Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomichef til syddansk psykiatri

Psykiatrien i Region Syddanmark

Vejle, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
26-06-2020

Brænder du for økonomi og ledelse? Motiveres du af at skabe resultater sammen med et team af 11 dygtige og dedikerede medarbejdere? Og vil du være med til at sætte retningen for udviklingen af psykiatrisygehuset, så er det dig vi søger.

Psykiatrien er i fokus både nationalt og regionalt regionens nye psykiatriplan og finanslovsaftalen lægger sporene for udviklingen af Psykiatrien i Region Syddanmark i de kommende år. Som økonomichef skal du være med til at føre psykiatrisygehuset ind i en tid, hvor fokus på aktivitetsstyring er afløst af rammestyring og populationsansvar, mere kvalitet i behandlingen og et tættere og mere integreret samarbejde med kommuner og øvrige aktører. Du skal udvikle og fortsat konsolidere økonomistyringen. Du skal guide Administrationen på vejen til øget digitalisering og automatisering på økonomiområdet, ligesom du skal indgå i Administrationens ledelses- og forbedringsarbejde.

Som økonomichef har du overblikket over psykiatrisygehusets økonomi på den brede bane og ned i hjørnerne.  Du sikrer i samarbejde med medarbejderne, at Budget og Regnskab leverer god kvalitet til tiden herunder sikre udvikling, forbedring og styring af opgaverne. Du er endvidere den faglige og strategiske sparringspart for sygehusets afdelinger, Økonomi- og Planlægningschefen samt sygehusledelsen.

Budget og Regnskab løser opgaver inden for de fire hovedområder regnskab, budget, forskningsøkonomi og patientbefordring. Som leder af teamet vil du ud over ledelse, være faglig sparringspart for medarbejderne også skulle bidrage ind i opgaveløsningen på udvalgte områder, ligesom du vil være psykiatrisygehusets repræsentant i relevante interne og eksterne fora.

Om dig

Du har evnen til at tænke strategisk og du har blik for sammenhænge. Du motiveres af ledelsen af et team, hvor fagligheden er i højsæde. Derudover har du:

  • ledelsesmæssig erfaring eller lyst til at gå ind i ledelse

  • solidt fagligt grundlag relateret til opgaveindholdet i budget og regnskab

  • samarbejdsevne og evne til at skabe gode relationer

  • strategisk og politisk tæft og kan sætte sygehusets drift og udvikling ind i en helhedsorienteret kontekst

  • erfaring fra arbejde i en politisk styret organisation, gerne på sundhedsområdet

  • analytisk sans og fokus på at arbejde struktureret og målrettet

  • overblik og blik for sammenhænge og behov for koordinering i opgaveløsningen

  • evne til at kommunikere og skabe netværk

  • faglig og personlig gennemslagskraft og robusthed

  • en uddannelse på kandidatniveau, gerne suppleret med ledelse/projektledelse uddannelse

 

Om os

Psykiatrisygehuset er et af fem sygehuse i Region Syddanmark. Vi varetager udredning og behandling af borgere i alle aldre med psykisk sygdom. Psykiatrisygehuset har desuden fokus på forskning, kompetenceudvikling samt på at udvikle digitale og internetbaserede løsninger, der kan understøtte kvaliteten af behandlingen.

Du bliver en del af Økonomi og Planlægningsfunktionen. Vi er aktuelt 40 medarbejdere organiseret i 5 teams. Vi løser opgaver inden for budget, og økonomistyring, regnskab, data/ analyse og patientregistrering, tværsektorielt samarbejde, kvalitet, patientsikkerhed, driftsplanlægning samt medicinrådgivning. Vi lægger vægt på, at Økonomi og Planlægning er én afdeling, hvor vi arbejder sammen på tværs af teams og hjælper hinanden. Hos os er omgangstonen uhøjtidelig og fyldt med faglighed og humor. Du vil møde engagerede, dygtige og sjove kollegaer i et sygehus med fokus på patienten, faglighed, dialog og samarbejde.

Vil du vide mere

Kontakt Økonomi- og Planlægningschef Berit Matzen, tlf. 3055 2937 eller berit.matzen@rsyd.dk. Fra uge 31 på sms. Du kan se funktionsbeskrivelsen for stillingen her - link.

Løn og ansættelsesvilkår fastlægges på chefkonsulent niveau i henhold til aftale mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

17. august 2020. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21. august 2020 og anden samtalerunde den 26. august 2020. Mellem samtalerne vil du blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Psykiatrien i Region Syddanmark

Adresse 1
Lille Grundet Hulvej 25
7100 Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-06-2020
Udløber
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80541879
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Psykiatrien i Region Syddanmark

Adresse
Lille Grundet Hulvej 25
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-06-2020
Ansøgningsfrist
17-08-2020
Kviknummer
LJA-80541879
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed