Gem annonce

Lejre Kommune søger skarp økonomikonsulent

Lejre Kommune

Lejre, Midtsjælland

Indrykket
09-07-2020

Er du talstærk - og også god til at tale om tal? Brænder du for at udvikle økonomisk styring, med afsæt i den daglige drift? Og har du en analytisk tilgang til opgaverne, men vægter samtidig det gode samarbejde højt?

 

Så er du måske vores nye kollega i Center for Økonomi & HR.

 

Om jobbet

Vi tilbyder et krævende og givende job. Der vil være masser af udfordringer, men du vil ikke være alene om at løfte opgaverne. I Center for Økonomi & HR har vi fokus på at forbedre økonomistyringen. Vi hjælper fagområderne med økonomisk overblik og sparring, så de kan levere den bedst mulige ydelse til borgerne.

 

Vi søger en ny kollega på ældre- og sundhedsområdet til at varetage opgaven med den økonomiske styring. På sigt vil stillingen også indeholde tværgående opgaver, fx vil digitalisering af arbejdsgange i økonomifunktionen og udarbejdelse af større dataanalyser være væsentlige opgaver.

 

På ældre- og sundhedsområdet er den primære samarbejdspartner Center for Velfærd & Omsorg. Lejre Kommune oplever i disse år en stor stigning i antallet af ældre, hvilket sætter området under økonomisk pres. Som økonomikonsulent på ældreområdet kommer du til at arbejde med bl.a. optimering af økonomistyringsmodeller, prisberegninger og ledelsesinformation.

 

Opgaver som økonomikonsulent:

  • Budgetlægning, herunder beregning af prognoser, kvalitetssikring af input, analyser og formidling

  • Budget- og regnskabsopfølgning samt rapportering til den administrative ledelse

  • Sparring med centerchef og bevillingsansvarlige på området om økonomistyring

  • Udarbejdelse af ledelsesinformation til både politisk og administrativt niveau

  • Udarbejdelse af økonomiske analyser både på fagområdet, men også tværgående analyser for hele organisationen

  • Digitalisering af arbejdsgange og -processer, herunder implementering af nye digitale løsninger i økonomifunktionen

 

Om dig

Vi ønsker os en kollega, som har:

  • God talforståelse og flair for hvad der foregår i maskinrummet

  • Interesse for økonomistyring og kommunaløkonomi og for lovgivningen på dit fagområde

  • En analytisk tilgang til opgaverne

  • Gode formidlings- og samarbejdsevner

  • Evnen til at være opsøgende og turde stille undrende spørgsmål også til nære samarbejdspartnere

  • Lyst og evne til at håndtere en bred opgavevifte

 

Du har formentlig en akademisk uddannelse (cand.scient.pol., cand.polit, cand.oecon e.l. cand.merc.), og det er en fordel, men ikke nødvendigt, at du har erfaring med økonomistyring. Er du nyuddannet med masser af gå-på-mod, kan stillingen også blive din.

 

Om os

Som ansat i Center for Økonomi & HR bliver du en del af Team Økonomistyring sammen med 12 andre konsulenter. I hele centret er vi 31 medarbejdere. Her er store ambitioner og krav men også højt til loftet og plads til grin.

 

Kommunalbestyrelsen og borgerne har formuleret en vision for udviklingen af Lejre Kommune, Vores Sted. Visionen om Vores Sted sætter retning for hele Lejre Kommune og dermed også for Center for Økonomi & HR

 

Løn og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. For den rette ansøger, kan der ske ansættelse som specialkonsulent. Stillingen er en fuldstidsstilling på 37 timer pr. uge.

 

Vi forventer at holde jobsamtaler torsdag den 20. august 2020 og onsdag den 26. august 2020.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakteCenterchef Camilla Vang Taankvist på tlf. nr. 4031 8440 eller Teamleder Henrik Søtorp på tlf. nr. 2057 0134.

 

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 12. august 2020 kl. 12:00.

 

Arbejdssted vil være Lejrevej 15, 4320 Lejre.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Lejre Kommune

Adresse 1
Lejrevej 15
4320 Lejre
Danmark
Adresse 2
Lejrevej 15
4320 Lejre
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-07-2020
Udløber
12-08-2020
Kviknummer
LJA-80630445
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Lejre Kommune

Adresse
Lejrevej 15
4320
Lejre
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-07-2020
Ansøgningsfrist
12-08-2020
Kviknummer
LJA-80630445
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Gem annonce