Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kraka søger fagligt stærk økonom

Kraka

København, Storkøbenhavn

Indrykket
12-12-2018

Kraka og vores arbejde

Kraka er Danmarks uafhængige tænketank, som arbejder for at kvalificere den økonomisk-politiske debat. Tidens krav til sande oplysninger og viden kan ikke underdrives, og med et solidt udgangspunkt i teori og empirisk metode udfører vi analyser, der er relevante for det danske samfund og den igangværende debat om reformer.

 

Vi er en gruppe af fagligt stærke økonomer, der arbejder med en række forskellige emner, fx arbejdsmarked, skat og fordeling, regulering og incitamenter, transport og miljø, produktivitet, uddannelse, sundhed, indvandring og sammenhængskraft. Vi udfører både registerbaserede analyser og makroøkonomiske/strukturøkonomiske analyser.

 

Vi laver både små dagsaktuelle analyser og større udredninger af forskningsmæssig karakter. Fælles for begge dele er, at det skal være fagligt uangribeligt og bibringe ny viden. For tiden udfører vi sammen med Deloitte et stort projekt, Small Great Nation, hvor vi analyserer fremtidsperspektiverne for dansk økonomi, fx ift. uddannelse, arbejdsmarked og sammenhængskraft. Vi giver gerne policy-anbefalinger - oftest på nationalt niveau. Men anbefalingerne er, både empirisk såvel som teoretisk, alene baseret på faglighed. Politiske eller ideologiske anbefalinger lader vi andre om.

 

I Kraka har medarbejderne stor indflydelse på opgaverne. Således forventer vi, at den enkelte medarbejder bidrager med analyseidéer, selvstændigt gennemfører analyser, beskriver resultaterne og kommunikerer budskaberne til en bredere kreds, fx i skrevne og elektroniske medier.

 

Vi lægger desuden vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sig fagligt, fx ved at opdyrke nye fagområder på egen hånd eller i samspil med fagfæller i og uden for Kraka.

 

Vi har også en omfattende sparring og kvalitetssikring i vores arbejde. Fra drøftelser af data og analysemetode med kollegaer, til feedback fra chefer, til faglige diskussioner med Krakas tilknyttede forskere, som bl.a. omfatter Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Ofte vil man samarbejde med andre, og man står aldrig alene med opgaverne. Vores faglige diskussioner er intense, men det er altid det bedste faglige argument, der vinder.

 

Dig og den ledige stilling

Du skal søge stillingen, hvis du brænder for dit fag, for at få faglige udfordringer og for at deltage aktivt i den offentlige debat om Danmarks løbende udvikling.

 

Du skal være idérig, fagligt dygtig og klar til at arbejde sammen med andre, hvor du kan anvende din viden til at løfte andres analyser. Til gengæld får du rigtig gode muligheder for at præge Kraka med dine ideer og analyser. Vi lægger også stor vægt på det sociale miljø og arbejder altid med højt humør.

 

Du får mulighed for at repræsentere Kraka i medierne. Du behøver ikke at være trænet i denne disciplin, men du skal være parat til at lære mere om, hvordan man, både på skrift og tale, kommunikerer effektivt og klart til aviser samt i TV.

 

Flere forskellige profiler kan komme i betragtning, lige fra helt nyuddannede til meget erfarne. Dine ansvarsområder kommer til at afspejle dine kompetencer og erfaring.

 

Du er uddannet økonom polit, oecon e.l., fagligt rigtig stærk og evt. med Ph.d. og/eller erfaring fra fagligt stærke miljøer, såsom de økonomiske ministerier eller sektorforskning. Du er af natur nysgerrig, positiv og udadvendt og med et stort ønske om fortsat faglig udvikling.

 

Vi tilbyder en god og konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse efter aftale.

 

Er der et liv uden for Kraka?

Ja, vi er en meget familievenlig arbejdsplads med stor fleksibilitet. Flere af vores medarbejdere er småbørnsforældre og benytter vores store fleksibilitet til at få hverdagen til at hænge sammen. Det er således ikke afgørende, om du foretrækker at arbejde tidligt eller sent det er resultatet, der tæller. Og vi har kun kortvarige perioder med højt arbejdspres.

 

Ansøgningen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Peter Mogensen på pem@kraka.org eller vicedirektør Jens Hauch på jeh@kraka.org, +45 31 40 77 15.

 

Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse skal være Kraka i hænde senest d. 13. januar 2019, og sendes til Bastian Hjelm på bas@kraka.org.

Del dette job

Kontakt

Kraka

Adresse 1
Kompagnistræde 20, A
1208 København K
Danmark
Adresse 2
Kompagnistræde 20, A
1208 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-12-2018
Udløber
13-01-2019
Kviknummer
LJA-68801964
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kraka

Adresse
Kompagnistræde 20, A
1208
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
12-12-2018
Ansøgningsfrist
13-01-2019
Kviknummer
LJA-68801964
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Økonomi og regnskab
Beliggenhed