Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medicinrådet søger en analytiker med solide metodiske kompetencer til arbejdet med sundhedsøkonomiske analyser

Medicinrådet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-01-2025

Går du analytisk til værks, og har du flair for statistik, modellering og sundhedsøkonomiske metoder? Har du lyst til at bruge dine stærke analytiske færdigheder til at validere og udarbejde sundhedsøkonomiske analyser, der indgår i anbefalinger om ibrugtagning af nye lægemidler i sundhedsvæsenet? Så er jobbet som sundhedsøkonom i Medicinrådets sekretariat måske noget for dig.

 

Stillingen som sundhedsøkonom er et spændende job i en organisation, der spiller en vigtig rolle for prioritering og ibrugtagning af nye lægemidler på de danske sygehuse. Beslutninger i Medicinrådet har direkte betydning for danske patienter. Som sundhedsøkonom i Medicinrådets sekretariat er dine kerneopgaver at validere, tilpasse og formidle sundhedsøkonomiske analyser i forbindelse med vurdering af nye lægemidler.

 

Vi tilbyder

Du kommer til at arbejde indgående med forskellige typer af komplekse sundhedsøkonomiske cost-utility-analyser, der er en del af grundlaget for Medicinrådets anbefalinger. Jobbet er præget af tværfagligt samarbejde med dine kolleger i afdelingen, på tværs af sekretariatet og med de fagudvalg bestående af bl.a. læger, farmaceuter og patientrepræsentanter, som vi arbejder sammen med. Vi tilbyder et job med stor variation og interaktion med kolleger internt i Medicinrådets sekretariat og internationalt, med andre aktører i sundhedsvæsenet og med de virksomheder, som ansøger Medicinrådet om vurdering af deres nye lægemidler. Du bliver samtidig en del af en rummelig og fleksibel organisation, som lægger vægt på det gode samarbejde, åbenhed og dialog.

 

Dine opgaver

Du skal vurdere lægemiddelvirksomheders ansøgninger i tæt samarbejde med sundhedsvidenskabelige konsulenter, andre sundhedsøkonomer, informationsspecialister og biostatistikere. Det indebærer, at:

  • gennemgå de sundhedsøkonomiske analyser kritisk for kliniske og økonomiske antagelser.

  • validere og tilpasse beregninger i de sundhedsøkonomiske modeller (Markov-modeller og partitioned survival-modeller), herunder tilpasninger i modelleringen af sundhedseffekter og omkostninger og valg af fremskrivninger og følsomhedsanalyser.

  • indgå i dialog med ansøgende lægemiddelvirksomheder vedrørende indhold og kvalitet af de sundhedsøkonomiske modeller i ansøgningen.

  • formidle komplekse sundhedsøkonomiske problemstillinger både skriftligt og mundtligt.

  • præsentere den sundhedsøkonomiske del af beslutningsgrundlaget for Rådet på de månedlige rådsmøder.

  • deltage i den løbende udvikling af Medicinrådets arbejde med sundhedsøkonomiske analyser i form af deltagelse i arbejdsgrupper og tværgående projekter.

Uddannelse, erfaringer og kvalifikationer

Du går analytisk til værks, er Excel -superbruger og har en stærk grundforståelse for statistik og anvendte metoder til sundhedsøkonomisk modellering. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kliniske data eller de danske registre på sundhedsområdet. Du har en relevant kandidat- eller ph.d.-grad, f.eks. i økonomi eller anden relevant uddannelse.

 

Derudover har du en forståelse for Medicinrådets position i det danske sundhedsvæsen og trives med at arbejde i en organisation præget af stor politisk bevågenhed. Det er en fordel, hvis du har kendskab til det danske sundhedsvæsen og til arbejdet med sundhedsøkonomiske og lægemiddelfaglige analyser.

 

Vi forventer, at du derudover:

  • tager initiativ og ansvar og er resultatorienteret.

  • er god til og værdsætter tværfagligt samarbejde.

  • er dygtig til at kommunikere komplicerede analyser på en måde, der er forståelig for modtagere, som ikke har indgående sundhedsøkonomisk viden.

  • har en struktureret og selvstændig tilgang til dit arbejde med øje for detaljerne.

  • kan bevare overblikket, selvom du har flere samtidige opgaver og deadlines.

  • er en god kollega, der både bidrager med det gode humør og understøtter den generelle opgaveløsning.

Om Medicinrådet

Medicinrådets sekretariat er en spændende og dynamisk arbejdsplads med ca. 60 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger. Medicinrådet har en vigtig rolle i prioritering og ibrugtagning af nye lægemidler på de danske sygehuse og almen praksis. Medicinrådets anbefalinger og lægemiddelrekommandationer har direkte betydning for danske patienter. Som sekretariat skaber vi solide beslutningsgrundlag for Rådets anbefalinger.

 

Du kan læse mere om Medicinrådet her.

 

Om ansættelsen

Stillingen er til besættelse den 1. marts. Ansættelsen følger gældende overenskomst for akademisk personale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og en række AC-organisationer. Afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring vil der være mulighed for en indplacering som sundhedsøkonomisk specialkonsulent. Der vil afhængig af erfaring desuden være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Der er gode muligheder for at arbejde hjemme.

 

Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetsregler, som kan ses her: http://www.medicinraadet.dk/om-os/habilitet.

 

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annemette Anker Nielsen (tlf. 26701961) eller sundhedsøkonom Pernille Winther Johansen (tlf. 51165962).

 

Er du interesseret?

Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning med eksamenspapirer og CV hurtigst muligt og senest den 19. januar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.

 

Frist:

19-01-2025

 

Kontaktperson:

Annemette Anker Nielsen, 2670 1961

 

Kontaktperson:

Pernille Winther Johansen, 5116 5962

 

Ansættelse:

Fastansættelse

 

Lokation:

Dampfærgevej, 21, 2100, København, Danmark

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Medicinrådet

Adresse 1
Dampfærgevej
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-01-2025
Udløber
19-01-2025
Kviknummer
LJA-85897105
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Medicinrådet

Adresse
Dampfærgevej
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-01-2025
Ansøgningsfrist
19-01-2025
Kviknummer
LJA-85897105
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed