Gem annonce

Natteværter til Indre By i København

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-01-2022

Vil du være med til at skabe et balanceret og trygt natteliv i København? Så bliv nattevært.

 

Måske har du allerede mødt os? Det er os i de blå jakker, der går på gaden i indre by i nattetimerne. Vi er det dialogbaserede tryghedspersonale og vi gør det rigtig godt! Derfor søger vi lige nu nye kollegaer til natteværtsindsatsen. Skal du med på holdet?

 

Hvem er natteværterne?

Natteværterne har siden 2019 har været på gaden i Indre By og de københavnske festområder i nattetimerne, med det formål at skabe de bedst mulige rammer for både nattens gæster og beboerne i byen.

 

Som natteværter møder vi nattens mange ansigter. Vi går i dialog og hjælper dér, hvor det er nødvendigt.

 

Vi har øje for nattelivets udfoldelse nu og i fremtiden og har med succes bidraget til et mere balanceret Københavnsk natteliv.

 

Nattens værtskab har flere facetter, vi er på en gang din bedste makker, men vi har også vores myndighedskasket på.

 

Vi møder alle i øjenhøjde, lige der, hvor de er. Både når de er havnet i en skrøbelig situation og har brug for en håndsrækning, eller er i færd med at foretage sig noget uheldigt. Vi er også klar til at nedtrappe konflikter og yde førstehjælp.

 

Hvad tilbyder vi?

Som nattevært bliver du en del af et hold med stor diversitet i faglige baggrunde og kompetencer. Dét ser vi som en stor styrke.

 

Du bliver klædt godt på til opgaven med et grundkursus, hvor vi gennem oplæg og træning kommer rundt om værtsopgavens mange facetter. Kursets bredde ruster og kvalificerer dig til at håndtere svære situationer, som du kan anvende i andre sammenhænge.

 

Kursets moduler indeholder bl.a.:

  • Den opsøgende dialog med nattelivets gæster

  • Konflikthåndtering

  • Førstehjælp, både fysisk og psykisk

  • Derudover vil du modtage sidemandsoplæring, når du er ude om natten med dine kollegaer

Du bliver en del af et solidt fællesskab i en spændende organisation med megen politisk bevågenhed.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du fx er studerende og ønsker at kvalificere og ruste dig til at håndtere spændende og til tider svære situationer i rollen som vært, hvor viden om socialt og dialogbaseret arbejde er grundlaget for din indsats.

 

Det kan også være, du allerede er i arbejde, og ønsker et spændende og meningsfuldt bijob, der gør en positiv forskel for nattelivet i København.

 

Det vigtigste for os er, at:

  • Du først og fremmest kan se dig selv i en tryghedsskabende rolle

  • Du vil bidrage til, at alle har en god oplevelse i nattelivet beboere og besøgende

  • Du har nemt ved at gå i respektfuld dialog med mange forskellige mennesker

  • Du har en naturlig myndighed, som gør, at folk lytter til dig

  • Du er god til at samarbejde og holde hovedet koldt i tilspidsede situationer

 

Herudover har du muligvis allerede kendskab til konflikthåndtering, førstehjælp og andre færdigheder fra din uddannelse eller fra andre jobs.

 

Yderligere information

Stillingerne er placeret i afdelingen Tryghed og Værtskab, Ejendomsdrift og Service i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune.

 

Der er tale om deltidsstillinger samt tilkaldevikarer.

 

I stillingen som deltidsansat vil du som udgangspunkt arbejde hver anden uge torsdag fredag og lørdag mellem kl. 22 og 06, med mulighed for flere timer.

 

Stillingen som vikar er timeaflønnet på individuelle vilkår. Hvis du allerede er ansat i Københavns Kommune, vil din arbejdstid blive tilrettelagt efter aftale med din nærmeste leder.

 

Er du interesseret i at vide mere om arbejdet som nattevært, kan du tilmelde dig vores online informationsmøde den 26. januar kl. 17-18. For tilmelding eller yderligere information om jobbet kan du desuden kontakte Shane Christopher Kenny på telefon: 2932 5485 eller e-mail: ZB8M@kk.dk 

 

Ansættelse er fra den 1. marts 2022 eller snarest derefter. Dog vil vi afholde et obligatorisk førstehjælpskursus den 21. februar mellem kl. 16-20.

 

For at overholde gældende GDPR-regler skal du sende din ansøgning og CV via linket senest fredag den 4. februar 2022

 

Samtaler afholdes i uge 6.

 

Sammen gør vi en forskel.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen

I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
13-01-2022
Udløber
04-02-2022
Kviknummer
LJA-83223005
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Adresse
Nyropsgade 3
1602
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-01-2022
Ansøgningsfrist
04-02-2022
Kviknummer
LJA-83223005
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce