Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til Kontoret for Digitalisering i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-05-2021

Vil du arbejde med digitalisering på strategisk niveau i landets største kommune? Så søg stillingen som kontorchef for digitalisering i Økonomiforvaltningen. Du vil arbejde med reference direkte til Økonomiforvaltningens direktion, i tæt samarbejde med Københavns Kommunes forvaltninger, de digitaliseringsansvarlige direktører og kommunens tværgående koncernenheder.

Københavns Kommune har i kraft af sin størrelse med mere end 600.000 borgere og cirka 45.000 medarbejdere en unik mulighed for at gå foran i forhold til at effektivisere og professionalisere den offentlige sektor gennem digitalisering. Vi arbejder med at skabe de bedste løsninger til vores borgere og virksomheder, bruge nye teknologier og sikre professionel it-styring på det offentlige digitaliseringsområde.

Om stillingen

Som chef for Kontoret for Digitalisering skal du beskæftige dig med digitalisering på et strategisk niveau for hele Københavns Kommune og internt i Økonomiforvaltningen.

Københavns Kommune har gennem de sidste år været på en rejse ift. at agere som en mere samlet kommune på digitaliseringsområdet og har gjort en stor indsats ift. at udvikle fælles strategiske pejlemærker og sikre fælles styringsrammer for den digitale udvikling. Som led heri udarbejdede kontoret for Digitalisering i 2019 Københavns Kommunes første digitaliseringsredegørelse og en ny forventes godkendt i juni 2021.

Du vil være chef for et kontor, der i samarbejde med forvaltningerne skal sikre, at Københavns Kommune kommer i land med de igangsatte initiativer og får taget de næste skridt, som kommunen bør tage på digitaliseringsområdet.

Om Kontoret for Digitalisering

Kontoret for Digitalisering hører hjemme centralt i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus og er en del af Center for Økonomi, der koordinerer Københavns Kommunes centrale budgetprocesser.

Du får det daglige ledelsesansvar for kontorets fem medarbejdere, og du refererer direkte til Økonomiforvaltningens direktion og indgår i Økonomiforvaltningens chefkreds på Københavns Rådhus.

Du skal samarbejde tæt med Koncern IT, de øvrige koncernenheder i Økonomiforvaltningen samt kommunens seks øvrige forvaltninger.

Kontoret har ansvar for en række opgaver ud over de ovenfor nævnte, herunder

  • Udarbejdelse og implementering af tværgående strategiske digitaliseringsredegørelser, som fastsætter Københavns Kommunes samlede strategiske retning på digitaliseringsområdet

  • Vedligeholde en pipeline af digitaliseringsprojekter, som kan bidrage til Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi og understøtte forvaltningernes digitaliseringskontorer ift. at søge kommunens innovations- og investeringspuljer

  • Udarbejdelse af analyser og business cases med henblik på at udpege områder med mulighed for digitale løsninger på tværs af Københavns Kommune

  • Sekretariatsbetjening af IT-kredsen, som er Københavns Kommunes tværgående kreds af digitaliseringsansvarlige direktører

  • Interessevaretagelse og håndtering af fællesoffentlige og fælleskommunale initiativer på IT-området

  • Opfølgning på Københavns Kommunes implementering af de fællesoffentlige og fælleskommunale digitaliseringsstrategier

  • Udvikle og understøtte implementering af Økonomiforvaltningens egen digitaliseringsstrategi i tæt dialog med Økonomiforvaltningens koncernenheder

 

Vi lægger vægt på følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • At du har en stærk faglig viden på digitaliseringsområdet kombineret med forståelse for strategi og processer

  • At du løbende følger udviklingen på digitaliseringsområdet og holder dig opdateret om nyeste viden og tendenser

  • At du har erfaring med interessenthåndtering og lyst til at bruge dine samarbejdsevner til at skabe gode relationer både i og uden for Københavns Kommune

  • At du har indsigt i, hvordan man kan tage springet fra pilotprojekt til stor-skala

  • At du har kendskab til den fælleskommunale eller den fællesoffentlige digitaliseringsdagsorden og et solidt netværk på det offentlige digitaliseringsområde

  • At du har relevant ledelseserfaring

 

Vi tilbyder

Et job i et udfordrende, afvekslende og løsningsorienteret arbejdsmiljø i tæt kontakt med Københavns Kommunes Koncern IT, de øvrige koncernenheder i Økonomiforvaltningen samt kommunens seks øvrige forvaltninger. Stillingen rummer gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesforhold

Dit arbejdssted er Københavns Rådhus. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, kan du kontakte direktør Mads Grønvall på 2677 2126 eller sekretariatschef i Direktionssekretariatet Cecilie Wulff Juul Jørgensen på 2130 4466.

 Søg via nedenstående link senest tirsdag den 1. juni 2021

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 25. Der kan blive anvendt test i rekrutteringsforløbet.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Web
Adresse 2
Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-05-2021
Udløber
01-06-2021
Kviknummer
LJA-82066972
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Lignende job

Grønlands Selvstyre, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen

Grønlands Selvstyre, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Rådhuspladsen 1
1599
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-05-2021
Ansøgningsfrist
01-06-2021
Kviknummer
LJA-82066972
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed