Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Kontorchef til Københavns Kommunes tværgående analyseenhed

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
28-05-2020

Vi søger en kontorchef, som skal stå i spidsen for vores tværgående analyseenhed og være med til at videreudvikle et af landets førende analysemiljøer med fokus på registerbaserede analyser og makropolitiske indsigter. Som kontorchef for enheden bliver du ansvarlig for at udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til politikerne i landets største kommune.    

Alle syv forvaltninger i Københavns Kommune arbejder sammen for at sikre, at vækst, hverdag og livskvalitet følges ad i København. Det gør vi i Økonomiforvaltningen bl.a. ved at sikre det økonomiske råderum til at realisere politiske beslutninger og ved at bidrage til at skabe beslutningsgrundlaget for byens udvikling, så København kan være verdens bedste by at bo og leve i.

Med mere end 600.000 indbyggere udgør København mere end 10 pct. af landets befolkning, og byen er samtidig blandt de hurtigst voksende i landet. Dette stiller et stadigt større krav til, at byens politikere kan træffe beslutninger på et fagligt oplyst grundlag. Vi søger derfor en kontorchef, der brænder for høj faglighed, analytisk kvalitet og udviklingen af København til at stå i spidsen for vores tværgående analyseenhed.

 Om stillingen og Den Tværgående Analyseenhed

Den Tværgående Analyseenhed arbejder med høj faglighed på at besvare spørgsmål såsom:

Hvilken effekt har nye byudviklingsområder på regional og national vækst? Hvordan sikrer vi, at København er konkurrencedygtig i forhold til andre europæiske storbyer? Hvilke indsatser i beskæftigelsespolitikken hjælper bedst de ledige i arbejde? Hvilke strukturelle udfordringer står Københavns Kommune overfor på børne-, social- og sundhedsområderne? Hvordan sikrer vi, at vores velfærdsservices leveres målrettet og effektivt?

Som kontorchef for den tværgående analyseenhed kommer du altså til at beskæftige dig med de helt store strukturpolitiske spørgsmål. Målet er i tæt samarbejde med alle kommunens forvaltninger at skabe et stærkt fagligt grundlag for beslutninger, der skal udvikle København.

Som kontorchef får du blandt andet ansvar for at

  • udarbejde større og mindre analyser, der bl.a. kan indgå i beslutningsgrundlaget ved de årlige budgetforhandlinger samt den løbende udvikling af København

  • medvirke til at kvalificere debatten ved udgivelse af eksterne analyser

  • foretage effektevalueringer af kommunens indsatser

  • foretage konsekvensberegninger af forskellige politiske initiativer

  • udvikle og sætte retning for et af landets førende analysemiljøer

 

Du får det daglige ledelsesansvar for kontorets 15 dygtige medarbejdere og indgår i Økonomiforvaltningens chefkreds på Københavns Rådhus. Du refererer til Økonomiforvaltningens cheføkonom, der indgår i koncerndirektionen og har reference til den administrerende direktør.

Om vores nye kontorchef

Det er afgørende for os at finde en stærk og engageret chef, som kan sikre, at Den Tværgående Analyseenhed bliver det analytiske omdrejningspunkt i Økonomiforvaltningen og på tværs af de øvrige forvaltninger. Vi vil lægge vægt på, at du:

  • har en stærk faglig viden inden for det samfundsøkonomiske og statistiske område

  • er resultatorienteret og har stærke visioner i forhold til at videreudvikle enheden i retning af et af de stærkeste analytiske miljøer i Danmark

  • er idérig og kan være med til at udtænke nye analyser, der kan sætte faglig retning og skabe værdi for byens udvikling

  • tænker strategisk og har politisk tæft

  • har blik for at kommunikere svært stof på en tilgængelig måde

  • har evne til at samarbejde på tværs af forskellige faglige miljøer

  • har relevant erfaring med ledelse og interesserer dig for at udvikle medarbejdere kompetencemæssigt

 

Om forvaltningen

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med syv forvaltninger og cirka 45.000 medarbejdere. I Økonomiforvaltningen er vi cirka 2.500 medarbejdere fordelt på en rådhusdel og fire selvstændige driftsenheder, som leverer service og rådgivning til hele kommunen.

Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved de kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, IT, personale, fysiske planlægning, administration, kommunikation og den generelle udvikling af byen.

Kontakt og ansættelsesforhold

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Dit arbejdssted vil være Københavns Rådhus.

 Vil du vide mere?

Læs mere om Københavns Kommune og Økonomiforvaltningen på www.kk.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheføkonom i Økonomiforvaltningen Thomas Tranekær på 3392 2668.

Søg via nedenstående link senest fredag den 12. juni 2020

Vi forventer at bruge test i rekrutteringsforløbet og at holde samtaler i uge 25 og 26.  


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Rådhuspladsen 1
1550 København V
Danmark
Adresse 2
Rådhuspladsen 1
1550 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-05-2020
Udløber
12-06-2020
Kviknummer
LJA-80344092
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Bergen

Universitetet i Bergen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Rådhuspladsen 1
1550
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-05-2020
Ansøgningsfrist
12-06-2020
Kviknummer
LJA-80344092
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed