Vil du være med til at sikre borgerne i Region Sjælland mere sundhed pengene, og har du lyst til at være del af et team af dygtige jurister og gode kollegaer, enten som erfaren eller nyuddannet jurist? Så læs mere her, for Team Jura & Kontrakter skal bruge jurister både med og uden erfaring til at løse en bred vifte af spændende opgaver med stor betydning for mange borgere.
Om jobbet som jurist hos Team Jura & Kontrakter
Region Sjælland arbejder for mere sundhed for pengene, og Team Jura & Kontrakter understøtter hele Region Sjælland med den ambition gennem juridisk rådgivning og kvalitetssikring af udbud og kontraktlige forhold, når det gælder indkøb og udbud. Teamet ledes af teamleder Iben Søndersted. De p.t. otte jurister i teamet, som besidder både stor erfaring og ekspertise, arbejder med at kvalitetssikre kontrakter og udbudsmateriale, rådgive om kontraktuelle og udbudsretslige problemstillinger og sparre med udbudskonsulenter og projektledere fra andre afdelinger om fx udbudsmateriale. Hvis du er en af vores kommende kollegaer, er du sammen med resten af teamet med til at løse afdelingens forskelligartede opgaver ud fra dine kompetencer og erfaring, og med mulighed for at vokse med opgaverne.
Som en del af jurateamet får du en lang række samarbejdspartnere uden for afdelingen, men bliver også en del af et team med et fagligt fællesskab, som er optaget af at yde bistand og være gode sparringspartnere og rådgivere for regionens virksomheder.
Team Jura & Kontrakter er en del af afdelingen Strategisk Indkøb og Jura, hvor der er i alt 25 kollegaer. Selvom der er travlt, lægger vi vægt på at have et godt kollegaskab, gode faglige sparringsmuligheder, work-life balance samt muligheden for at dygtiggøre os.
Hvis du er nyuddannet jurist:
Vi søger en yngre jurist, som har lyst til en rolle som rådgiver og kvalitetssikrer af udbuds- og kontraktretlige forhold, og som desuden vil kunne tage del i teamets øvrige ad hoc-opgaver, som fx aktindsigtssager. Derfor ser vi gerne, at du har
- En uddannelse som cand.jur. eller cand.merc. jur., og enten er nyuddannet eller har et par års erfaring
- Prøvet at arbejde med udbudsjura eller er interesseret i at arbejde med området
- Arbejdet med sagsbehandling, juridisk rådgivning og kan skrive juridiske notater på korrekt dansk
Hvis du er en erfaren jurist:
Vi vil gerne have flere erfarne kræfter ind i vores team af dygtige jurister og ser gerne, at vores kommende kollega har
- En relevant uddannelse som fx cand.jur. eller cand.merc.jur.
- En stærk juridisk faglighed
- Mindst tre års erfaring med udbudsjura eller fem år med et andet juridisk komplekst område
- Erfaring som juridisk rådgiver og sparringspartner
- Stærke formuleringsevner og kan skrive juridiske notater på dansk
- Erfaring med juridisk sagsbehandling
- Evt. erfaring fra en politisk ledet organisation, eller har lyst til at opnå det, fordi det giver mulighed for at påvirke både konkret og på den store klinge
- Evt. kendskab til aktindsigtssager samt IT-udbud, hvilket vil være en fordel
Da vi lægger vægt på godt kollegaskab, både inden for egen afdeling og med vores kollegaer rundt om i regionens afdelinger og virksomheder, vil vi gerne have kollegaer som bl.a.
- Er gode til at samarbejde og er hjælpsomme samt fleksible over for kollegaer og samarbejdspartnere
- Ikke er bange for at tage initiativ og kan arbejde selvstændigt
- Er ærlige, nysgerrige og tør stille spørgsmål
- Arbejder struktureret og lægger vægt på at levere kvalitet
- Kan formidle klart og i et sprog, som også bliver forstået af ikke-jurister
Læs mere om stillingen som ikke-erfarenjurist her og som erfaren jurist her
Om Koncern Indkøb
Koncern Indkøb i Region Sjælland arbejder på at skabe mest mulig sundhed for pengene til støtte for regionens kerneopgaver inden for sundhed, socialområdet og regional udvikling. Team Jura & Kontrakter bor sammen med resten af Koncern Indkøbs i alt 55 medarbejdere i et lyst, moderne og åbent kontormiljø tæt på Roskilde Station. I Koncern Indkøb kender alle hinanden og bidrager til en god stemning gennem en uformel og behagelig omgangstone. Humøret er højt uanset travlhed, og vi håber, at du vil være med til at bidrage til dette.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med Region Sjælland. Tiltrædelse forventes at ske den 1. april 2023 eller hurtigst muligt.
Mercuri Urval medvirker til rekrutteringsprocessen. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent hos Mercuri Urval, Henriette von Essen-Leise på tlf. 29 43 50 48, konsulent hos Mercuri Urval, Josefine Rønn på tlf. 50 76 12 21 eller teamleder for Jura & Kontrakter, Iben Kirsa Søndersted på tlf. 2076 7535 eller e-mail ibso@regionsjaelland.dk.
Ansøgning
For stillingen som nyuddannet/yngre jurist er ansøgningsfristen den 22. januar. Motiveret ansøgning samt CV og andet relevant materiale uploades her. I kravprofilen fremgår datoer for hhv. 1. og 2. samtale.
For stillingen som erfaren jurist er ansøgningsfristen den 29. januar kl. 9.00. Motiveret ansøgning samt CV og andet relevant materiale uploades her. I kravprofilen fremgår datoer for hhv. 1. og 2. samtale.