Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lektorat i Socialret

Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
21-05-2019

Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Juridisk Institut, er en fast stilling som lektor i Socialret ledig til besættelse fra 1. september 2019 eller snarest derefter.

 

STILLINGSBESKRIVELSE

Med udgangspunkt i socialretten får lektoren til opgave at indgå i det socialretlige forsknings- og undervisningsområde, med prioritet inden for børn og unge-området. Endvidere forventes lektoren at bidrage til en tværdisciplinær belysning af børn og unges retsstilling. Herudover forventes lektoren at deltage aktivt i udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø, herunder at varetage undervisning i socialret og forvaltningsret på socialrådgiversuddannelsen på AAU, samt offentligretlige, almene fag (eksempelvis strafferet og straf-proces på jurauddannelsen ), samt specialiseringsfag udbudt på jura- og erhvervsøkonomi-jura uddannelserne på Juridiske Institut.

 

Kvalifikationskrav

Det forudsættes, at ansøgere til lektoratet har forskningsmæssige kvalifikationer svarende til det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker, men vil også kunne opnås på anden måde. Ansøgerne forudsættes at have en dokumenteret videnskabelig produktion på internationalt niveau. Desuden forudsættes det, at ansøgere har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af deres undervisningsmæssige kvalifikationer.

 

Ved bedømmelsen af ansøgere vil der blive lagt vægt på et indgående kendskab til socialrettens børn og unge-område og børneretlige problemstillinger i øvrigt, samt ansøgers evner til at udvikle fagområdet ud fra et internationalt perspektiv.

 

Der lægges vægt på dokumentation af ansøgerens undervisningserfaring. PBL (problem based learning) indgår som central læringsmodel på AAU. Herudover vil det være en fordel men ikke et krav, at ansøgeren har erfaring med ansøgning om ekstern finansiering.

 

Ansøgning skal indeholde

  • Motiveret ansøgning.

  • Opdateret CV.

  • Fuldstændig publikationsliste.

  • Liste over publikationer, der ønskes taget i betragtning ved bedømmelsen. Der må vedlægges maks. 10 publikationer.

  • Medforfattererklæring. Såfremt der fremsendes publikationer, hvortil der er medforfattere, skal der medsendes en medforfattererklæring om ansøgerens andel i fællesarbejdet. Erklæringerne skal være underskrevet af medforfatter(ne). Skabelon til medforfattererklæring findes nederst på denne side.

  • Eksamensbeviser (kandidat- og ph.d.-bevis).

  • Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio. Vejledning findes nederst på denne side..

 

Den samlede ansøgning inkl. bilag sendes elektronisk ved at vælge nedenstående "søg online" funktion.

 

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

 

Bedømmelse

Bedømmelse af ansøgerne til stillingen sker ved et sagkyndigt bedømmelsesudvalg.

 

Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen med bistand fra bedømmelsesudvalgets formand de kandidater, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej. De udvalgte ansøgere vil blive informeret om bedømmelsesudvalgets sammensætning, og hver ansøger får mulighed for at kommentere den del af bedømmelsen, der vedrører vedkommende. Når ansættelsesprocessen er afsluttet, sendes et afsluttende afslag til de ansøgere, der ikke kommer i betragtning til stillingen.

 

Kontaktoplysninger

Yderligere oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til Ulla Steen, tlf. 9940 9878, e-mail usteen@law.aau.dk.

 

For yderligere oplysninger om instituttet, se www.law.aau.dk.

 

Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til HR-servicecenter HSF, mail: hs-hr@adm.aau.dk

 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Ansættelse sker i henhold til Ansættelsesbekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2012 samt Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 899 af 1. juli 2015 om Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomster mellem Staten og AC.

 

Arbejdsstedet er i Aalborg.


Del dette job

Kontakt

Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Adresse 1
Fibigerstræde 5
9220 Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-05-2019
Udløber
20-06-2019
Kviknummer
LJA-73438015
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Adresse
Fibigerstræde 5
9220
Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-05-2019
Ansøgningsfrist
20-06-2019
Kviknummer
LJA-73438015
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Forskning og undervisning
Beliggenhed