Gem annonce

Økonomer søges til Erhvervsministeriets departement

Erhvervsministeriets Departement

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-11-2022

Ansøgningsfrist: 20-12-2022

 

Er du en dygtig økonom, og vil du være med til at skabe de rammevilkår, som gør det muligt for virksomhederne at komme i mål med ambitiøse klimamålsætninger og samtidig udnytte potentialerne i den grønne om stilling?

 

Så er du måske vores nye kollega.

 

Om jobbet

Vi søger en fagligt ambitiøs økonom, der har lyst til at arbejde med politikudvikling og analyser af virksomhedernes grønne omstilling. Det kan være alt lige fra analyser på fx registerdata over virksomheders udenrigshandelsstatistik, energiforbrug og grønne kritiske afhængigheder - til udvikling af nye politiske initiativer, der kan understøtte, at danske virksomheder har de bedste muligheder for at implementere nye grønne krav og samtidig gode muligheder for vækst. Jobbet indebærer også ministerbetjening og koordination af en række af områdets opgaver. I dit daglige arbejde vil du således have kontakt med både styrelser, andre ministerier og organisationer. Derfor er gode samarbejdsevner og politisk tæft helt essentielt.

 

Om dig

  • Du har en samfundsøkonomisk uddannelsesbaggrund.

  • Erfaring fra tidligere arbejde eller studie med samfundsøkonomiske analyser (fx pba. individ- eller virksomhedsdata) er en fordel.

  • Du interesserer dig for samspillet mellem samfundsøkonomi, grøn omstilling og erhvervspolitik.

  • Du skal have lyst til at grave dig ned i svære emner og problemstillinger, men samtidig have blik for de store linjer og mulige løsninger.

  • Du kan hurtigt sætte dig ind i en problemstilling og skære ind til kernen af en sag.

  • Du er en stærk formidler og formulerer dig klart på skrift og i tale, så andre ikke er i tvivl om, hvad der er essensen eller problemstillingen.

  • Du har gode samarbejdsevner og kan bygge netværk til dine kollegaer i departementet, ministeriets styrelser, andre ministerier og eksterne interessenter.

  • Du arbejder selvstændigt og har fokus på at sikre fremdrift i dine opgaver.

 

Om os

I departementets område 1 arbejder vi for at styrke rammevilkårene for erhvervslivet med det mål at skabe et Danmark, hvor grøn omstilling, jobskabelse og høj produktivitet går hånd i hånd. Arbejdet spænder bredt: Fra grøn og digital omstilling af dansk erhvervsliv til vækst- og rammevilkår inden for bl.a. erhvervsstøtte, skat, arbejdsmarked, uddannelse, energiforsyning og ressourceeffektivitet. Den konkrete stilling er i enheden, som arbejder med virksomhedernes grønne omstilling.

 

Ministerbetjening er en stor del af vores hverdag. Vi indgår i arbejdet med en lang række aktuelle politiske sager, forbereder sager til de centrale regeringsudvalg og indgår i forberedelsen af mange af regeringens udspil. Sideløbende udarbejder vi analyser og redegørelser, fx om virksomhedernes grønne omstilling. Dermed er vores arbejde kendetegnet ved hyppige skift mellem kortfristet ministerbetjening på aktuelle politiske dagsordener på den ene side og strategiske analyseprojekter på den anden.

 

Du vil blive en del af et område med omkring 25 medarbejdere med forskellige fagligheder og fokusområder. Vi prioriterer videndeling, samarbejde og højt humør i en ofte hektisk hverdag, ligesom vi lægger vægt på faglig udvikling.

 

Om ansættelsen

 

Du vil blive ansat efter overenskomsten for akademikere i staten.

 

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

 

Er du interesseret?

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Laura Nielsen Wester på telefon 91 33 71 00 / lauwes@em.dk, hvis du vil høre nærmere om jobbet.

 

Send din ansøgning via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest tirsdag d. 20. december 2022. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer samt andet relevant materiale.

 

Samtaler vil blive afholdt i uge 1 og 2, og tiltrædelsesdatoen er 1. marts 2023 eller hurtigst muligt. Der vil blive brugt personligheds- og logikanalyse i forbindelse med 2. samtalen.

 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I Erhvervsministeriet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark.

 

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsministeriets Departement

Adresse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-11-2022
Udløber
20-12-2022
Kviknummer
LJA-84276383
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsministeriets Departement

Adresse
Slotsholmsgade 10-12
1216
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-11-2022
Ansøgningsfrist
20-12-2022
Kviknummer
LJA-84276383
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce