Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomikonsulent til ældreområdet i Furesø Kommune

Furesø Kommune

Furesø, Storkøbenhavn

Indrykket
21-12-2021

Har du lyst til at være med til at styrke og videreudvikle økonomistyringen på ældreområdet i Furesø Kommune, og brænder du både for drift og udvikling? Er du initiativrig, økonomifagligt stærk og nysgerrig i din tilgang? Så er det måske lige dig, vi leder efter!

 

Tæt på den politiske dagsorden -  med stærke kollegaer i ryggen

Vi leder efter vores nye kollega til budgetteamet i Økonomiafdelingen.

Her kommer du til at arbejde tæt på de politiske beslutninger med ansvaret for økonomistyringen på en del af ældreområdet.

 

Du får det primære ansvar for økonomien ift. kommunens plejehjem og herunder produktionskøkken og dagtilbud. Derudover får du ansvaret for arbejdet med kommunens prognose for plejeboligbehov, beregninger ifm. udbygning af nye plejeboligpladser, samt økonomien ift. køb og salg af plejeboligpladser.

 

Din primære opgave bliver i samarbejde med kollegaer at understøtte:

  • budgetlægning -  herunder input, analyser og dagsordener til den politiske proces

  • økonomistyring -  budgetopfølgninger, controlling, regnskab og procesoptimering -  herunder løbende forbedringer af arbejdsgange

  • ledelsesrapportering - fx udarbejde diverse økonomiske analyser/statistikker

  • understøtte ledernes arbejde med økonomien på området -  bl.a. udarbejdelse af lønprognoser og sparring om disse

  • beregninger ift. kommunens prognose for plejeboligbehov og ift. køb og salg af plejeboligpladser

  • analyser af udgiftsområder, nye tiltag mv. på området, effektiviseringsforslag mv.

 

Du får også mulighed for at deltage i tværgående projekter og ad hoc opgaver i teamet ud fra interesse og kompetencer.

 

Selvstændigt ansvar i en udadvendt rolle

Du får en central rolle på ældreområdet, hvor du skal medvirke til at sikre budgetoverholdelse og udvikling af økonomistyringen. Det kræver, at du kan tænke både konkrete løsninger og større perspektiver samtidig med, at du med sikker hånd kan holde styr på tallene og bundlinjen. Vi leder efter dig, som både glædes over detaljerne i et godt excelark, og som samtidig kan formidle tallene i analyser med tydelige budskaber.

 

Du bliver ansat i kommunens centrale Økonomiafdeling og får 14 tætte kollegaer i budgetteamet med alt, hvad det indebærer af stærke og udviklende økonomifaglige fællesskaber. Du bliver samtidig sparringspartner for områdets centerchef, områdeleder og øvrige ledere og kommer til at arbejde tæt sammen med fagområdets administrative medarbejdere. Nogle dage om ugen vil du få mulighed for at sidde fysisk i Center for Sundhed og Seniorliv, så du kommer tæt på og får indsigt i den faglige viden på området, fordi vi tror på, at det tætte samarbejde giver de bedste løsninger.

 

Vi har fokus på fremdrift i opgaverne, og vi arbejder med fælles strukturer på tværs. Du vil få en bred og tværfaglig samarbejdsflade, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at samarbejde bredt og er god til at skabe gode relationer og at du er nysgerrig og opsøgende i din tilgang.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse eller en kommunaløkonomisk baggrund

  • har solide kompetencer og erfaring inden for budget, regnskab og økonomistyring på det kommunale område og gerne har erfaring fra ældreområdet og kendskab til lovgivningen på området

  • har gode analytiske evner, som gør dig i stand til at få et overblik over komplekse sammenhænge og bryde opgaverne ned

  • er talstærk og arbejder ubesværet med regneark og kvalitetssikrer data uden problemer

  • har evnen til at forstå og fortolke data og kan omsætte det til relevant ledelsesinformation

  • arbejder struktureret og selvstændigt og kan vurdere, hvornår detaljerne er afgørende, og hvornår det store overslag er nok

  • er kommunikativ stærk i både skrift og tale - og er stærkt kommunikerende til ikke-økonomer.

 

Vi tilbyder dig:

  • et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job i en kommune, der har stort fokus på sikker og effektiv økonomistyring

  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og mulighed for andre ad hoc opgaver baseret på evner og interesser

  • et tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt stærke kollegaer, samt et uformelt og humørfyldt kollegialt miljø, hvor der er højt til loftet, kort fra tanke til handling og et socialt stort sammenhold

  • flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

 

Du får arbejdssted på Sløjfen, Stiager 2, Værløse på vores bæredygtige rådhus med åbne kontormiljøer og røgfri arbejdstid.

 

Lyder det som noget for dig?

Vil du vide mere om os og jobbet? Så er du meget velkommen til at kontakte økonomichef Ane Hag på tlf. 7216 5482 eller mail apha@furesoe.dk eller økonomikonsulent Anne Grethe Staunstrup Rasmussen på anra@furesoe.dk eller 7216 5582.

 

Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse fra 1. marts 2022. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfristen er den 20. januar. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. januar og eventuelle 2. samtaler den 27. januar over middag.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Furesø Kommune

Adresse 1
Stigager 2
3500 Værløse
Danmark
Adresse 2
Stigager 2
3500 Værløse
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-12-2021
Udløber
20-01-2022
Kviknummer
LJA-83125959
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Furesø Kommune

Adresse
Stigager 2
3500
Værløse
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-12-2021
Ansøgningsfrist
20-01-2022
Kviknummer
LJA-83125959
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed