Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til Koncern HR

Københavns Kommune, Koncernservice

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-07-2020

Som vores nye kontorchef skaber du sammenhængskraft og gode relationer til Koncern HRs interessenter, som udgøres af bl.a. direktioner, chefgrupper, MED-udvalg og medarbejdere. Du bliver chef for et engageret team på ca. 20 medarbejdere, som primært løser opgaver for Økonomiforvaltningen, men også har tværgående opgaver i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger.

 

Koncern HR

Koncern HR er en del af Center for Personalejura og HR i Koncernservice, som er en del af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Centret har flere kontorer, der arbejder inden for HR-området, og du skal spille ind i en ledergruppe, hvor ambitionen er, at vi i fællesskab optimerer ydelserne og indløser de gevinster, der er ved at kunne samarbejde på tværs.

 

Koncern HR er ansvarlig for HR-udviklingsopgaver i Økonomiforvaltningen, eksempelvis lederudvikling og arbejdsmiljø. Derudover løser kontoret en række HR-opgaver, som er tværgående for hele Københavns Kommune, såsom kommunens fælles lederprogram, sygefraværsstrategi og tværgående trivselsundersøgelse.

 

Dig og din rolle

Din rolle som kontorchef er i særlig udstrækning at sørge for den strategiske retning på tværs af kontorets opgaver. Du vil få ansvaret for at sikre sammenhængskraft på tværs af Økonomiforvaltningens fem enheder. Herunder forventes det, at du understøtter ambitionen om at harmonisere og standardisere HR-ydelserne.

 

Du får ansvaret for et kontor med stor afveksling og komplekse opgaver. Det er afgørende, at du trives med et højt tempo og har den tæft, det kræver, at kunne begå sig i forskellige sammenhænge i en stor, politisk organisation med mange interessenter.

 

Mange beslutninger, der har betydning for kontorets opgaver, skal drøftes og træffes i flere led i organisationen. En væsentlig del af dine opgaver bliver at finde den rigtige vej for hver beslutning. Det kræver, at du opbygger et solidt kendskab til organisationen og hurtigt får et godt forhold til de enkelte direktionssekretariater og direktioner.

 

Du skal kunne bygge bro mellem enhederne, både på leder- og medarbejderniveau, og du skal tænke strategisk i forhold til, hvordan vores processer og opgaver bliver løst optimalt. Din rolle vil kræve, at du har særligt gode samarbejdsevner, er interesseret i dine omgivelser og har pondus til også at kunne lede opad.

 

Vi lægger vægt på en ledelsesprofil, der kan yde kompetent sparring til andre fagprofessionelle, og som bringer medarbejdernes kompetencer i spil. Du har en anerkendende tilgang til dine medarbejdere og kollegaer og sørger for at være tilgængelig i hverdagen.

 

Vi forventer, at du

  • kender til arbejdet i en kommune eller anden offentlig organisation

  • har solide kompetencer inden for sagshåndtering i forhold til direktioner og det politiske niveau

  • er analytisk stærk og har en god organisationsforståelse og politisk tæft, der gør dig i stand til at agere i en politisk styret organisation

  • har et skarpt, strategisk blik og fokus på, hvordan vi støtter og udvikler Økonomiforvaltningen med afsæt i forvaltningens strategi og organisatoriske vilkår

  • har en relevant uddannelse samt dokumenteret ledererfaring

  • er god til at omsætte konkrete problemstillinger til strategiske løsninger

  • er god til at skabe en tillidsfuld, konstruktiv dialog og kan skabe gode samarbejdsrelationer, både til medarbejdere, ledere, kolleger og samarbejdspartnere

  • har en skarp pen, da vi har rigtig mange direktionsindstillinger

 

 

Mere om Koncern HR i Økonomiforvaltningen og Koncernservice

Koncernservice er en del af Økonomiforvaltningen, som desuden udgøres af en enhed på rådhuset, Koncern IT, Byggeri København og Københavns Ejendomme og Indkøb.

 

Forvaltningen har ca. 3.000 ansatte fordelt på de fem enheder og arbejder med afsæt i et strategisk fokus på at skabe økonomisk råderum til at føre de politiske beslutninger ud i livet, så Københavns Kommune også i fremtiden er attraktiv for både indbyggere og virksomheder. I Koncern HR er det derfor vores opgave at tilbyde forvaltningens fem enheder professionelle HR-ydelser, der understøtter kerneforretningen.

 

Koncern HR består af en teamleder og ca. 20 engagerede medarbejdere. Kontoret er forankret i Center for Personalejura og HR med en centerchef og fem kontorchefer. I centret vægtes fælles tilgang til ledelse, sparring og gode resultater højt.

 

Vi har fokus på at være professionelle og levere ydelser af høj kvalitet. Samtidig skal vi bidrage til at understøtte Økonomiforvaltningens effektiviseringsstrategi og hele tiden gøre tingene smartere.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober 2020 eller efter aftale.

 

Mere information

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Lene Munck på 2146 5568.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 9. august 2020

 

Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde i uge 33 og 2. samtalerunde i uge 35. Der vil indgå test i forbindelse med rekrutteringen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Koncernservice

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Adresse 2
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-07-2020
Udløber
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80657800
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Koncernservice

Adresse
Borups Allé 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-07-2020
Ansøgningsfrist
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80657800
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed