Er du økonomicontroller og har du lyst til at grave et spadestik dybere i controller-arbejdet? Hvis gode kollegaer og et højt fagligt niveau har din interesse, så har vi lige nu to controllerstillinger ledige
Den ene stilling er på området for handicap, psykiatri og misbrug, og her skal der laves en ny budgetmodel og arbejdet med at lave nye takster skal færdiggøres. Du arbejder tæt sammen med økonomifolk på virksomhederne og centerchefen for hele området.
Den anden stilling dækker områderne arbejdsmarked, integration, unge, ydelser og erhverv. Der er tale om et område, som altid er i udvikling og som kræver at du har et blik for at grave ned i tallene. For denne stilling er der også mulighed for at indgå i tværgående arbejdsopgaver omkring udvikling og udarbejdelse af budgetmateriale i forbindelse med budgetopfølgning og budgetproces m.m.
Du vil blive en del af dagligdagen i vores centrale stab for økonomi, nærmere bestemt afdelingen for budget, analyse og data. Opgaverne spænder fra budgetlægning og budgetopfølgninger til analyser, databearbejdning og udviklingsopgaver, så der er rig mulighed for at blive udfordret og lære nyt.
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde internt i afdelingen og faglig sparring mellem vores 15 controllere og analysekonsulenter - og så har vi et godt arbejdsmiljø med søde kolleger, en uformel stemning og højt til loftet.
Du:
-
har en økonomisk uddannelse som eksempelvis cand. polit, cand. oecon, cand. merc. eller er kommunalt uddannet gerne suppleret med efteruddannelse
-
har godt styr på din faglighed og en interesse for kommunal økonomi og styring
-
arbejder struktureret og har ingen problem med at overholde skarpe deadlines
-
er god til at arbejde sammen med andre og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi:
-
Tilbyder en udfordrende stilling med faglig og personlig udvikling inden for alle aspekter af kommunal økonomi, og hvor indholdet udvikler sig i takt med dine kompetencer og krav og forventninger fra omverden.
-
Giver et grundigt introprogram, der giver dig en indføring i det økonomiske årshjul, fagområderne, økonomisystemet (KMD OPUS) mv og en god start med dine nye kolleger.
-
Fokuserer på udvikling af økonomistyring, budgetmodeller og yderligere digitalisering af budgetarbejdet.
-
Har frihed under ansvar og mulighed for hjemmearbejde og for at tilrettelægge arbejdsdagen fleksibelt.
Uanset din baggrund må du gerne komme med et par års erfaring - men det er ikke et ultimativt krav. Nyuddannede med den rette økonomiske profil opfordres også til at søge stillingen.
Hvis du vil vide mere
For yderligere information om stillingen er du også velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Linette Søndengaard på telefon 21 64 60 13 eller på lisno@slagelse.dk.
Vedrørende det praktiske
Slagelse Station ligger ret tæt på rådhuset og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden, så det er nemt at komme hertil.
Begge stillinger er fuldtidsstillinger, som vi ønsker besat snarest muligt. Din løn aftales efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der forevises straffeattest.
Frist
Send din ansøgning med markering af hvilken en stilling, du søger samt CV og dokumentation for uddannelse senest
Vi afholder samtaler den 19. december 2022.
Ansøgningsfrist:
15. december 2022
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Økonomi - Budget, Analyse og Data
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Afdelingsleder Linette Søndengaard
Tlf. 21646013