Nat-Tech Uddannelse søger en studentermedhjælper til at understøtte afdelingen SYSTEM med en række administrative driftsopgaver. I SYSTEM løser vi en bred vifte af tekniske og administrative opgaver på flere områder, og du vil hovedsageligt skulle arbejde med opgaver i censoradministration.
Vi kan tilbyde en stilling med stor grad af fleksibilitet og ansvar, hvor vi løbende i fællesskab tilrettelægger din arbejdstid og -opgaver, så de passer til dit studie. Vi vægter fagligt fællesskab og sparring højt, og vi forventer derfor, at du hverken er bange for at spørge om hjælp eller komme med input. Du vil desuden indgå i et dygtigt team af studentermedhjælpere, og du vil få grundig oplæring.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver kan variere og vil blandt andet være:
-
Registrering af rejserefusion fra censorer
-
Administration af censorevalueringer
-
Journalisering
-
Indscanning af ældre eksamensbeviser
-
Certificering og verificering af ældre eksamensbeviser
-
Ad hoc-opgaver for afdelingen
Vi forventer, at du:
-
trives med administrative og driftsprægede opgaver med øje for detaljer
-
er grundig og systematisk i din opgaveløsning
-
har god forståelse for brugen af IT-systemer og er klar til at sætte dig ind i nye systemer
-
er selvstændig, struktureret og ansvarsbevidst
-
er fleksibel med hensyn til arbejdstider og opgaver
-
kan begå dig på både dansk og engelsk i såvel skrift og tale
-
har en god ordenssans og er imødekommende
Du vil komme til at indgå i et spændende dynamisk miljø med dygtige og engagerede kolleger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på gennemsnitlig 8 timer om ugen. Timetallet vil variere afhængigt af opgaver. Der må også påregnes arbejdsopgaver i forbindelse med eksamensperioder, men vi tilbyder fleksibilitet i forbindelse med din undervisning og eksamener. Visse arbejdsopgaver kan endvidere efter aftale løses uden for normal kontortid.
Ansættelsen er pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.
Ansøgningsfristen er den 19. april 2024.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sofie Døvling Søndergaard og Randi Steen Vinther enten via mail: censor.nat-tech@au.dk eller på telefon 93 52 19 30 (Sofie Døvling Søndergaard) / 93 52 24 29 (Randi Steen Vinther).
Om Nat-Tech Uddannelse
Nat-Tech Uddannelse varetager blandt andet eksamensplanlægning, undervisningsadministration, studievejledning, studieinformation, rekrutteringsarrangementer, sagsbehandling, kvalitetssikring og studienævnsbetjening for uddannelser på fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk