Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Medarbejdere til udvikling af SMV:Digital's indsatser for digitalisering i erhvervslivet

Erhvervsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-07-2021

Har du lyst til at indgå i et fagligt stærkt team, der arbejder i krydsfeltet mellem politik og digitalisering, og som brænder for at hjælpe danske virksomheder til øget digitalisering, automatisering og e-handel? Så er du måske vores nye kollega i Erhvervsstyrelsen til bl.a. at styrke og videreudvikle programmet SMV:Digital.

Virksomheder står over for et stigende behov for hurtigt at kunne tilpasse sig den hastige, teknologiske udvikling samt ændringer i efterspørgsel, markeder og forsyningskæder i Danmark og internationalt. Her er digitalisering, automatisering og e-handel afgørende parametre.

De små og mellemstore virksomheder (SMVer) er dog markant mindre digitale end større virksomheder og investerer også mindre i IT pr. medarbejder end de større virksomheder. Det skyldes bl.a. at virksomheder ofte mangler viden om digitale muligheder og businesscases, samt kompetencer til at tilrettelægge og drive digitale omstillingsprojekter. 

I kontoret for Digital Ansvarlig Vækst i Erhvervsstyrelsen arbejder vi for at skabe gode rammer for at virksomheder kan skabe vækst og arbejdspladser gennem digitalisering. 

Det gør vi bl.a. gennem SMV:Digital som er et samlet, nationalt program, hvor SMVerne kan tilgå en række forskellige tilbud. Det omfatter bl.a. inspiration, viden og vejledning om digital omstilling og e-handel, tilskud til indkøb af privat rådgivning om afklaring og/eller implementering af digitale teknologier, tilskud til indkøb af teknologi og IT samt kompetenceudviklingsforløb, der skal ruste SMVerne til at gribe og forankre digitale udviklingsmuligheder. SMV:Digital har de seneste 2,5 år medfinansieret cirka 2000 digitale projekter i SMVer gennem tilskud til privat rådgivning eller investeringer. 

Om arbejdet i Digital Ansvarlig Vækst

I kontoret for Digital Ansvarlig Vækst vil du som udgangspunkt primært løse opgaver inden for SMV:Digital (i samarbejde med en projektgruppe på 4-6 medarbejdere), men også øvrige opgaver i kontoret, herunder politikudvikling og ministerbetjening i samarbejde med Erhvervsministeriets departement. 

Afhængig af profil og interesser kan du få opgaver omhandlende:

  • Betjening af regeringens SMV:Board, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg på mulige forbedringstiltag

  • Sagsbehandling af ansøgninger fra virksomheder 

  • Udarbejdelse af vejledninger, checklister, cases mv. i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og eksperter mv. 

  • Udarbejdelse af kommunikation til virksomheder, præsentationer mv. 

  • Løbende kontrol og tilsyn med tilskudsmidler

  • Udarbejdelse af analyser 

  • Politikudvikling og ministerbetjening 

 

Området Digital Ansvarlig Vækst består af cirka 35 ACere med forskellig samfundsvidenskabelig baggrund (statskundskab, økonomi, jura, antropologi mv.). Du får engagerede kolleger, som lægger vægt på vidensdeling, samarbejde og på at levere resultater med høj kvalitet. Vi har et åbent og positivt miljø og en uformel omgangstone. 

Samfundsvidenskabelig profil med interesse for digitalisering

Vi lægger vægt på, at du:  

  • har en samfundsvidenskabelig uddannelse, der sætter dig i stand til at se digitalisering i en større samfundsmæssig sammenhæng,

  • har interesse for og viden om ny teknologi og digitalisering,  

  • formår at tænke nyt, er ikke bange for at eksperimentere og kan omsætte det til resultater,

  • er udadvendt og formår at samarbejde med både kollegaer og samarbejdspartnere i det offentlige og private. 

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med erhvervspolitik og/eller digitalisering, men det er ikke et krav. Du kan også være nyuddannet kandidat.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 950 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.   

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.  

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen 

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Indplaceringen vil i udgangspunkt være som fuldmægtig. Der er tale om to faste fuldtidsstillinger med opstart snarest muligt.

Interesseret?

Lyder det som noget for dig? Så klik på Søg stilling knappen i annoncen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 8. august 2021.  

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte Teamleder for Digital Vækstpolitik Tobias Panduro på 35 29 12 29 eller kontorchef Lars Bønløkke Lê på 22 67 11 31.

Bemærk at tilgængeligheden vil være begrænset i sommerferien.

Samtaler forventes afholdt i uge 32 og 33 Vi anvender test i rekrutteringsprocessen.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsstyrelsen

Adresse 1
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-07-2021
Udløber
08-08-2021
Kviknummer
LJA-82354155
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsstyrelsen

Adresse
Langelinie Allé 17
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-07-2021
Ansøgningsfrist
08-08-2021
Kviknummer
LJA-82354155
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed