Vil du være med til at undersøge, hvad der virker og skaber værdi for borgerne? Så søg jobbet som studentermedhjælper i Danmarks største kommune.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har ca. 35.000 brugere og 8.000 ansatte, så det arbejde, vi udfører i forvaltningen, har betydning for mange mennesker. I Afdeling for Evaluering er vi fem medarbejdere, der arbejder med evalueringer, analyser og brugerundersøgelser. Afdelingens arbejde indgår aktivt i beslutningsgrundlaget for forvaltningens tiltag.
Vi gennemfører evalueringer og analyser af større, strategiske tiltag og indsatser, og yder rådgivning og sparring til alle enheder i forvaltningen. Vores evalueringer er med til at sikre, at beslutninger om indsatser er baseret på viden om, hvad der virker i praksis.
Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at understøtte arbejdet med udarbejdelse af evalueringer og brugerundersøgelser i samarbejde med vores konsulenter i Afdeling for Evaluering. Her vil det være vigtigt, at du har stærke samfundsvidenskabelige metodiske og analytiske kompetencer samt gå-på-mod til selvstændigt at planlægge og gennemføre interviews, udarbejde surveys eller analysere og formidle resultatet af vores undersøgelser.
Dine arbejdsopgaver vil være en veksling mellem planlægningsmæssige, metodiske og analytiske opgaver, og vil indebære samarbejde med en bred vifte af interessenter i organisationen.
Din uddannelse og dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, fx sociologi eller folkesundhedsvidenskab. Du har formentlig gennemført de første to år af uddannelsen og har mindst et til to år tilbage.
Derudover forestiller vi os, at du
- har en skarp analytisk sans og stærke samfundsvidenskabelige metodiske kompetencer
- har et godt kendskab til og erfaring med kvantitative og kvalitative metoder, herunder særligt interview og spørgeskemaundersøgelser
- selvstændigt kan gennemføre interview med fx borgere
- er god til at samarbejde, tage ansvar og formulere dig, både skriftligt og mundtligt
- er imødekommende og serviceminded
Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundheds- og omsorgsområdet, samt kendskab til evalueringsmetoder, men det er ikke en forudsætning.
Dine personlige kompetencer
- Du trives med en alsidig hverdag og er samtidig god til at prioritere
- Du arbejder selvstændigt, er initiativrig, nytænkende og har et højt drive
- Du kan arbejde i et miljø med mange interessenter
- Du er god til at samarbejde og skabe relationer
Vi tilbyder:
selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver
et godt og uformelt arbejdsmiljø
en bred samarbejdsflade, hvor du vil bistå kollegaer med en stærk erfaringsbase inden for evaluering, analyse og databehandling
Om Afdeling for Evaluering
Afdeling for Evaluering (AE) er en del af Center for Økonomi og Kvalitet i SUFs centralforvaltning. Afdelingen har kontor på Borups Allé, 2200 Kbh N.
AE er en tværgående afdeling, der bidrager til, at SUF kan arbejde vidensbaseret med udviklingen af organisationens indsatser og udviklingsprojekter. Afdelingen udfører bl.a. evalueringer, analyser og effektmålinger af SUFs indsatser. I afdelingen er vi en leder og fem medarbejdere med samfundsvidenskabelig baggrund samt en studentermedhjælper.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse fra 1. februar 2023.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen, og vi er fleksible i forhold til dit studie.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte evalueringskonsulent Mathilde Dencker Hansen på telefon 2156 9033 eller afdelingsleder Max Mølgaard Miiller på telefon 2361 6269.
Søg via linket senest fredag den 9. december 2022
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 16. december og mandag den 19. december 2022.