Så søger vi to fuldmægtige til Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.
I den ene stilling kommer du til at være bindeled til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen under budgetforhandlinger og større sager på beskæftigelsesområdet, mens du i den anden stilling kan være med til at fremme Københavns Kommunes interesser og holdninger til vigtige kommunale dagsordener.
For begge stillinger gælder det, at du har interesse for at arbejde i en politisk hverdag med kommunaløkonomi, og at du har blik for formidling, proces og en god talforståelse.
Om stillingen vedr. bindeled til Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen
Vi søger en nyuddannet eller en person med et par års erfaring til at være Økonomiforvaltningens bindeled til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Vi arbejder i makkerpar, så du vil sammen med en anden kollega følge politiske sager fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tæt, og I vil have ansvaret for samarbejdet mellem Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Dine opgaver vil blandt andet være at
-
betjene direktion og politikere i forbindelse med politiske forhandlinger
-
udarbejde beslutningsoplæg til direktionen og politikere
-
Levere bidrag til budgetprocessen og til budgetforhandlingerne
-
kvalitetssikre Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget, budgetopfølgninger og regnskab, så de kan indgå i Økonomiforvaltningens samlede sager til politikerne
-
sætte dig ind i reformer og udspil på beskæftigelsesområdet
Om dig
-
Du har en lang videregående uddannelse fx samfundsvidenskabelig kandidat eller økonom
-
Du er måske nyuddannet eller har et par års erfaring
-
Du har interesse for beskæftigelsesområdet
-
Du har god talforståelse og arbejder struktureret
-
Du er god til at samarbejde med andre, eksternt og internt
Om stillingen på interessevaretagelse
Vi søger en generalist, som har nogle års erfaring enten fra en kommune eller en offentlig organisation, hvor du har arbejdet med kommunale emner. Vi arbejder i makkerpar, så du vil sammen med en anden kollega have ansvaret for at fremme Københavns Kommunes interesser og holdninger til vigtige kommunale dagsordener i forhold til bl.a. KL og Region Hovedstaden.
Dine opgaver vil blandt andet være at
-
udarbejde beslutningsoplæg om vigtige kommunale emner
-
udarbejde mødeforberedelse til overborgmesteren og Økonomiforvaltningens direktion til møder i bl.a. KL og Region Hovedstaden.
-
vurdere og udarbejde orienteringer om vigtige dagsordener og reformer på det kommunale område
-
samarbejde tæt med kollegaer både internt i kontoret, Økonomiforvaltningen og de øvrige forvaltninger
Om dig
-
Du har en lang videregående uddannelse fx samfundsvidenskabelig kandidat
-
Du har nogle års erfaring fra den offentlige sektor
-
Du er generalist med interesse for politik og økonomi
-
Du kan formidle problemstillinger kort og præcist
-
Du arbejder struktureret med en god procesforståelse
-
Du er god til at samarbejde med andre, eksternt og internt
Om os
Du vil blive en del af Kontor for Budget, som består af 14 medarbejdere. Kontoret er en del af Center for Økonomi i Økonomiforvaltningen. Du kommer helt tæt på Økonomiforvaltningens direktion og den politiske beslutningsproces i Københavns Kommune, idet vi understøtter overborgmesteren, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
I kontoret har vi bl.a. ansvaret for følgende opgaver
-
Koordineringen af kommunens budgetproces med et budget på over 50 mia. kr. og for at drive kommunens effektiviserings- og investeringsstrategi
-
Udarbejdelse af notater, oplæg, beregninger m.v. til de årlige budgetforhandlinger
-
Tæt samarbejde med Socialforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om økonomi, politik og større sager på fagområderne
-
Fremme Københavns Kommunes interesser og holdninger på vigtige dagsordener og reformer på det kommunale område overfor Kommunernes Landsforening, Region Hovedstaden m.fl.
Alle kontorets arbejdsopgaver sker i tæt samarbejde både internt i Økonomiforvaltningen og kommunens seks øvrige forvaltninger.
Vi er et kontor, hvor vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden og gøre hinanden gode. Vi er engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som fokuserer på at samarbejde om løsninger, udvikling og tværfaglig vidensdeling.
Vi har en uformel og humørfyldt omgangstone. Pt. arbejder vi med feedback internt i kontoret, som skal bidrage til læring og bedre opgaveløsning.
Der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder - både gennem et bredt kompetenceudviklingsprogram og gennem sparring med de øvrige dygtige medarbejdere i centret.
Vi afholder i løbet af året forskellige faglige og sociale arrangementer både i kontoret og på tværs af Økonomiforvaltningen på rådhuset f.eks. kontordage, faglige oplæg, fredagsbare m.v.
Vi har desuden et ungenetværk, som danner rammerne for netværk blandt rådhusets yngre ansatte gennem faglige og sociale arrangementer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 1. februar 2023 eller tidligere hvis muligt.
Ansættelsesstedet er Københavns Rådhus.
Vil du vide mere
For mere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Rise på 2342 0420 eller teamleder Henrik Krogsgaard på 4022 3429.
Team Budget er en del af Center for Økonomi i Økonomiforvaltningen, som du kan læse mere om på: Økonomiforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Søg via linket senest søndag den 11. december 2022
Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 og 51.