Gem annonce

Økonomiansvarlig til opbygning af ny økonomifunktion

Den Danske Klimaskovfond

Roskilde, Midtsjælland

Indrykket
23-01-2023

Økonomiansvarlig søges til Klimaskovfonden i Roskilde 

 

Udviklende job for en vigtig sag, med stor indflydelse på dine opgaver og samtidig en god balance mellem arbejde og fritid. Lyder det som noget for dig?

 

Som vores nye Økonomiansvarlige vil du få en central rolle i at opbygge fondens økonomifunktion og dermed stor indflydelse på vores vigtige arbejde med at etablere skov og udtage lavbundsjorde i Danmark - og give virksomheder, organisationer og privatpersoner mulighed for konkret klimahandling. 

 

Du refererer til Klimaskovfondens direktør, hvor dit ansvarsområde bliver at:

  1. Drive udviklingen af Klimaskovfondens økonomiske styringsgrundlag

  2. Lede og drive arbejdet med udarbejdelse af budgetter, økonomiopfølgning og regnskabsaflæggelse

  3. Varetage samarbejdet med fondens underleverandør på bogholderi og økonomistyring

 

Vi har store ambitioner, og vi har brug for dig, som trives med både at bygge op og udvikle - og samtidig dykke helt ned i detaljen og have styr på organisationens maskinrum.

 

Klimaskovfondens sekretariat blev etableret i oktober 2021, og stillingen som økonomiansvarlig er ny.

 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Opbygge og videreudvikle Klimaskovfondens økonomi- og regnskabsfunktion

  • Varetage samarbejdet med fondens underleverandører på bogholderi og økonomistyring

  • Controlling af Klimaskovfondens projekter

  • Udvikle fondens compliance set-up

  • Varetage samarbejdet med tilsynsmyndighed og Rigsrevisionen

  • Likviditetsstyring

  • Måneds- og årsafslutning

  • Udarbejde budgetter og budgetopfølgning til bestyrelsen

  • Sikre ansvarlig og bæredygtig forvaltning af Klimaskovfondens formue i samarbejde med direktøren

 

Din profil

Du har flere års erfaring med controlling og regnskab, og er dygtig til at samarbejde på tværs i en organisation. Du trives med at have indflydelse på din hverdag og med at være hands-on på opgaverne.

 

Du er løsningsorienteret og god til at planlægge dine opgaver og skabe overblik. Du har erfaring med at bygge en funktion op fra bunden og har gerne flere års erfaring som økonomiansvarlig helst fra en lignende halvoffentlig organisation og gerne med projekt- og tilskudsforvaltning.

 

Du tilbydes

En spændende stilling i et entreprenant miljø med ansvar for at opbygge og videreudvikle økonomifunktionen i en vigtig organisation som er tegnet af ildsjæle, der brænder for den grønne omstilling.

 

Vi prioriterer at bringe fagligheder i spil på tværs af organisationen, fleksibilitet i planlægningen af arbejdsdag og opgaver og en anerkendende kultur.

 

Vi er en mindre fond med en flad organisation, hvor vi værdsætter gensidig respekt og stoler på individuelle kompetencer. Du vil derfor også opleve en høj grad af tillid og indflydelse på din hverdag.

 

Klimaskovfondens kontor er beliggende i naturskønne omgivelser med udsigt over Roskilde Fjord.  

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Eller den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten.

 

Du bliver ansat med reference til direktøren. Stillingen er på fuld tid med mulighed for deltid. Stillingen er et genopslag.

 

Ansøgningsproces

Send venligst din ansøgning samt CV via nedenstående link. Din ansøgning skal være os i hænde senest 14. februar. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Poul Erik Lauridsen på 3153 2565 eller pel@klimaskovfonden.dk. Alle ansøgninger og tilsendte bilag behandles fortroligt.

 

Tiltrædelse den 1. april 2023 eller snarest muligt. Klimaskovfondens sekretariat er lokaliseret i Roskilde. 

 

Læs mere om grundlaget for Den Danske Klimaskovfond her: 

www.klimaskovfonden.dk & https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2186

 

Kontakt

Den Danske Klimaskovfond

Toftebakken 9

4000 Roskilde

Denmark Sjælland

 

Poul Erik Lauridsen

www.klimaskovfonden.dk

31532565

pel@klimaskovfonden.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Den Danske Klimaskovfond

Adresse
Toftebakken 9
4000 Roskilde
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-01-2023
Udløber
14-02-2023
Kviknummer
LJA-84452479
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Den Danske Klimaskovfond

Adresse
Toftebakken 9
4000
Roskilde
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-01-2023
Ansøgningsfrist
14-02-2023
Kviknummer
LJA-84452479
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce