Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Økonomer til modellering og scenariearbejde til energiøernes rentabilitet

Energistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-03-2021

Om jobbet

Energistyrelsen skal i løbet af de næste 10-12 år realisere den politiske vision bag energiøerne gennem ét samlet program, som består af et antal underliggende projekter. Der er tale om et komplekst program med stor politisk såvel som kommerciel bevågenhed.

 

Med de politiske aftaler fra juni 2020 og februar 2021 er det besluttet, at Danmark skal udbygge sin position som foregangsland i den grønne omstilling ved at etablere verdens første energiøer. Med energiøerne kommer Danmark i endnu højere grad til at tænke vores udbygning med vedvarende energi sammen på et regionalt plan og bidrage til energiens frie bevægelighed på tværs af landegrænserne. På den måde viser Danmark vejen for Europa ved at bidrage til den grønne omstilling i vores nabolande. Samtidig stimulerer vi grøn innovation og erhvervspotentiale.

 

En central del af programmets styring er at kunne estimere energiøernes rentabilitet forstået som de samlede samfundsøkonomiske effekter. Energiøernes rentabilitet er et meget centralt tema i programmets realisering. Der er tale om et banebrydende anlægsprogram, som ikke er set før i Danmark eller verden. For Energiøen i Nordsøen er der eksempelvis tale om en anlægssum, der er omkring fem gange anlægssummen for Storebæltsforbindelsen. Til disse opgaver søger vi nu et antal økonomer.

 

For at kunne modellere de samfunds- og projektøkonomiske effekter, skal vi løbende kunne estimere programmets samlede omkostninger. Derfor er der behov for at følge udviklingen på området. Omkostningssiden skal sammenstilles med de scenarier for udviklingen på indtægtssiden, som udarbejdes af Energistyrelsens kontor for systemanalyse herunder eksempelvis udviklingen i elpriser samt udviklingen i efterspørgslen på el. Selve sammenstillingen af scenarier for omkostninger og indtægter giver programmets samlede rentabilitet, og dette arbejde skal udarbejdes inden for programmet og her kommer du ind i billedet!

 

Om dig

Vi ser gerne, at du:

  • har en solid uddannelse i økonomi eller finansiering på kandidatniveau eller kan på anden vis dokumentere, at du er yderst kvalificeret på disse områder,

  • mestrer samfundsøkonomiske analyser, hvor kompleksiteten er høj, og har kendskab til økonomisk modellering,

  • har erfaring med tilsvarende opgaver fra større anlægsprojekter og gerne i regi af politisk styrede organisationer,

  • har erfaring og certificering inden for projektledelse, samt

  • har gode formidlings- og samarbejdsevner på tværs af fagligheder.

 

Du vil blive taget godt imod som ny kollega i programmet og vi lægger stor vægt på en tryg onboarding med løbende sparring. Du har også gode muligheder for videre udvikling og mere ansvar inden for Energiø-programmet. Du vil have et tæt samarbejde med en række kvalificerede kompetencer på området, både i Energistyrelsen og Energinet samt fra diverse eksterne rådgivere.

 

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

 

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er ca. 650 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

 

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC- overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne.

 

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

 

Supplerende oplysninger om de stillinger, der skal besættes, kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Ditte Mikkelsen, mail: demn@ens.dk / tlf. 3392 6808 eller kontorchef Mads Krogh, mail: mag@ens.dk.

 

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

 

Ansøgning

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget.

 

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest mandag den 12. april 2021. Samtaler forventes afholdt løbende.

 

Ansættelsesdato er pr. 1. juni 2021. Arbejdsstedet er Energistyrelsen i København.

 

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case og evt. en færdighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

 

Ansøgningsfrist

12-04-2021

 

Tiltrædelsesdato

01-06-2021

 

Arbejdstid

37 timer ugentligt

 

Stillingstype

fuldmægtig/konsulent

 

Hjemmeside

http://www.ens.dk/

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energistyrelsen

Adresse 1
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Danmark
Tlf
33 92 67 00
Adresse 2
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-03-2021
Udløber
12-04-2021
Kviknummer
LJA-81895857
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energistyrelsen

Adresse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577
København
Danmark
Tlf: 33 92 67 00
Praktisk information
Indrykket
30-03-2021
Ansøgningsfrist
12-04-2021
Kviknummer
LJA-81895857
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed