Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejdere til udvikling og implementering af nyt offentligt kundecenter i Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-06-2020

Vil du være med til at etablere et helt nyt samlet supporttilbud til borgere og virksomheder? Har du erfaring med optimering af kundecenterdrift på baggrund af dataanalyse? Eller erfaring med knowledge management? Så er du måske vores nye kollega i Team Forretningsudvikling og FOS.

 

Team Forretningsudvikling og FOS består af 10 medarbejdere, hvoraf halvdelen arbejder i Kundecentret i Nykøbing Falster. Vi har en god blanding af drifts- og udviklingsopgaver, som enten løses selvstændigt eller sammen med kolleger fra teamet eller andre afdelinger i styrelsen. Vi er en del af området Digital Forvaltning, hvor vi er ca. 45 medarbejdere.

 

 Vores team har to primære opgaver. Vi skal:

 

1) Udvikle og etablere Det Samlede Supporttilbud

Erhvervsstyrelsen skal etablere et samlet supporttilbud, hvor borgere og virksomheder kan få hjælp til at anvende de store centrale offentlige it-løsninger fx det kommende MitID, Næste generation Digital Post, borger.dk og Virk. I tæt samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og vores Kundecenter i Nykøbing Falster skal vi forberede etableringen, så vores telefoner, supportsystemer og kolleger er klar til de nye opgaver.

 

2) Understøtte Erhvervsstyrelsens Kundecenter bedst muligt

Vores kolleger i Erhvervsstyrelsens Kundecenter i Nykøbing Falster er hvert år i kontakt med mere end 200.000 virksomheder og borgere, der har brug for hjælp til at logge ind i de offentlige selvbetjeningsløsninger eller har spørgsmål til Erhvervsstyrelsens fagområder.

 

Vores opgave er at understøtte Kundecentret ved at drifte og udvikle systemer og arbejdsredskaber, fx vores knowledge management system (Svarbasen) og performance management system (Faktameter), og ved at analysere og bruge data i arbejdet med at videreudvikle Kundecentret til et endnu mere effektivt og professionelt Kundecenter.

 

Din rolle i ovenstående vil være:

  • at tilrettelægge og gennemføre forskellige opgaver som led i udvikling og etablering af Det Samlede Supporttilbud

  • udvikle og drifte Kundecentrets arbejdsredskaber fx vores Svarbase og vores system til håndtering af skriftlige henvendelser, etrack1

  • deltage i forskellige udviklingsopgaver fx omkring afprøvning af nye teknologier, der kan være med til at forbedre og effektivisere Kundecentrets drift og services.

 

En stærk profil med fokus på optimering af kundecenterdrift                   

Din uddannelsesmæssige baggrund kan både være akademisk og erhvervsfaglig. Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring samt har kendskab til arbejdet i et kundecenter, men det er ikke et krav. Dine arbejdsopgaver vil afspejle sig i din viden og erfaring.

 

Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Du er god til at strukturere processer og skabe overblik over og analysere data

  • du er en dygtig formidler og kan omsætte teknisk tungt stof til klare og handlingsanvisende tekster til forskellige målgrupper, både virksomheder og kolleger

  • du skal kunne levere til aftalt tid, i høj kvalitet og med styr på detaljerne også når der er ekstra fart på.

 

Vi forventer, at du er interesseret i it og digitalisering og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer. Du har blik for kundernes behov og er interesseret i at levere effektiv og professionel service. Endelig skal du kunne trives med en uforudsigelig hverdag og rejseaktivitet mellem København og Nykøbing Falster.

 

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 700 medarbejdere, som arbejder på fire forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret i København på Langelinie.

 

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.  

 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.   

 

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem HK eller AC og Finansministeriet.

 

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest mulig. 

 

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Pernille Grønnemose på tlf. 35 29 18 91 eller Teamleder Dorte Langeland Christensen på tlf. 35 29 16 92. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Cathrine Lund-Jensen på tlf. 91 33 70 38. Bemærk at vi holder sommerferie i uge 28-31.

 

Interesseret?

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 9. august 2020.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen. 

 

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsstyrelsen

Adresse 1
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-06-2020
Udløber
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80535881
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsstyrelsen

Adresse
Langelinie Allé 17
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-06-2020
Ansøgningsfrist
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80535881
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Strategi og udvikling
Beliggenhed