Gem annonce

Ny kollega søges til udvikling og formidling af ledelsesinformation

Ringsted Kommune

Ringsted, Midtsjælland

Indrykket
07-06-2019

Har du lyst til - og gerne erfaring med - at arbejde med data og udvikling af ledelsesinformation? Vil du være med til at løfte kvaliteten i kommunale opgaveløsning? Så har vi en midlertidig stilling til dig i Social- og Sundhedscentret i Ringsted Kommune.

 

Om jobbet

Vores faste konsulent på data- og økonomistyringsområdet er allokeret til at være projektleder på et fælleskommunalt projekt. Vi søger derfor en kollega i en periode på 2 år, som kan løfte opgaven med at bidrage til et godt styringsgrundlag for en række af de store velfærdsopgaver i Ringsted Kommune. Din kerneopgave vil være at udvikle og udarbejde ledelsesinformation på sundhedsområdet, ældreområdet og det sociale område.

 

Dine opgaver vil både bestå af drifts- og udviklingsopgaver, blandt andet:

  • Ansvar for at udvikle statistikker og analyser for centrets fagområder.

  • Sikre sammenhæng mellem data fra fagsystemer og økonomistyring.

  • Løbende kontrol og validering af data fra fagsystemer og sagsbehandling.

  • Løbende indhentning og formidling af data til effektstyring på større projekter.

  • Udarbejde kvalitets- og effektopfølgninger på indsatser og tilbud.

  • Løbende ad hoc opgaver.

 

Vi forventer initiativ og fleksibilitet i forhold til de enkelte arbejdsopgaver. Til gengæld får du en spændende hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer.

 

Hvem er du

Vi søger en kollega med stærke analytiske evner og stærke IT- og metodekompetencer. Du kan være nyuddannet, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med databaseret analysearbejde og digitale løsninger. Det er også en styrke, hvis du har erfaring med de mest gængse kommunale fagsystemer.

 

Du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt, og er god til at samarbejde på tværs af forskellige fagligheder og faggrupper. Det er en fordel, hvis du har kendskab til kommunal opgaveløsning og de velfærdsområder, Social- og Sundhedscentret arbejder med.

 

Du har en relevant akademisk eller kommunal uddannelse. Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men ny-uddannede kan også komme i betragtning.

 

Hvem er vi

Social- og Sundhedscentret løser en række velfærdsopgaver i forhold til ældre og voksne med særlige behov og i forhold til sundhed og genoptræning. Social- og Sundhedscentret har de seneste par år styrket arbejdet med ledelsesinformation og aktivitets- og effektstyring.

 

Social- og Sundhedscentret består af en administrationsenhed, en myndighedsafdeling og en række decentrale institutioner, såsom botilbud og hjemmehjælp.

 

Vi tilbyder

Du kommer til at arbejde i administrationen med direkte reference til Social- og Sundhedschefen. Du vil indgå i et konsulentteam, hvor du får en række kompetente og engagerede kollegaer, der blandt andet arbejder med politisk betjening og udviklingsopgaver inden for sundhed, ældreområdet og det sociale område.

 

Vi kan tilbyde dig et afvekslende og udfordrende job i en værdibaseret organisation med et stærkt fagligt miljø og en god kollegial stemning. Der er tale om en nyoprettet stilling, så du er i høj grad med til selv at forme indhold og arbejdsmetoder i stillingen.

 

Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.

 

Ansættelsessamtaler afholdes den 24. juni.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Social- og Sundhedschef Alice Morsbøl på tlf. 2487 4429 eller almor@ringsted.dk eller specialkonsulent Andreas Boye Mørk på tlf. 5762 6833 / 2147 2650 eller andm@ringsted.dk.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.

 

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser mv.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Ringsted Kommune

Adresse 1
Social- og Sundhedscenter - Administration
Adresse 1
Amtstue Allé 71
4100 Ringsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-06-2019
Udløber
20-06-2019
Kviknummer
LJA-73942170
Jobtype
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde
Strategi og udvikling, Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ringsted Kommune

Adresse
Social- og Sundhedscenter - Administration
4100
Ringsted
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-06-2019
Ansøgningsfrist
20-06-2019
Kviknummer
LJA-73942170
Jobtype
Kontrakt/Projekt
Kategori
Strategi og udvikling, Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce