Gem annonce

Koordinerende chefkonsulent med den økonomiske værktøjskasse i orden søges til Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune, Rådhuset

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
23-09-2022

Vil du være med til at styrke økonomistyringen i Frederiksberg Kommune? Er du leder-på-vej eller brænder for faglig ledelse? Har du erfaring med, eller mod på at arbejde med økonomi By-, Kultur- og Miljøområdet? Så er du vores nye faglige koordinator i Økonomi og Udbud.

 

Frederiksberg Kommune er kendt for stærk økonomistyring, hvor der både er plads til nytænkning og nærværende understøttelse af vores institutioner og fagafdelinger. Vi har samlet vores økonomifunktioner i én og samme afdeling fra 1. januar 2022. Målet er at videreudvikle vores økonomistyring til i endnu højere grad at favne en tværgående og helhedsorienteret styring, samtidig med at understøttelsen af vores institutioner og fagafdelinger styrkes, så de fuldt ud kan koncentrere sig om at levere velfærd til kommunens 103.500 borgere.

 

Jobbet

Som faglig koordinator får du en koordinerende rolle over for 10 kolleger i økonomienhed for By-, Kultur- og Miljøområdet. Du vil sammen med enhedschefen varetage den faglige ledelse af enheden, og vil være sparringspartner for enhedschefen om både faglige og personalemæssige forhold. Som faglig koordinator skal du understøtte dine kollegaer med faglig sparring inden for alle økonomistyringens grundelementer. Stillingen er således oplagt for dig, som ønsker at tage de næste skridt imod en lederrolle.

 

Opgaver og ansvar som faglig koordinator

Som faglig koordinator:

  • er du enhedschefens stedfortræder og understøtter den faglige ledelse og udvikling af enheden,

  • har du sammen med enhedschefen ansvaret for den interne koordination i økonomienhed By-, Kultur- og Miljøområdet,

  • understøtter du sammen med enhedschefen enhedens økonomikonsulenter i deres opgaveløsning,

  • skal du sammen med enhedschefen sikre inddragelses- og godkendelsesprocesser vedr. økonomi inden for By-, Kultur- og Miljøområdet,

  • skal du sammen med den tværgående økonomifunktion udvikle og drive god økonomistyring og helhedsorienteret governance,

  • har du også egne opgaver på konkrete delområdet, som aftales ud fra din og enhedens kompetenceprofiler.

 

Om dig

Vi søger en engageret kollega og forventer, at du:

  • har en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse på kandidatniveau eller anden relevant økonomifaglig uddannelse,

  • har en anerkendende tilgang til dine kolleger, og kan give sparring både til den konkrete opgave, og i forhold til at forstå de forudsætninger og rammer, som er givet ovenfra.

  • har en solid faglig baggrund, så du kan sætte den faglige retning sammen med enhedschefen,

  • kan bevæge dig i mange forskellige lag i organisationen og kan skabe og vedligeholde gode relationer,

  • kan samarbejde med en organisation med mange forskellige fagligheder og kan se sager og problemstillinger fra flere vinkler,

  • har stærke økonomifaglige kompetencer og erfaring med offentlig økonomistyring, gerne en kommune,

  • er analytisk stærk og kan gennemskue, udvikle og opbygge økonomimodeller, og

  • kan begå dig i en politisk styret organisation.

 

Erfaring med kommunaløkonomi og/eller økonomistyring inden for By- Kultur- og Miljøområdet er en fordel men ikke et krav.

 

Din fremtidige arbejdsplads

Økonomienhed By- Kultur og Miljøområdet er en del af Økonomi og Udbud, der er Frederiksberg Kommunes samlede økonomiafdeling. Enheden består af 10 dygtige medarbejdere. 1. januar 2022 blev økonomifunktionerne samlet på tværs af kommunen. Målet med sammenlægningen er at styrke en helhedsorienteret og tværgående økonomistyring. Samtidig skal den solide understøttelse af ledere overalt i kommunen fastholdes og udvikles. Hos os får du ca. 100 engagerede kollegaer, og du vil arbejde sammen med specialister inden for alle dele af kommunal økonomi. Vores nye organisation betyder, at vi kan tilbyde stærke økonomifaglige miljøer med gode muligheder for faglig udvikling, sparring og videndeling. Karrieremæssigt giver organisationen desuden muligheder for at avancere eller få nye udfordringer.

 

By-, Kultur- og Miljøområdet

Økonomienhed By-, Kultur- og Miljø har som opgave at understøtte By, Kultur- og Miljøområdet med økonomiopgaver. Området varetager en lang række opgaver inden for byudvikling, byggeri, kommunale ejendomme, kultur- og fritid, veje, trafik, parker og miljø på Frederiksberg. Området er ansvarlige for alle større byggeprojekter i kommunen.

 

Området har som mission at skabe rammerne for livet i hovedstadens grønne hjerte. Dette opnås ved at udvikle, drive og vedligeholde velfungerende rammer for daglig- og fritidslivet, for kulturbegivenheder og for den kommunale service på Frederiksberg. Ved at gøre Frederiksberg tryg, smuk, levende, grøn og bæredygtig. Ved at fremme mangfoldighed og kvalitet i byen og dens kultur- og fritidstilbud, og ved at løse vores opgaver sammen med byens borgere og brugere.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst og forhandling mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent.

 

Ansøgningsfrist er søndag den 16. oktober 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43. Der vil være to samtalerunder, og der vil blive stillet en opgave i forbindelse med samtalerne.

 

Forventet start er 1. december 2022.

 

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt viceøkonomichef Bjarke Markvard Nielsen på 28 98 23 44, eller enhedschef Nanna Jansson Hansen på 28 98 00 22

 

Frist:

16. oktober 2022

 

Kontaktperson:

viceøkonomichef

Bjarke Markvard Nielsen

Tlf. 28 98 23 44

 

enhedschef

Nanna Jansson Hansen

Tlf. 28 98 00 22

 

Jobområde:

Administration

 

Afdeling/institution:

Økonomi og Udbud

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Frederiksberg Kommune, Rådhuset

Adresse 1
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Danmark
Adresse 2
Rådhuset,
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-09-2022
Udløber
16-10-2022
Kviknummer
LJA-84058667
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Frederiksberg Kommune, Rådhuset

Adresse
Rådhuset,
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-09-2022
Ansøgningsfrist
16-10-2022
Kviknummer
LJA-84058667
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce