Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medicinrådet søger sundhedsøkonomer til tre nyoprettede stillinger

Medicinrådet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
28-06-2022

Medicinrådets sekretariat modtager et stigende antal ansøgninger fra lægemiddelvirksomheder om vurdering af nye lægemidler. Vi søger derfor flere dygtige sundhedsøkonomer, som vil bidrage til realiseringen af Medicinrådets væsentlige samfundsmæssige rolle i at sikre effektiv lægemiddelbehandling til rimelige priser i det danske sundhedsvæsen.

 

Vi tilbyder

Et spændende job i en organisation, der spiller en markant rolle i forhold til prioritering og ibrugtagning af lægemidler på de danske sygehuse. Som sundhedsøkonom i Medicinrådets sekretariat er du med til at udarbejde beslutningsgrundlag for Rådets anbefalinger af nye lægemidler. Du kommer til at arbejde med komplekse sundhedsøkonomiske analyser og problemstillinger, der ligger til grund for Medicinrådets vurdering af forholdet mellem lægemidlers pris og effekt. Medicinrådet anvender kvalitetsjusterede leveår (QALY) som basis for vores sundhedsøkonomiske analyser. Du får en unik mulighed for at arbejde med og udvikle din forståelse for forskellige sundhedsøkonomiske modeller.

Som sundhedsøkonom i Medicinrådets sekretariat bliver du ansat i en af de tre afdelinger, der vurderer nye lægemidler: Afdeling for kræftlægemidler, Afdeling for sjældne sygdomme eller Afdeling for kroniske og andre sygdomme.

Du bliver en del af et stærkt og voksende sundhedsøkonomisk miljø bestående af mere end 10 sundhedsøkonomer, som prioriterer faglig udvikling højt.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • validere de sundhedsøkonomiske modeller (Markov-modeller, partitioned survival-modeller, individual sampling-modeller etc.), som indsendes af lægemiddelvirksomhederne, når Medicinrådet skal vurdere nye lægemidler

  • foretage en kritisk gennemgang af de kliniske og økonomiske antagelser, som ansøgernes sundhedsøkonomiske modeller bygger på

  • formidle komplekse sundhedsøkonomiske problemstillinger til kliniske eksperter og patienter i fagudvalgene og inddrage deres input i de sundhedsøkonomiske analyser

  • formidle resultaterne af de sundhedsøkonomiske analyser til beslutningstagerne i Rådet

  • tilpasse de sundhedsøkonomiske analyser, hvilket kan indebære ændringer i modelleringen af sundhedseffekter og omkostninger, herunder ekstrapolering, analyser af usikkerhed om resultater mv.

  • yde faglig rådgivning til ansøgende lægemiddelvirksomheder vedrørende tilpasning og kvalitet af deres sundhedsøkonomiske modeller inden indsendelse og i forbindelse med valideringen af indsendte modeller.

 

Dine primære samarbejdspartnere er afdelingens sundhedsøkonomer og sundhedsvidenskabelige konsulenter samt sekretariatets biostatistikere. I arbejder sammen om at videreformidle og kvalificere de sundhedsøkonomiske analyser og udarbejder sammen med Medicinrådets fagudvalg det samlede beslutningsgrundlag for Medicinrådets anbefalinger. I vil sammen præsentere beslutningsgrundlaget på de månedlige rådsmøder.

Du vil få indflydelse på Medicinrådets løbende udvikling af sundhedsøkonomiske tilgange og tilrettelæggelse af arbejdsgange så som anvendelse af diskonteringsrater, vurdering af livskvalitetsdata eller formidling af sundhedsøkonomiske analyseresultater.

 

Uddannelse, erfaring og kvalifikationer

Du skal være fagligt og metodisk velfunderet og have lyst til at arbejde med sundhedsøkonomiske og lægemiddelfaglige spørgsmål. Derudover forventer vi, at du har en relevant akademisk uddannelse som f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.merc.(si) eller kandidat i Medical Market Access. Vi forventer, at du har en teoretisk viden om og som minimum et par års praktisk erfaring med sundhedsøkonomisk evaluering gerne fra ansættelse i lægemiddelindustrien eller fra en relevant ph.d. Desuden vil det være en fordel, hvis du har en basal forståelse for sygdomsudvikling, sygdomsmekanismer og lægemidlers virkningsmekanismer.

 

Vi forventer, at du:

  • er dygtig til at kommunikere komplicerede sundhedsøkonomiske analyser på en måde, der er forståelig for modtagere, som ikke har indgående sundhedsøkonomisk viden

  • har en struktureret og selvstændig tilgang til dit arbejde med øje for detaljerne og kan bevare overblikket, selvom du har mange samtidige opgaver

  • tager initiativ, ansvar og er resultatorienteret

  • er god til og værdsætter tværfagligt samarbejde

  • har et godt kendskab til det danske sundhedsvæsen og kan anvende denne viden i sundhedsøkonomiske modeller

  • har forståelse for Medicinrådets position i det danske sundhedsvæsen og trives med at arbejde i en organisation præget af stor politisk bevågenhed.

 

Om Medicinrådet

Medicinrådet er et uafhængigt råd, der er etableret af Danske Regioner i januar 2017 med henblik på at:

  • stille større krav til dokumentation for, at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne

  • fremme hurtig og ensartet anvendelse af nye såvel som eksisterende lægemidler på tværs af sygehuse og regioner

  • skabe et stærkere grundlag for prisforhandlinger og udbud vedrørende medicin, så der opnås mest mulig sundhed for pengene.

 

Medicinrådets sekretariat er en spændende og dynamisk arbejdsplads. Vi er ca. 60 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger med stor tværfaglighed inden for bl.a. sundhedsvidenskab, sundhedsøkonomi, samfundsvidenskab og jura. Fælles for os alle er, at vi kommer med en høj faglighed. Vi er en rummelig og fleksibel organisation, der sætter en lyttende og motiverende omgangsform højt og lægger vægt på samarbejde, åbenhed og dialog.

 

Du kan læse mere om Medicinrådet her.

 

Om ansættelsen

Stillingerne er til besættelse pr. 1. oktober 2022 eller hurtigst muligt derefter. Ansættelse følger gældende overenskomst for akademisk personale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og en række AC-organisationer. Afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring vil der være mulighed for en indplacering som sundhedsøkonomisk specialkonsulent. Der vil desuden være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetsregler, som kan ses her: https://medicinraadet.dk/om-os/habilitet.

 

Er du interesseret?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Kleberg Hansen på tlf. 3034 4636 eller afdelingsleder Linda Aagaard Thomsen på tlf. 5214 4200.

Vi skal have din ansøgning med eksamenspapirer og CV senest den 1. august 2022. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 32 og 33. Vi forventer ikke, at du stiler din ansøgning mod en bestemt afdeling i Medicinrådet, men har du særlig interesse i en specifik afdeling, er du velkommen til at skrive det.

 

Frist:

01-08-2022

 

Kontaktperson:

Afdelingsleder Karen Kleberg Hansen på tlf. 3034 4636

 

Kontaktperson:

Afdelingsleder Linda Aagaard Thomsen på tlf. 5214 4200.

 

Ansættelse:

Fastansættelse

 

Lokation:

Dampfærgevej 21-23, 3., 2100, København Ø, Denmark

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Medicinrådet

Adresse 1
Dampfærgevej
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-06-2022
Udløber
01-08-2022
Kviknummer
LJA-83768233
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Medicinrådet

Adresse
Dampfærgevej
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-06-2022
Ansøgningsfrist
01-08-2022
Kviknummer
LJA-83768233
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed