|   
Gem annonce
Bygningsstyrelsen

Bygningsstyrelsen,

København
01-12-2017

Økonomer til Danmarks største offentlige ejendomsvirksomhed

Kontakt

Bygningsstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 39
2500
Valby
Danmark
Tlf: 41 70 10 00
Praktisk information
Oprettet:
01-12-2017
Udløber:
14-12-2017
Kviknummer:
LJA-52192003
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:

Vil du være med til at drive og udvikle økonomistyringen i en stor statslig styrelse med et budget på godt 5 mia. kr.? Har du analytisk sans samt et godt overblik? Så er du måske en af de to medarbejdere, som vi søger til at varetage rollerne som henholdsvis projektøkonom og økonom. 

Projektøkonom

I stillingen som projektøkonom vil du i samarbejde med vores andre projektøkonomer få ansvar for at understøtte udviklingen af den overordnede økonomistyring af Bygningsstyrelsens anlægsprojekter. 

Bygningsstyrelsen er i gang med en opbygning af den samlede anlægsstyring af vores anlægsprojekter herunder den økonomiske styring. Du skal være med til at implementere og videreudvikle vores styringsparadigmer på dette område, hvor der er stor strategisk og politisk fokus.

Du vil få tildelt en portefølje af konkrete anlægsprojekter, hvor du i samarbejde med blandt andet projektledere og direktion skal tilsikre det overordnede økonomiske overblik. Dette gælder blandt andet styring og sparring i forhold til regnskab, budgetter og bevillingsmæssige spørgsmål.

Du vil endvidere skulle bidrage til opfølgning og rapportering internt og eksternt, behandling af budgetansøgninger samt løbende bistand til organisationen. 

Økonom

I stillingen som økonom er du med til at drive og udvikle styringen af Bygningsstyrelsens driftsbudget på godt 3 mia.kr. Du vil blandt andet skulle være med til at udvikle og drive vores budgetstyring og ledelsesinformation til direktionen. Hertil vil du skulle bidrage til analyser og tiltag med økonomisk fokus for at videreudvikle vores styringsmodel i samarbejde med resten af organisationen.

Bygningsstyrelsens økonomi er kompleks og du vil få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige styringselementer inden for den statslige økonomistyring. 

Din arbejdsdag vil være præget af en del samarbejde med dine nærmeste kollegaer i Økonomi samt samarbejde med øvrige medarbejdere på tværs af organisationen. Du vil også være i løbende kontakt med vores departement. 

Dine kvalifikationer

For begge stillinger forventer vi, at du:

  • Har indsigt i økonomistyring i det offentlige, gerne fra staten
  • Kan formidle komplekse problemstillinger klart og med strategisk fokus
  • Kan tænke i effektive processer
  • Har gode analyseevner og talforståelse
  • Arbejder systematisk og selvstændigt
  • Har fokus på kvalitet og deadlines
  • Er god til at samarbejde med alle faggrupper

 

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.merc., cand.oecon., cand.scient.pol. eller har en anden relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlig økonomistyring og Navision Stat, men dygtige nyuddannede kandidater kommer også i betragtning, idet vi kan tilbyde faglige udfordringer på alle niveauer. 

Stærk faglighed, godt arbejdsmiljø og mulighed for indflydelse 

 

Du vil indgå i det samlede Økonomiområde i Bygningsstyrelsen på 33 medarbejdere, hvoraf fire har tjenestested i Skanderborg. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, også i travle perioder. Vi forventer, at du bidrager til det gode arbejdsmiljø, den stærke faglighed og effektive arbejdsgange. Du skal kunne trives med rammer, der er under forandring, og hvor du selv skal være med til at udvikle opgavevaretagelsen.  

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være i Valby.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen og dine fremtidsmuligheder i Bygningsstyrelsens Økonomienhed, er du velkommen til at kontakte økonomichef Christian Gulholm på tlf. 41 70 10 73. Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 14. december 2017. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job/. Vi afholder samtaler i uge 51 og forventer tiltrædelse snarest mulig derefter. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og bygherre. Vi skaber de rigtige fysiske rammer for ministerier, universiteter, politi og domstole, og varetager statens interesser indenfor fast ejendom. Vores strategiske indsatsområder er 'klare beslutningsgrundlag', 'stærk gennemførelse', og 'vidensbaseret optimering'. Mangfoldighed er et aktiv, som vi bruger i vores hverdag for at løse vores opgaver. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

   |   
Populære job
Lignende job
Michael Page
Stockholm
Frist:
09-01-2018
Michael Page
Stockholm
Frist:
09-01-2018