hoc-opgaver af varierende karakter.

 

Hvad er din profil?

Profilen for den rette kandidat er ikke entydig, men vi forestiller os at:

  • du har en relevant økonomisk, økonomisk-juridisk eller tilsvarende uddannelse på højt niveau, f. eks.  kandidatniveau eller tilsvarende, enten opnået teoretisk eller via din praktiske erfaring

  • du har typisk mindst et pars års relevant erfaring gerne med projektøkonomi og økonomistyring, eventuelt fra en uddannelses- og vidensinstitution eller tilsvarende

  • du kommunikerer kompetent både i skrift og tale

  • du er fagligt ambitiøs, selvstændig og kan tage ansvar for egen opgaveløsning

  • du har veludviklede samarbejdsevner og er i stand til at anlægge et helhedsperspektiv på dine opgaver

  • du har øje for, hvordan projekterne indgår i institutionens økonomiske helhed

 

Vi forventer at

  • du er en energisk person, der motiveres af en spændende og varieret hverdag, hvor du positivt ser muligheder frem for begrænsninger

  • du er serviceminded, engageret og initiativrig af natur og god til at motivere dig selv og dine kolleger

  • du er klar på forandringer og nysgerrig efter nye input, og du går gerne forrest med at nytænke og udvikle processer

  • du er bekendt med anvendelse af såvel ERP- som BI-systemer som daglige redskaber til økonomistyring (UCL anvender blandt andet Navision Stat og Microsoft Office produkter)

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 15. august 2021 eller efter nærmere aftale.

 

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC). Hvis en ansøger har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

 

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

 

Du refererer til økonomi- og ressourcechef Ole Hjort Willatzen.

 

Du vil få primært arbejdssted ved UCL, Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle, men du må forvente lejlighedsvis opgaveløsning på UCLs andre adresser i Odense, Svendborg, Jelling, Vejle og Fredericia.

 

Yderligere oplysninger

Du kan få nærmere oplysninger om stillingen ved henvendelse til økonomi- og ressourcechef Ole Hjort Willatzen, ohw@ucl.dk, tlf. 2463 0063.

 

Du kan læse mere om UCL på www.ucl.dk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning sammen med CV og relevante eksamensbeviser elektronisk via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den 4. juni 2021

 

Vi forventer at afholde samtaler medio juni 2021.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Adresse 1
Vestre Engvej 51C
7000 Vejle
Danmark
Adresse 2
Vestre Engvej 51C
7000 Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet
05-05-2021
Udløber
04-06-2021
Kviknummer
LJA-82054406
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Forskning og undervisning, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Frie Skolers Lærerforening

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Adresse
Vestre Engvej 51C
7000
Vejle
Danmark
Praktisk information
Indrykket
05-05-2021
Ansøgningsfrist
04-06-2021
Kviknummer
LJA-82054406
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Forskning og undervisning, Konsulent og rådgivning, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed