Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchefer søges til Center for Gymnasier, erhvervs- og voksenuddannelser

Børne- og Undervisningsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-11-2021

Har du erfaring fra et kernevelfærdsområde eller indgående kendskab til erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelsesområdet eller til de forberedende uddannelser. Og er du optaget af, at samle, lede og udvikle dygtige og ambitiøse medarbejdere? Så er du måske en af vores nye kontorchefer i Center for Gymnasier, erhvervs- og voksenuddannelser i Børne- og Undervisningsministeriets departement.

 

Om Center for Gymnasier, erhvervs- og voksenuddannelser

Center for Gymnasier, erhvervs- og voksenuddannelser er placeret i Børne- og Undervisningsministeriets departement. Centerets opgaver spænder over opgaver med politikudvikling og politisk betjening af minister og Folketing samt trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter inden for gymnasie, erhvervs- og voksenuddannelsesområdet.

 

Vores nuværende hovedopgaver er uddannelse af flere faglærte i Danmark, øget anvendelse af voksen- og efteruddannelse samt reduktion af restgruppen gennem bl.a. implementering af FGU. Endvidere er der en række opgaver med implementering og opfølgning på tidligere politiske aftaler, herunder aftalen om elevfordeling på gymnasierne, samt trepartsaftaler inden for ansvarsområdet.

 

Vi er godt 30 medarbejdere i centeret og har indtil nu være fordelt på to kontorchefer, men fra den 1. januar skal der være tre kontorchefer. Vi har kontorchefen for gymnasieområdet på plads og mangler de to øvrige.

 

Om arbejdsopgaverne

Som en af vores nye kontorchefer får du enten ansvaret for opgaver vedrørende det forberedende område (fx Forberedende Grunduddannelse, Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, VoksenUddannelsesCentre  og TAMU) samt tværgående indsatsområder som fx trivsel, uddannelsesparathedsvurdering, den kommunale ungeindsats etc. eller ansvaret for opgaver vedrørende erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelserne mv. samt forberedelse af trepartsforhandlinger. Den del af centeret vil ligeledes have ansvar for ministeriets arbejde med den grønne dagsorden i de erhvervsrettede uddannelser og etablering af nye klimaerhvervsskoler. Der må forventes løbende justeringer af opgaveporteføljen afhængig af omfang og tyngde af øvrige implementerings- og politikområder.

 

Fælles for kontorchefstillingerne er, at du får personaleansvar for ca. 10 medarbejdere og herudover ansvar for: 

  • at bidrage til ministerbetjening, herunder betjening af Folketing og politiske aftale- og forligskredse

  • at forberede det faglige og analytiske fundament for politikudvikling af de konkrete områder samt konkrete forhandlingsforløb

  • et databaseret overblik over nøgletal samt udviklingen og udfordringerne på dit område, herunder strategisk udvikling af kontorets opgaveløsning 

  • at sikre et stærkt samarbejde internt på ministerområdet, eksternt med sektoren og andre ministerier.

 

Om dig 

Vi forventer, at du er en engageret og ambitiøs leder, der vil drive udviklingen af både dit fagområde og dine medarbejdere frem. Samtidig lægger vi vægt på, at afdelingens samlede chefgruppe kan supplere hinanden fagligt, og du skal derfor være klar på at samarbejde på flere niveauer og i forskellige sammenhænge.

 

Derudover forventer vi, at du: 

  • har erfaring fra en statslig arbejdsplads eller en anden politisk styret organisation og gerne kendskab til uddannelsesområdet eller beslægtede velfærdsområder

  • er god til at sætte retning og prioritere løbende feedback og tydelig kommunikation til medarbejdere 

  • har overblik og evne til at prioritere blandt opgaver i en travl hverdag

  • har politisk tæft og personlig gennemslagskraft 

  • har gode kommunikative, analytiske og strategiske evner såvel mundtligt som skriftligt 

  • er lydhør og har evne til at indgå i dialog med mange forskellige interessenter på forskellige organisatoriske niveauer 

  • kan være med til at sikre et aktivt, tværgående samarbejde med andre afdelinger og styrelser i ministeriet og andre ministerier

  • har en relevant akademisk uddannelse fx cand.scient.pol., cand. polit. eller anden samfundsøkonomisk uddannelse.

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Du bliver ansat som kontorchef i løngruppe 1/lønramme 37. Du vil som udgangspunkt blive ansat på kontraktvilkår efter Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse på tjenestemandsvilkår være en mulighed. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

 

Ansættelsen er med tiltrædelse 1. februar 2022.

 

Du ansættes med en gennemsnitligt arbejdstid på 37 timer pr. uge.

 

Arbejds- og tjenestestedet er indtil videre Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

 

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Cecilie Brøkner på telefon 5077 5694.

 

Du kan læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på www.uvm.dk og om ministeriets ledelsesgrundlag på www.uvm.dk/Om-os/Ministeriets-maal-og-vaerdier.

 

Sådan søger du 

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest mandag den 6. december 2021 kl: 12:00. Du søger stillingen ved at klikke på Søg stillingen i opslaget og udfylde ansøgningsformularen. Er du tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Dronningen.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50. Der kan forekomme test som en del af rekrutteringsprocessen. 

 

Børne- og Undervisningsministeriet ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

 

Ansøgningsfrist

06-12-2021

 

Tiltrædelsesdato

01-02-2022

 

Arbejdstid

37 timer

 

Kategori

Fuldtid

 

Kategori

Kontorchef

 

Arbejdssted

Departementet

 

Hjemmeside

http://www.uvm.dk/

 

Kontakt

Cecilie Brøkner

Afdelingschef

E-mail

5077 5694

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Danmark
Adresse 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-11-2021
Udløber
06-12-2021
Kviknummer
LJA-82977190
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet

Adresse
Frederiksholms Kanal 21
1220
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-11-2021
Ansøgningsfrist
06-12-2021
Kviknummer
LJA-82977190
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed